EU forslag om mere kontrol af det rekreative fiskeri

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

EU forslag  – Mere kontrol med fritidsfiskerne!

Det kan fremhæves, at der foreslås en række udvidelser af elektroniske løsninger på en række konkrete områder, skærpelser af regler for sanktioner og fiskerfartøjer under 12 meter og øget kontrol af rekrea­tivt fiskeri.           (Læs især de to afsnit om rekreativt fiskeri på side 3 & 5)

NOTAT TIL § 7-UDVALGET (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

 KOM (2018) 368

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag om en ændring af EU’s fiskerikontrolsystem for at tilpasse dette til reformen af den fælles fiskeripolitik, afhjælpe visse svagheder konstateret under evalueringen af Fiskerikontrolforordningen og opdatere dette generelt i forhold til udviklingen på fiskeriområdet og også på andre politikområder. Det er blandt andet Kommissionens hensigt at skabe bro over huller mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker, at forenkle lovgivningsrammen og reducere unødvendige administrative byrder. Det er endvidere Kommissionens hensigt at for­­bedre tilgængeligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af data og oplysninger om fiskeriet, især fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og at fjerne hindringer for udviklingen af en kultur om overholdelse af reglerne og ligebehandling af operatører indenfor og mellem medlemsstaterne. Forslaget ændrer ud over Fiskeri­kontrolforord­ningen fire andre forordninger, som indeholder visse kontrolregler. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt, idet forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af naturressourcerne, blandt andet gennem anvendelse af mere målrettede og omkostningseffektive kontrolinstrumenter.

Baggrund

Kommissionen har den 30. maj 2018 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol. Forslaget er fremsendt i en dansk sprogversion den 18. juni 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes snarest behandlet i Coreper I med henblik på delvis generel indstilling.

 Formål og indhold

EU’s fiskerikontrolsystem til at sikre efterlevelse af den fælles fiskeripolitik består af fire forordninger:
1) Fiskerikontrolforordningen[1],

2) forordningen om EU-fiskerikontrolagenturet (”EFCA-forordningen)[2],

2.

3) Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-forordningen”)[3] og 4) Forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskeriflåder[4].

Forslaget har til hensigt at revidere EU’s fiskerikontrolsystem på nær forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskeriflåder, som er revideret for nyligt. På nær denne sidst­nævnte forord­ning blev EU’s fiskerikontrolsystem designet før reformen af den fælles fiskeripolitik. Kommis­sionen peger på, at evalueringen af fiskerikontrolforord­ningen, en REFIT-evaluering (Kommissionens pro­gram for målrettet og effektiv regulering), en særlig rapport fra Den Europæiske Revisions­ret og en resolution fra Europa-Parlamentet har vist, at fiskerikon­trolsystemet havde svagheder og samlet set ikke var fuldstændig til­strækkeligt.

De specifikke formål med forslaget er ifølge Kommissionen:

  • at skabe bro over huller mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker,
  • forenkle lovgivningsrammen og reducere unødvendige administrative byrder,
  • forbedre tilgængeligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af data og oplysninger om fiskeriet, især fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og
  • fjerne hindringer for udviklingen af en kultur om overholdelse af reglerne og ligebehandling af operatører indenfor og mellem medlemsstaterne.

Det kan fremhæves, at der foreslås en række udvidelser af elektroniske løsninger på en række konkrete områder, skærpelser af regler for sanktioner og fiskerfartøjer under 12 meter og øget kontrol af rekrea­tivt fiskeri.

Forslaget indeholder blandt andet følgende specifikke ændringsforslag:

Ændringer til Fiskerikontrolforordningen

Håndhævelse

Området, hvor EU-kontrollører kan gennemføre inspektioner udvides således, at det som noget nyt også kan ske på medlemsstaternes territorier udover som hidtil i EU-farvand og på EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvand.

Der er foreslået en ny liste over overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som kvalificeres som alvorlige alene i kraft af deres type. Endvidere vil der være en ny detaljeret og udtømmende liste over kriterier til at betegne visse andre overtrædelser af den fælles fiskeripolitik som alvorlige.

Der introduceres obligatoriske administrative sanktioner og mindsteni­veauer for bøder for alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Minimumsbeløbet skal være mindst tre gange værdien af de fiskevarer, der er opnået ved den alvorlige overtrædelse.

Visse regler i pointsystemet (hvor der tildeles point ved alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik) bliver præciseret, herunder at point skal tildeles både indehaver af fiskerilicens og fartøjsfører, hvis de er forskellige, at kystmedlemsstaten kan tildele point i tilfælde af alvorlige overtrædelser, mens flagstaten skal håndhæve disse, og at point anvendes oveni hovedsanktioner for alvorlige overtrædelser.

Tilgængelighed, kvalitet og deling af data

Sporing af fartøjer

3.

Der bliver introduceret en fleksibilitet i forhold til sporing af fartøjer, således at systemerne ikke nødvendigvis skal være satellitbaserede for fartøjer under 12 m, som tilfældet er for omfattede fartøjer i dag.

Alle fartøjer skal have et sporingssystem – det gælder også fartøjer under 12 meter, som i dag er undtaget.

Logbog

Den hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen fjernes. Dertil kommer ændringer af den tilladte tolerance for de i logbogen registrerede skøn over mæng­den af fisk i kg, der er om bord, i forhold til usorterede landinger. Den almindelige regel om en tolerancemargin på 10 % for hver art gælder således ikke for fangster af arter, der landes usorterede og udgør under 1 % af alle landede arter, og deres samlede vægt er under 100 kg. For fangster under 50 kg øges tolerancen til 20 %.

Fartøjer under 12 meter

Alle fiskerfartøjer under 12 meter skal som noget nyt rapportere deres fangster elektronisk.

 Forudanmeldelse

Man udvider forudanmeldelse af landinger til alle fartøjer over 12 meter, og den vil ikke længere være begrænset til bestande under flerårige planer. Dertil kommer et generelt krav om forudanmeldelse ved landing i tredjelande og krav om tilladelse fra flagstat til at anløbe en havn i et tredjeland.

Kontrol af rekreative fiskerier

Der bliver krav om, at medlemsstaterne skal have et system til at kontrollere deltagere i rekreative fiskerier (registrering eller tilladelser) og indsamle oplysninger om fangster. For så vidt angår bestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, der omfatter rekreativt fiskeri, skal medlemsstaterne sørge for, at rekreative fiskere registrerer og indsender fangstopgørelser elektroniske til myndighederne dagligt eller efter hver fangstrejse. Desuden skal de indføre en registrerings- eller licensordning for fartøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri som supplement til det ovenfor anførte system for alle rekreative fiskere. Forbuddet mod at sælge fangster fastholdes. Videre vil der kunne blive fastsat særlige bestemmelser om kontrol og mærkning af fiskeredskaber anvendt i de rekreative fiskerier, sporing af fartøjer mv. Rekreative fiskeriaktiviteter organiseret af kommercielle foretagender er omfattet.

 Sporbarhed

Reglerne om sporbarhed præciseres, herunder at oplysningerne skal registreres og videregives elektronisk.

Undtagelsen fra sporbarhed for importerede produkter bliver fjernet, så disse produkter også omfattes af sporbarhed. Endvidere bliver undtagelse for produkter solgt til forbrugere tilpasset andre bestemmelser i forordningen (5 kg fiskeprodukter pr. dag i stedet for 50 euro (ca. 373 kr.).

 Vejning, transport og salgsprocedurer og data

Som udgangspunkt skal alle produkter vejes pr. art ved landing, og det skal ske af operatører, der er registreret hos medlemsstaterne til at udføre vejningen. Undtagelse for vejning til søs afskaffes, og undtagelse for vejning efter transport ændres til en undtagelse for vejning af usorterede fiskeriprodukter ved landingen under skærpede vilkår, herunder at vejning sker på vejesystemer opereret eller kontrolleret af de kompetente myndigheder. For usorterede landinger til industriformål skal der ske udtagning af stikprøver ved landingen efter en risikobaseret stikplan godkendt af Kommissionen, og for landinger af konsumfisk skal der foretages en anden vejning pr. art foretaget af en registreret vejer efter transporten. Der stilles krav om, at salgsnotaer, overtagelseserklæringer og transportdokumenter registreres digitalt og fremsendes elektronisk. Undtagelser for solgte mængder/til privat forbrug til ikke-registrerede købere ændres og harmoniseres med bestemmelser for kontrol i forsyningskæden.

                                                                                                                                                                                                          4.

Datatilgængelighed og udveksling

Digitaliseringen af datasystemet fuldendes, og tilgængelighed, pålidelighed og udveksling af data forøges generelt. Det foreslås bl.a., at medlemsstaterne som noget nyt skal give Kommissionen fjernadgang på ethvert tidspunkt og uden varsel til de nationale overtrædelsesregistre ud over adgang til fiskeridata, kontroldata og andre elektroniske fiskeridatabaser.

Brobygning over huller i forhold til den fælles fiskeripolitik

Landingsforpligtelsen

Der bliver krav om brug af elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via CCTV (kamera), med henblik på kontrol af landingsforpligtelsen, som berører individuelle fartøjer og flådesegmenter i henhold til risikovurdering gennemført af medlemsstaterne regionalt.

Fiskerikapacitet

Der bliver krav om, at visse fartøjer, der anvender aktive redskaber, skal udrustes med en anordning, som overvåger og registrerer motorkraft. Der introduceres krav om fysisk verifikation af fiskerfartøjers tonnage.

Nationale kontrolprogrammer og årsrapporter

De nationale kontrolprogrammer udvides til at dække kontrol af reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder af rekreative fiskerier. Der stilles krav om årlige rapporter om nationale inspektioner og kontroller.

Synergier med andre politikker

Rapportering af mistede fiskeredskaber forbedres ved brug af elektronisk logbog for alle kategorier af fartøjer. Der bliver hjemmel til at fastsætte EU-bestemmelser for mærkning og kontrol af fiskeredskaber for rekreative fiskerier. Bestemmelser om fiskeribegrænsede områder udvides til at dække EU-farvand og farvande uden for EU-farvand (i tredjelandes farvand og i internationalt farvand).

Ændringer til forordningen om EU-fiskerikontrolagenturet (”EFCA-forordningen)

EU-fiskerikontrolagenturets mål og mission tilpasses til den fælles fiskeripolitik efter reformen i 2013, og det geografiske anvendelsesområde for agenturets inspektionsbeføjelse bliver ikke længere begrænset til internationalt farvand. Embedsmænd i agenturet kan udpeges til EU-kontrollører og dermed udføre de inspektioner, som EU-kontrollører har adgang til efter gældende regler.

Ændringer til Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-forordningen”)

Der introduceres ændringer med henblik på digitalisering af ordningen om IUU-fangstcertifikater og krav om brug af det digitale EU-system for ordningen om IUU-fangstcertifikater.

Reglerne om alvorlige overtrædelser tilpasses de nye bestemmelser i Fiskerikontrolforordningen.

Ikrafttrædelse

Det foreslås, at anvendelsesdatoen for bestemmelserne fastsættes til 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen. Det vil sige, at der er 24 måneder til at sikre de nødvendige tilpasninger i administrationen og i erhvervet.

Formandskabet har senest den 20. maj 2020 fremlagt et kompromisforslag til en delvis generel indstilling, som bl.a. indeholder følgende ændringer af Kommissionens oprindelige forslag:

  • Anvendelse af elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via CCTV (kamera), indføres obligatorisk for fartøjer på 24 meter og derover baseret på en vurdering af risikoen for at overtræde landingsforpligtelsen foretaget af Kommissionen. Der åbnes samtidig mulighed for medlemsstaterne til at vælge at introducere disse systemer også på fartøjer under 24 meter baseret på deres egen eller Kommissionens
  • Kommissionen får beføjelse til at udvide anvendelsesområdet for disse systemer til overvågning og kontrol af andre dele af den fælles fiskeripolitik end landingsforpligtelsen gennem delegerede retsakter. Endvidere kan Kommissionen gennem gennemførelsesbestemmelser fastsætte regler om tekniske specifikationer for disse systemer og nærmere regler for installation, vedligehold og funktion af disse systemer.
  • Visse følsomme arter[5] skal registreres i logbogen.
  • Der foreslås en undtagelse fra tolerancebegrænsningen for skøn i logbogen over fangster, uanset om de opbevares sorteret eller usorteret om bord, for mængder under 50 kg af hver art.
  • Der foreslås en løsning for fangster, som opbevares usorteret om bord (”bulk”), hvorefter tolerancemarginen for skønnet i logbogen foreslås til 10 % af den samlede fangst for hver art af pelagiske arter og til industriformål. For andre arter foreslås tolerancemarginen at være 200 kg eller 1 % (den største af de to mængder) af den samlede fangst for hver af de enkelte arter. I begge tilfælde skal den tilladte tolerancegrænse være 10 % af den samlede mængde arter, som er registreret i logbogen. Undtagelserne gælder kun for medlemsstater, som har en godkendt stikprøveplan.
  • Fristen for introduktion af tillempede elektroniske sporingssystemer, elektroniske logbøger, elektronisk fremsendelse af omladnings- og landingserklæringer fastsættes for fartøjer under 10 meter til 48 måneder efter forordningens ikrafttrædelsesdato.
  • De specielle regler for dannelse af partier, herunder om undtagelse for blanding af flere arter i et parti og sammenlægning og opdeling af partier, der gælder for partier i forhold til den fælles fiskeripolitik, begrænses til uforarbejdede produkter iht. kapitel 3 i den fælles nomenklatur. Undtagelse for blanding af flere arter i et parti og regler for sammenlægning og opdeling af ovennævnte partier efter, at de er sat på markedet, præciseres.
  • Det generelle krav om elektronisk sporbarhed opblødes således, at informationerne skal registreres enten på papir eller elektronisk, men de skal være elektronisk tilgængelige for operatører, der modtager produkterne. Medlemsstater kan imidlertid fastsætte mere restriktive regler nationalt. Der sker en udvidelse af anvendelsesområdet for sporbarhed, hvor alle partier – også dem, som er defineret af operatørerne, omfattes, således at kun prydfisk, skal- og bløddyr undtages. Der fastsættes en undtagelse for sporbarhed for fiskeprodukter solgt direkte til forbrugere på 15 kg pr. dag.
  • Undtagelser fra krav om vejning ved landingen genintroduceres for sorterede eller usorterede fiskeriprodukter ved landingen og for fiskeriprodukter, der er sorterede om bord, forudsat, at de vejes ved landingen efter en stikprøveplan godkendt af Kommissionen. Videre genintroduceres undtagelse for vejning ved landing efter transport for sorterede eller usorterede fiskeriprodukter inden for en medlemsstat forudsat, at det sker i overensstemmelse med en kontrolplan godkendt af Kommissionen. Endelig genintroduceres der en undtagelse for vejning ved landing efter transport mellem medlemsstater, når der foreligger et fælles kontrolprogram mellem de berørte medlemsstater. Kommissionen får beføjelse til at vedtage gennemførelsesregler.
  • Det generelle krav i Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal have et system til at kontrollere deltagere i rekreative fiskerier (registrering eller tilladelser) fjernes. Bestemmelserne om indsamling af data fra rekreativt fiskeri opblødes og det anføres, at man kan anvende de data, som indsamles i medfør af dataindsamlingsforordningen (2017/1004).
  • For bestande, som er under­lagt særlige bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri som f.eks. kvoter eller daglig begrænsning i fangster (”bag limits”) skal fangster registreres og sendes elektronisk til de kompetente myndigheder. Desuden skal der introduceres et registrerings- eller tilladelsessystem for fysiske og juridiske personer eller for fartøjer, som er involveret i rekreativt fiskeri efter sådanne bestande.

6.

Sagen forventes behandlet i Coreper I snarest med henblik på delvis generel indstilling. Den delvis generelle indstilling vil blandt andet vedrøre brug af elektroniske fjernovervågningssystemer,

herunder via CCTV (kamera), sporing, vejning, logbogsregistrering, kontrol af rekreativt fiskeri og sporbarhed. Dermed udestår fortsat bestemmelser om blandt andet alvorlige overtrædelser, sanktioner, pointsystem, overvågning af motorkraft, fysisk verifikation af tonnage og datatilgængelighed, som forventes behandlet på et senere tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg. Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg forventes at afgive sin udtalelse den 12. oktober 2020.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved Lov nr. 558 og 559 af 7. maj 2019.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven bl.a. om rekreativt fiskeri (lystfisker- og fritidsfiskertegn).

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det fremgår i begrundelsen for forslaget og af den konsekvensanalyse, som Kommissionen har fået udarbejdet, at der samlet set er skønnet netto omkostningsbesparelser på 157 mio. euro (ca. 1,170 mia. kr.) over fem år sammenlignet med fuldstændig håndhævelse af de nuværende regler. Det anføres, at der kan sættes beløb på nogle af besparelserne, mens andre identificerede besparelser ikke kan kvantificeres. Fra regeringens side forholder man sig skeptisk over for denne vurdering.

 

Kommissionens foreslåede ændringer til EU-kontrolsystemet vil medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag forventes at medføre statslige merudgifter samlet for 126,7 mio. kr. i perioden 2022-2024. Der forventes årlige merududgifter for staten fra 2025 og frem på ca. 45-55 mio. kr.  Omkostningerne vil være til en generel udbygning af blandt andet Fiskeristyrelsens datafangst for blandt andet fartøjer under 12 meter og indførelse af elektronisk fjernovervågning af fartøjer, herunder via CCTV (kamera), elektronisk overvågning af motorkraft, øget kontrol med rekreativt fiskeri, etablering af digital sporbarhed for fiskevarer samt generelt øget kontrol og sagsbehandling.

 

Forslaget forventes endvidere at medføre omstillingsomkostninger for 112,1 mio. kr. (fordelt på 19,1 mio. kr. til administrative konsekvenser og 93 mio. kr. til øvrige efterlevelseskonsekvenser) og løbende omkostninger for 64,6 mio. kr. for erhvervet (fordelt på 31,3 mio. kr. til administrative konsekvenser og 33,3 mio. kr. til øvrige efterlevelseskonsekvenser). Omkostningerne pålægges fiskerierhvervet samt for sporbarhed visse grossist- og detailvirksomheder og indbefatter indkøb og installering af bl.a. kameraudstyr på fartøjer, andet elektronisk udstyr til brug på fartøjer under 12 meter, indkøb og installering af udstyr til kontrol af motoreffekt, indkøb af IT-udstyr i forbindelse med digital sporbarhed for fiskevarer, krav om vejning ved landing samt generelt øgede rapporteringskrav.

 Beskyttelsesniveau                                                                                                                                                                              7.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt, idet forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af naturressourcerne, blandt andet gennem anvendelse af mere målrettede og omkostningseffektive kontrolinstrumenter.

Høring

  • 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) er blevet hørt.

 

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at man er bekymret og forholder sig tvivlende over for, om der ville blive tale om reel forenkling, men forudser, at der snarere ville blive tale om ekstra byrder for erhvervet. Foreningen nævner som eksempel, at man er bekymret for et bortfald af den hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen, fjernelse af undtagelse for elektroniske rapporteringsforpligtelser for mindre fartøjer og nye restriktive regler for vejning og transport, hvilket alle ville indebære ekstra byrder. Foreningen finder, at foranstaltninger til kontrol af landingsforpligtigelsen er forhastede, idet der stadig er problemer i implementeringen af landingsforpligtigelsen. Foreningen er positiv over for, at man fokuserer mere på rekreativt fiskeri end hidtil. Endelig understreges vigtigheden af at være opmærksom på særlige danske problematikker, som skal håndteres, og at man burde fokusere på en regional tilgang til kontrolpolitikken.

 

DFPO oplyser, at de i arbejdet med Kommissionens forslag til en revision af kontrolforordning vil arbejde på at sikre:

  • at så mange regler som muligt samles i kontrolforordningen, så det bliver overskueligt for både myndigheder og erhverv at orientere sig i reglerne,
  • at det er op til medlemsstaterne at håndhæve og udføre kontrollen i samarbejde med erhvervet,
  • yderligere regionalisering i arbejdet med kontrol og håndhævelse og inddragelse af erhvervet i anvendelse af foranstaltningerne,
  • forenkling af de eksisterende regler, og ikke det modsatte, så man ikke pålægger fiskerierhvervet unødige regler og byrder, som er svære både at håndhæve og efterleve, og
  • at sikre en omkostningseffektiv kontrolforvaltning på fiskeriområdet, som ikke pålægger fiskerne unødige byrder.

 

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede de overordnede bemærkninger fra DFPO, herunder generelt i forhold til vigtigheden af at være opmærksom på danske problematikker og henviste særligt til bulk-problematikken, som vedrørte skøn i logbogen i forbindelse med landing af usorterede fangster i bulk. Det er her anbefalingen, at man kopierer de velfungerende bestemmelser, der nu er gældende i Østersøen, til den generelle kontrolfor­ordning. Den øvelse betragter DPPO som lakmustesten i forhold til den igangværende politiske proces. DPPO henviser også til de fælles anbefalinger, som den pelagiske sektor og relevante NGO’er organiseret i Pelagisk AC i konsensus har fremsendt tidligere på året.

 

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) så med bekymring på, hvis der ville blive stillet krav om sporbarhed på skibe under 12 meter, da det ville tilføre et sårbart segment yderligere udgifter, og foreningen fandt, at man burde fokusere på at indføre sporbarhed på de fartøjer, som gav nogle udfordringer kontrolmæssigt. Foreningen var også meget bekymret over, at man formentligt foreslog e-log for fartøjer under 12 m, hvilket ligeledes ville blive en uforholdsmæssig stor byrde for et sårbart segment. Der foresloges landingserklæring for alle farvande som alternativ, hvis der ønskedes opstramning på kontrollen. Endelig var FSK bekymret for en uforholdsmæssig stor byrde, hvis man ikke kunne registrere som blanding længere.

 

Danish Seafood Organisation (DSA) bemærker med hensyn til sporbarhed, at organisationen ikke var bekendt med, at der var fundet ulovligt fanget fisk i Danmark, efter at kontrolforordningens bestem­melser om sporbarhed trådte i kraft i 2011, og at reglerne burde afstemmes efter dette faktum. For så vidt angik regulering af ulovligt fiskeri, så er importen reguleret via IUU-lovgivningen og var derfor undtaget sporbarhedskravene for EU-fiskeri. Der mangler ifølge organisationen en begrundelse for at pålægge

8.

importen nye administrative byrder via krav om elektronisk sporbarhed. DSA finder, at ind­dra­gelse af ferskvandsfisk i sporbarhedssystemet er ubegrundet i forhold til bevaringshensyn. Forenin­gen er skeptiske over for en udvidelse af sporbarhedsreglerne til eksportvarer og EU’s indre marked for importvarer. De er ligeledes skeptiske over for, at forarbejdede fiskevarer, der er sammen­sat af flere arter, skal være omfattet af kravet om digitale sporbarhedsinformationer, og de er skeptiske over for, at hidtil frivillige oplysninger til forbrugerinformation med forslaget skal videregi­ves digitalt. Endelig understreger foreningen, at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist, og har forslag til detaljerede regler herfor.

 

Marine Ingredients Denmark (MID) hilser de reviderede regler om vejning velkommen og under­streger, at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist. Vejningen skal derfor som minimum gennemføres af certificerede og uafhængige vejere/målere, og foreningen har mere detal­jerede forslag til reglerne for vejning. Foreningen finder, at der er grund til at understrege dette for de pelagiske arter, hvor Kommissionen efter udkastet er bemyndiget til at fastlægge nærmere regler.

 

[1] Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/473 af 19. marts 2019 (kodifikation).

 

 

[3] Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017.

[5] Arter opført i bilag II og IV i direktiv 92/43/EØF, arter omfattet af direktiv 2009/147/EF og arter, hvis beskyttelse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF.

614total visits,1visits today

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *