Fiskerimuligheder for 2023 på plads

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Fiskerimuligheder for 2023 på plads

EU’s fiskeriministre er netop nået til enighed om fiskerimulighederne for 2023. Fiskerimulighederne er fastlagt med udgangspunkt i den biologiske rådgivning og forvaltningsplanerne.

Publiceret 13. december 2022 Efter forhandlinger i Bruxelles fik EU’s fiskeriministre tirsdag morgen landet en aftale om fiskerimulighederne for 2023. Det drejer sig blandt andet om fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Torskebestanden i Nordsøen og i Skagerrak har fået det bedre. Det har betydet, at der har været mulighed for at hæve kvoten i de to farvandsområder. Torsk i de to farvande er vigtig for fiskerne, særligt fordi den indgår i det blandede fiskeri efter bundlevende arter. Der er indgået en trilateral aftale mellem EU, Norge og Storbritannien om fælles bestande for 2023. Det indebærer, at der for en række vigtige bestande for dansk fiskeri nu er klarhed over kvoterne for hele 2023, herunder torsk i Nordsøen og Skagerrak, sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, kuller i Nordsøen og Skagerrak samt mørksej i Nordsøen. I Kattegat har torskebestanden det fortsat ikke godt. Derfor er der fastsat en bifangstkvote på samme niveau som sidste år. Der videreføres desuden et tillæg til denne kvote på 30 pct., som er reserveret til fartøjer i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering. Jomfruhummer er en økonomisk meget vigtig art – især i Kattegat. Kvoten i Skagerrak og Kattegat fastsættes ligeledes på samme niveau som sidste år. Med hensyn til den danske makrelkvote i norsk farvand er denne endnu ikke fastsat for 2023. For så vidt angår kvoten for 2022 vil Rådet og Kommissionen undersøge mulighederne for at overføre mængden til 2023.

Ål har været en særlig udfordring under årets forhandlinger om næste års fiskerimuligheder. Der er fastlagt nye regler om lukkeperioder i saltvand. Disse indebærer forskellige lukkeperioder for forskellige områder i EU, alt efter hvornår ålen vandrer. Der er desuden fastlagt et forbud mod rekreativt fiskeri efter ål i hele 2023. Der har været langvarige og svære forhandlinger med både Storbritannien og Norge. Forhandlingerne har båret præg af, at der stadig er udfordringer med at finde de rigtige balancer efter Brexit. De bilaterale aftaler mellem henholdsvis EU og Storbritannien og EU og Norge er endnu ikke endeligt på plads for 2023. Men en aftale mellem EU og Storbritannien forventes at være på plads inden for de nærmeste dage. Det har længere udsigter før en aftale mellem EU og Norge er på plads. Der vil først være adgang til fiskeri i norsk farvande, når en aftale mellem EU og Norge er indgået. For de bestande, som er omfattet af de to bilaterale aftaler, er der fastsat foreløbige kvoter for første kvartal baseret på 25 pct. af kvoterne for 2022. For visse bestande tages der højde for, at der er et sæsonfiskeri i 1. kvartal. Fakta! EU kvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2023 med særlig interesse for Danmark:

Torsk i Skagerrak: 2.995 tons (+64 pct. i forhold til 2022, en del af EU-Storbritannien-Norge aftalen Torsk i Kattegat: 97 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag var -48 pct.). Der er som i 2022 et tillæg til denne kvote på 30 pct., som er reserveret til fartøjer i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering (maksimum 300 kg. per fartøj).

Referat af møde i Søsportens Sikkerhedsråd

Referat af møde i Søsportens Sikkerhedsråd
16. november 2022 i Korsør.

Velkomst og orientering v. Rådets formand Jan Thorn.

Formanden bød velkommen til 3 nye medlemmer af rådet:

Jakob Terp Christensen, Geodatastyrelsen, afløser Jens Peter Hartman

Kjeld Lau Petersen, Dansk Sportsdykker Forbund, afløser Ken Bordig

Daniel Stenskov, FSV Forsikring og Pension, afløser Marlene Eriksen

Årets SUP-indsats og vandscooter / speedbåd temperaturmåling

SUP: Der blev formuleret en pressemeddelelse, der samlet gav 113 omtaler. Der har ikke været alvorlige SUP ulykker, men dog en del assistancer i fm. driven til havs ved fralandsvind. Indsatsen vil fortsætte i 2023 med veste og SUP som tema. Der blev desuden foreslået oplysning om SUP i havnene.

Rådet anerkendte SUP indsatsen og den forebyggende indsats.

Der blev stillet spørgsmål til reglerne vestebrug i fm. sportslig aktivitet. Sekretariatet vil undersøge hvor sagen ligger i SFS.

Temperaturmåling: Målingen er baseret på et lille antal besvarelser. For vandscootere og speedbåde er der rapporteret om gener i forhold til bløde sejlende” i form af høj fart og tætte passager. Uden for målingen er der også rapporteret om gener i forbindelse kitesurfere og tætte passager.

Rådet bemærkede, at undersøgelsen ikke fanger et antal alvorlige hændelser med vandscootere, og at der skal arbejdes for hæve antallet af besvarelser. Sekretariatet vil udarbejde et forslag til at gøre undersøgelsen skarpere og mere relevant. Formanden vil tage undersøgelsen op i FU

Året der gik i SejlSikkert og et kig ind i 2023. Projektlederen gennemgik 2022 indsatsen jf. vedlagte slides. Velkommen i klubben konceptet vil blive revurderet, så det får et øget fokus på sikkerhedskulturen i klubberne. SejlSikkert går nu ind i det sidste år i 2023 med Tryg Fonden som hovedsamarbejdspartner. Der bliver derfor arbejdet på at finde andre sponsorer. I 2023 vil der være fokus på at styrke sikkerhedskulturen blandt sejlere, jollefiskere og SUP’ere.

Rådet bemærkede: At der i forbindelse med ”Brug Vesten” budskaber huskes ”Lys på vesten”.

Begrebet ”Jollefiskere” er en fin sammenfatning af forskellige grupper fiskere.

Der blev spurgt til, hvordan vi bliver klogere på alvorlige hændelser, f.eks. ulykker med totalt havari. Det blev efterfølgende nævnt, at undersøgelse af ulykker børe høre under vores near miss analyse.

Det blev foreslået, at den Maritime Havarikommission kunne foretage en temaundersøgelse af udvalgte fritidsbådsulykker.

Det blev nævnt, at dårligt uddannede speedbådsførere kunne være årsag til problemer. Formanden fastslog at prøverne er et politisk spørgsmål udenfor rådets felt.

Formanden konkluderede, at sekretariatet vil udarbejde et forslag til en temaundersøgelse, som evt. kan foretages af den Maritime Havarikommission, som drøftes i FU.

Budget 2023 Budgettet vedtaget uden bemærkninger.

Orientering om Nordisk Søsikkerhedskonference i Stockholm

Sekretariatet har deltaget i Nordisk Bådråds konference den 5-6 nov. i Stockholm med temaet ”Sikkerhed til Søs i nordiske vande” – se vedlagte slides.

Projektlederen bemærkede at det mest interessante var:
NO/SE/FI Bådlivsundersøgelse
NO/SE Organiseret dataindsamling
NO/FI Bådregister
NO National handlingsplan
SE Adfærdspsykologi

Det blev bemærket, at debatten om bådregister også vil komme til Danmark

Det blev bemærket, at de tre øvrige nordiske lande arbejder med forskellige bådlivsundersøgelser, med forskelligt fokus.

Formanden afsluttede med at fortælle, at FU arbejder med muligheden for at gennemføre en dansk bådlivsundersøgelse efter svensk / norsk forbillede

Debat med udgangspunkt i Nordisk Søsikkerhedskonference
Debatten foregik i 3 temagrupper, hvis resultat opsamles nedenfor:

o Alfa – ”I Norge er brug af vest steget fra 50% i 2012 til 66% i 2018. Hvordan kan vi få en lignende stigning i DK?”

 Det tror vi at vi  i Danmark allerede har en stigning i Vestebrug.

 Kampagne rettet mod singlehand sejlere

 Hensyn til familie – hensyn til sig selv

 Kollektive arrangementer – hvor vi har indflydelse f.eks. fiskekonkurrencer

 Fortsætte oplysningsvejen

 Tillægsspørgsmål om bådlivsundersøgelse:

 Alle skal kunne se sig selv i undersøgelsen.

 Værdifuldt at skelettet skal se ud som de norske og svenske

 Uddannelse og kompetencer – hvad kompetencer har I?

 Fartøjets stand, udstyr, alder og værdi

 Forsikringsforhold

o Bravo – ”I Sverige er andelen af organiserede vandsportsudøvere steget fra ca. 27%
i 2012 til 36% i 2018. Hvordan kan vi få en lignende stigning i DK”

 Oplysnings- og klubindsats rettet mod folk uden for klubberne.

 Vild med vand afløses af Vandstafet, som fortsat giver kontaktmuligheder overfor uorganiserede fra lokalområdet.

 Fælles klubarrangementer – flere foreninger i samme havn.

 Mentorordninger er gode til at holde fast i nye medlemmer.

 Tillægsspørgsmål om bådlivsundersøgelse:

 Vi bør læne sig op af Sverige og Norge ift.

 Spørgsmål om uddannelse ønskelige.

o Charlie – ”Hvad kan vi gøre for at øge brugen af redningsvest – uden at lovgive”

 Lys på redningsvest.

 Lad os tage udgangspunkt i de aktiviteter der er i de enkelte sportsgrene.

 Forankring af vest skal ske i klubberne.

 Influencere (eks. TikTok, Beha) er en vej til nye målgrupper

 Tillægsspørgsmål om bådlivsundersøgelse:

 De dygtige udøvere skal have vest på som forbilleder

 Nuancere vores kommunikation om brug af vest

 Legitimt at tale om fordele og ulemper ved brug af redningsudstyr

 Hvornår har man sidst fået lavet eftersyn på båden.
Brugeren frem for ejeren.

 Selvredningsevne! Spændende udgangspunkt.

 Hvad skal bådlivsundersøgelsen indeholde? De Fem Sejlråd. ”Lær
at sejle: Kan du sejle?”

Eventuelt og indkomne forslag: Formanden takkede for dagen og bemærkede, at der vil blive
udsendt et evalueringsskema vedr. mødets form og indhold. Ellers intet.

 

SvarSvar alleVideresend