Forslag om laksefiskeri i Østersøen næste år

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

  • 7-udvalget og Bornholms Trollingklub

 

Kommissionens forslag om fiskeri efter laks i Østersøen i 2022 er nu fremlagt. Følgende fremgår heraf:

 

For ICES underområde 22-31 rådgiver ICES om ingen fangst både i det kommercielle og det rekreative fiskeri for 2022, dog med mulighed for et meget kystnært, sæsonmæssigt fiskeri i den nordligste del af Østersøen med mulighed for fangst af 75.000 laks. Kommissionen har den 29. september 2021 fremlagt sit forslag om laks. For det erhvervsmæssige fiskeri foreslås en kvote på 63.811 styk. Kvoten må kun anvendes til bifangster, og direkte fiskeri er således forbudt. Det er forbudt at fiske med langline uden for fire sømil. Et direkte fiskeri er dog tilladt nord for 59°30N inden for fire sømil i perioden 1. maj til 31. august.

 

Rekreativt fiskeri efter laks i område 22-31 vil være forbudt, bortset fra nord for 59°30N inden for fire sømil i perioden 1. maj til 31. august, hvor rekreativt fiskeri efter laks vil være tilladt. Som en yderligere undtagelse hertil er trolling fiskeri efter laks tilladt under følgende kumulative betingelser:

  • Enhver laks, som ikke er fedtfinneklippet[1], skal straks genudsættes i havet.
  • Højst et styk laks, som er fedtfinneklippet, må beholdes om bord pr. rekreativ fisker pr. dag.
  • Alle arter af enhver fiskeart, som beholdes om bord, skal landes hele.

 

1 Fedtfinneklippede laks er udsatte laks. Det vil sige ikke vilde laks.

 

Forslaget skal drøftes i BaltFish (Østersølandene) på onsdag den 6. oktober og på Rådsmødet den 11.-12. oktober 2021, hvorfor der anmodes om eventuelle bemærkninger hurtigst muligt inden da.

 

Evt. bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til Sonja Feldthaus (sonfel@fvm.dk), Birgitte Riber Rasmussen (brrasm@fvm.dk) og undertegnede.

 

 

Venlig hilsen

Lene Jensen Scheel-Bech
Specialkonsulent | Bæredygtigt Fiskeri
+45 22 61 62 91 | lensckh@fvm.dK

 

[1] Fedtfinneklippede laks er udsatte laks. Det vil sige ikke vilde laks.

2213total visits,1visits today

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *