Donation af redningsstiger

Donation af redningsstiger

Omkring en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne. Mange havne har redningsstiger, der er svære at få øje på, og det kan betyde, at folk, der falder i vandet, ikke kan komme op, men i stedet drukner. TrygFonden har derfor udviklet en ny, synlig og tidssvarende redningsstige til havne, som de nu uddeler de første eksemplarer af gennem en donation til ejere af havneområder med offentlig adgang – og samtidig opfordrer de havnene til at gå deres sikkerhedsudstyr igennem og sikre, at det virker.

Muligheden for at ansøge om redningsstigerne er netop åbnet – læs mere i nedenstående pressemeddelelse.

De bedste hilsner på vegne af TrygFonden

Merete Kabel
2715 7072

 

TrygFonden vil forbedre sikkerheden i havne:

TrygFonden donerer lysende redningsstiger til havne

Omkring en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene, mens det er mørkt, og pludselig falder i vandet. Falder man i havnebassinet, kan det være svært at komme op igen, og derfor er synlige og robuste redningsstiger livsvigtigt udstyr i havnene. TrygFonden har udviklet og gennemtestet en ny type redningsstige til havneområder, og nu kan danske havne – store og helt små – søge om at få del i de 200 redningsstiger, som TrygFonden donerer i 2020.

 

Falder man i vandet i en havn, kan det være stort set umuligt at komme tilbage på land, med mindre der er en redningsstige i nærheden. Mange – og særligt de ældre – redningsstiger, som hænger i havnene, er svære at få øje på – især i mørke, men også fordi de ikke skiller sig ud fra omgivelserne. Derfor har TrygFonden udviklet en ny model, der er skrig-orange og skridsikker, og som har solceller, så den lyser om natten. Nu kan ejere af havneområder i hele landet søge om redningsstiger til deres område, fortæller René Højer, programchef i TrygFonden.

– En redningsstige hjælper kun, hvis den er til at få øje på. Vi er derfor sikre på, at vores redningsstiger kommer til at gøre gavn i havne rundt om i landet og skaber tryghed for alle, som færdes på havneområderne. Nogle havne har allerede godt og sikkert redningsudstyr, men i andre havne er der plads til forbedringer. Der er fx mange redningsstiger, som ikke er oplyste, og derfor er de vanskelige at få øje på i mørke. Nu hvor sejlsæsonen for alvor begynder, er det derfor et oplagt tidspunkt at gå sikkerhedsudstyret i havnene igennem og sikre sig, at det virker og er synligt, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Redningsstiger skaber glæde og tryghed i Randers Havn
Randers Havn er et af de steder, hvor TrygFondens redningsstige er blevet testet de seneste år.

 

– Vi har været heldige at få lov til at teste redningsstigerne i Randers Havn. De nye og meget synlige redningsstiger passer godt ind i vores arbejde med hele tiden at forbedre sikkerheden i Randers Havn, og det er stiger, som folk, der går forbi, lægger mærke til. På den måde har de også en præventiv virkning, fordi man bliver mindet om at passe på tæt ved vandet, siger havnedirektør John Morgen.

Hos Søsportens Sikkerhedsråd er man glad for, at der bliver gjort en ekstra indsats for at øge sikkerheden på havnene, for det er her, en stor del af drukneulykkerne i Danmark sker, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

– Folk snubler på vej til deres båd og ender i vandet, eller personer på vej hjem fra fest går langs havnen i mørket og falder i vandet. I sådanne situationer kan redningsstigen være den, der redder livet. Gode, solide og synlige redningsstiger bør derfor være standardudstyr i alle havne, og derfor er det meget positivt, at TrygFonden sætter fokus på det, siger Sten Emborg.

I havnene kan man sagtens gøre de redningsstiger, som allerede hænger der, bedre og mere synlige, fx ved at male dem i en pangfarve, forsyne dem med lys og løbende sikre, at de stadig er robuste nok til at kravle op ad. Læs mere om anbefalingerne til sikkerhedsudstyr på havne

 

TrygFondens redningsstiger er blevet til efter en arkitektkonkurrence og derefter er stigen udviklet og testet i forskellige havnemiljøer. I dag hænger der over 300 af TrygFondens redningsstiger bl.a. i Aarhus Havn, Randers Havn, Aalborg Havn, Nørrekås Lystbådehavn ved Rønne, Køge Marina, ved Copenhagen International School i København, på Ungdomsøen (Middelgrundsfortet) og ved Sydhavns Skolen i København.

Se den korte film om TrygFondens redningsstiger her

 

Sådan søger du om TrygFondens redningsstiger

 

Fakta om TrygFondens redningsstige

TrygFonden og Arkitektforeningen udskrev i august 2012 en arkitektkonkurrence, der indbragte 96 kvalificerede bidrag på en ny redningsstige. Vinderne blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, der sammen med TrygFonden og ingeniører fra Attention har udviklet den nye redningsstige, som først blev gennemtestet som prototype i stor skala. Testresultaterne blev brugt til at færdigudvikle stigen, som derefter har hængt i otte udvalgte havne de seneste år, bl.a. i Randers Havn.

 

En typisk redningsstige til havne er udført af galvaniseret jern. Materialet gør, at stigen ruster og er sårbar overfor selv mindre påsejlinger. Desuden fremstår de nuværende stiger ofte meget usynlige fra både vand og kajkant, især i mørke. TrygFondens redningsstige er derfor udviklet med henblik på sikkerhed, synlighed og funktionalitet.

 

Det, der gør TrygFondens stige unik og innovativ, er bl.a.:

 

VANGER, TRIN OG HÆFTE

  • Stigen er opbygget af få komponenter og kan fås i fire forskellige standardlængder, som kan tilpasses efter behov.
  • Stigens dele er: Vanger i gummi, trin i glasfyldt nylon, hæfte i pulverlakeret rustfrit stål og lysenhed i transparent polycarbonat.
  • Gummivangerne er fleksible og eftergivende ved eksempelvis mindre påsejlinger og isskruninger.
  • Trinene er udformet, så man står solidt på dem – også når de er begroet med alger o.l.
  • Hæftet er fremstillet i rustfrit stål og malet i en markant orange signalfarve.
  • Materialerne er udvalgt for at opnå en længere levetid end den, der kendes fra traditionelle redningsstiger i galvaniseret jern.

 

LYS/ELEKRONIK

  • Stigen er forsynet med en solcelledrevet lysenhed, der oplyser stigen fra skumringstid til daggry.
  • Lysenheden er styret af det omgivne lys/mørke, og den indbyggede styringsenhed sørger for at minimere strømforbruget, så stigen kan lyse hele året.
  • Solcelle-konceptet gør stigen uafhængig af strømkilder.

 

TrygFondens redningsstige indgår i Dansk Designmuseums permanente udstilling om unikt dansk design fra det 21. århundrede.


Kort om TrygFondens indsats for at reducere antallet af drukneulykker i Danmark

TrygFondens samlede indsats hedder ”Respekt for vand” og har til formål at nedbringe antallet af mennesker, der drukner i Danmark, samt øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes. Det sker gennem forebyggelse, uddannelse og oplysning, der skal lære danskerne at færdes i, ved og på vandet, samt livredningstjeneste i forbindelse med skolernes sommerferie.

TrygFonden Kystlivredning er landets førende kystlivredningstjeneste med egne livreddertårne på 37 strande og havnebade i hele Danmark og omkring 200 specialuddannede kystlivreddere. Kystlivredningstjenesten er et samarbejde med Dansk Svømmeunion og har eksisteret siden 1998.

TrygFondens øvrige indsatser på området dækker:

  • Opbygning af viden på vandsikkerhedsområdet, herunder udgivelse af national druknestatistik
  • Opsætning af redningskranse via en fadderordning
  • Donation af redningsstiger til havne. I 2020 er der afsat 200 redningsstiger, som man på Respektforvand.dk fra medio juni 2020 kan søge om at få del i
  • Oplysningstjeneste, der forebygger drukneulykker ved hjælp af folkeoplysning samt målrettede indsatser til specifikke grupper
  • Udbredelse af viden om grundlæggende svømmeundervisning og livredning

Læs mere på www.tryghed.dk eller www.respektforvand.dk.


https://www.respektforvand.dk/viden-og-materialer/redningskrans/ansoeg-om-redningsstige

 

Om TrygFonden
TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. Læs mere på www.tryghed.dk.

Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand

Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra 1. december 2020 til og med 28. februar 2021

I medfør af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 1, § 112, stk. 1. nr. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, fastsættes:

Forbud mod fiskeri af ål i saltvand

  • 1.Erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt i perioden fra den 1. december 2020 til og med den 28. februar 2021.

Erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand
§ 2. Det er tilladt at anvende ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber i den i § 1 nævnte periode til andet end ålefiskeri, hvis betingelserne i § 7, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand er opfyldt.

Stk. 2. Hvis ål fanges i den i § 1 nævnte periode i de redskaber, der er nævnt i stk. 1, skal disse straks genudsættes.

  • 3.Det er tilladt i den i § 1 nævnte periode at opbevare, lande og sælge ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. december 2020.

Stk. 2. Fiskere, der opbevarer levende ål i hyttefade, opbevaringsruser eller lignende, skal mærke hvert af disse med navn, adresse og ålebedriftsnummer eller nummer tildelt af Fiskeristyrelsen i overensstemmelse med § 16, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand. Mærkningen skal være vandfast, synlig og let læselig.

Rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand

  • 4.Det er ikke tilladt at anvende ruser (enkelte eller dobbelte) i den i § 1 nævnte periode.

Stk. 2. Hvis ål fanges i den i § 1 nævnte periode, skal disse straks genudsættes.

  • 5.Det er tilladt i den i § 1 nævnte periode at opbevare levende ål, som er fanget ved rekreativt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. december 2020.

Stk. 2. Fiskere, der opbevarer levende ål i hyttefade, opbevaringsruser eller lignende, skal mærke hvert af disse med navn, adresse og fisketegnsnummer.

Fælles bestemmelser om lagerlister for opbevaring af levende ål

  • 6.Fiskere, der opbevarer levende ål i den i § 1 nævnte periode, skal udarbejde en lagerliste over opbevarede ål pr. 30. november 2020. Lagerlisten skal indeholde oplysninger om indholdet af levende ål i kilo i det enkelte hyttefad, den enkelte opbevaringsruse eller lignende.

Stk. 2. Fiskeren skal senest den 2. december 2020 sende lagerlisten til Fiskeristyrelsen på e-mail: aal@fiskeristyrelsen.dk. Skabelon til brug for udarbejdelse af lagerliste findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk.

Stk. 3. Fiskeren skal til hver en tid kunne oplyse indholdet af det enkelte hyttefad, den enkelte opbevaringsruse eller lignende til Fiskeristyrelsen og fiskeren skal ved hver ændring opdatere lagerlisten.

Straffebestemmelser

  • 7.Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 1-6.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden  § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 26. maj 2020

Mogens Jensen

Forbundets svar på høringen vedr. skærpet fiskerikontrol

Forbundets svar på høringen vedr. skærpet fiskerikontrol

Dansk Fritidsfiskerforbunds Høringssvar vedr. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139, for så vidt angår fiskerikontrol – KOM (2018) 368. Nordsøen. Frist 17. april kl. 12 

Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) har følgende kommentarer til Høringen.

Først vil vi gerne takke for det fremsendte. Dog med bemærkning om at høringsfristen er igen MEGET kort.

Vi støtter i det store hele op om formandskabets kompromisforslag af 20. maj 2020 dog er der efter vores mening nogle huller og hurdler ved dette.

Hvad angår arter, som er underlagt særlige bevarelses foranstaltninger nævnes der nogle nuværende arter og “ bag limits “ bl.a. torsk og ål. Indtil nu er det udelukkende torsk i visse dele af farvandene der er underlagt disse “ bag limits “ så det er forkert også at kategorisere ålen sammen med disse, da de jo indtil nu ikke er omfattet af dette!

Vi foreslår at hvis registrering af fangster bliver et must i det rekreative fiskeri, tillempes i videst muligt omfang, så dette bliver frivilligt. I det man kan vælge en beregningsmodel for det rekreative fiskeri, ud fra det videnskabelige anerkendte Nøglefiskerprojekt under fiskeplejen.

Vi mener der mangler noget omkring det erhvervsmæssige fiskeri efter glasålene. Da dette jo er en kommende EU-forordning må det jo gælde alle medlemslandene. Det er jo almindelig kendt, at der i visse syd europæiske lande drives et omfattende fiskeri af disse, og hvorfor er de ikke specifikt nævnt?  Dette fiskeri er efter vores mening en langt større trussel mod bestanden, end fangsten af ål som fanges i det rekreative fiskeri.

Registreringen af fartøjer og juridiske personer, som fisker efter arter, som er underlagt særlige bevarelses foranstaltninger skal laves både på papir og pr. post, samt elektronisk, da der ellers vil opstå alt for mange problemer med de rigtig mange ældre rekreative fiskere, som ikke har muligheden eller indsigten i hvorledes man indberetter og registrerer elektronisk.

Endeligt vil forslaget give et kæmpemæssigt behov for et langt større registrerings- og kontrol- organ i et fortsat meget trængt offentligt myndigheds system, og vi savner nogle beregninger af hvad dette vil koste, så man kan opveje omkostningerne mod det som tilsyneladende er målet.

PFV
Formand
Arne Rusbjerg