Antallet af Gråsæler er eksploderet
For 10-15 år siden var der ingen gråsæler i de danske farvande, men i dag er antallet nærmest eksploderet
GRÅ-SÆLEN FORGRIBER SIG NU OGSÅ PÅ DANMARKS MINDSTE HVAL OG SPÆTTEDE SÆLER
Den lille danske tand-hval, der til dagligt bedre er kendt som marsvin, har fået en ny glubsk fjende i de danske farvande. En fjende som biologerne længe har haft mistanke til, men som der nu foreligger endegyldige DNA-beviser på.
Grå-sælerne, der i antal er vokset eksplosivt, er samtidig til stadigt større og større gene i vores kystnære områder, for både fiskerne og havpattedyr. Den jager, dræber og æder nu også marsvin.
For 10-15 år siden var der ingen gråsæler (Halichoerus grypus) i de danske farvande, men i dag er antallet nærmest eksploderet i både danske og i de øvrige nordeuropæiske kystområder.
SDU-biologen og eksperten i havpattedyr, Kirstin Anderson Hansen fra SDUs Marine Biological Research Center, følger nøje udviklingen og i takt med sælens udbredelse er der fundet flere døde marsvin langs kysterne, der bære tydelige og synlige tegn samt beviser på at være udsat for angreb. SDU-biologen med flere, mener at de danske gråsæler er ved at udvikle en helt ny jagtstrategi.
På Syddansk Universitet’s (SDU) website, siger Kirstin Anderson Hansen, »Hidtil har vi ikke kunne sige med sikkerhed, hvad der var sket med disse marsvin. Måske er de døde til havs og efterfølgende skyllede op på stranden, hvor ådselsædere, som eksempelvis ræve, har ædt af dem. Men vi har også længe haft en begrundet mistanke om, at de er blevet dræbt og ædt af gråsæler. Nu har vi for første gang foretaget DNA-analyser af et marsvinekadaver og kan med sikkerhed sige, at en grå-sæl har ædt af det,« siger Kirstin Anderson Hansen, der således ikke syntes overrasket over DNA-analysens resultat, der er publiceret og offentliggjort i Journal of Sea Research.
Dette studie er foretaget i samarbejde med forskere fra University of Veterinary Medicine Hannover, siger Kirstin Anderson Hansen videre og fortsætter, »gråsæler er rovdyr og de adskiller sig fra den anden sæl-art i Nordeuropa, den spættede sæl (Phoca vitulina), ved at være op til tre gange større. De opfører sig som rovdyr og jager ikke kun fisk, men også havpattedyr. Så det faktum, at en grå-sæl jager og æder byttedyr er i sig selv ingen overraskelse.
Grå-sælens jagtinstinkt og udviklingen af dette, er måske mere et udtryk for at grå-sælen er igang med at tilpasse sig den øgede konkurrence fra andre gråsæler, så selvom det måske kun virker som nogle ganske få år siden, de første skambidte og døde marsvinkadavere dukkede op på langs de danske kyster, er hun ikke overrasket over dette. Efterladenskaberne af et sådant sæl-angreb, efterlader det døde marsvin, kun bestående af skind og ben, helt uden kød på knoglerne. Tidligere teorier om marsvinene istedet skulle være ramt af skibspropeller eller de er kommet i karambolage med fiskeredskaber, kan nu tilbagevises efter den grundige DNA-analyse.
Observationerne er ikke fra de danske kyster, men stammer istedet fra de Nordtyske og Hollandske kyster. Det er også herfra der kommer beretninger og fortællinger om, at grå-sælerne ikke holder sig tilbage, men at de også æder deres artsfæller, grå-sælerne. Derfor holdes der nu også et vågent øje med populationen af både marsvin og spættet sæler.
1484total visits,2visits today