Skarven kaster sig over voksne havørreder

Skarven kaster sig over voksne havørreder


af Line Dalgaard Jensen

Nyt studie dokumenterer, at skarven mæsker sig også i storevoksne havørreder.Fisk på helt op til 53 cm bliver spist!

Det er ingen hemmelighed, at skarven er glad for fisk!
Torsk spiser den i hobetal, har fiskerne længe påpeget.

Og nu viser et studie, at fuglen også æder voksne
havørreder. Det skriver fiskepleje.dk.

I forbindelse med nye fiskeundersøgelser har DTU Aqua fundet, at
skarver spiser voksne og kønsmodne ørreder.
Man har tidligere antaget, at voksne og større fisk
undslipper skarven, fordi fuglen ikke er i stand til at
fange og spise så store fisk. Men de nye undersøgelser
peger altså i en anden retning.

Her blev voksne havørreder mærket med PIT-mærker i
Villestrup Å ved Mariager Fjord. Og efterfølgende blev
nærtliggende skarvkolonier undersøgt for dem – og
mange fundet, efter skarven har spist fisken og gylpet
mærket op.

– I denne undersøgelse blev det dokumenteret, at
mindst 15,4 % af alle mærkede havørreder blev ædt af
skarver. Der er tale om et minimumsestimat af
andelen der bliver spist, da man kun finder en vis andel
af de opgylpede mærker, forklarer fiskepleje.dk

Dødeligheden var højere (18,9 %) for mærkede
havørreder i størrelsesgrupppen 35-43 cm, og
havørreder op til 53 cm.

– Størstedelen (65%) af de voksne havørreder, der blev
ædt, forsvandt fra åen i løbet af gydesæsonen eller
kort efter. Dette indikerer, at skarver målrettet
fouragerer på voksne og kønsmodne havørreder i
vandløb, påpeger fiskepleje.dk

” Uenighed om ålefiskeriet”

” Uenighed om ålefiskeriet”

FSK-PO er ikke enige i bekendtgørelsen om forbud mod
fiskeri af ål i saltvand 2023 til 2024
                                                                                                                                                                         Men mildest talt, så er Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri FSK-PO i stedet ærgerlige over udfaldet af EU’s beslutning om lukkeperioden og den dertilhørende implementering, men de sender alligevel en tak til embedsværket og fiskeriministeren for kæmpe de danske ålefiskeres sag.

FSK-PO håber fremadrettet, at der kan findes en løsning og en måde i fremtiden, som tillader et erhvervsfiskeri og som tager et behørigt hensyn til åle-bestanden.
FSK-PO er overbeviste om, at det kan lade sig gøre og ser frem til at drøfte den fremtidig forvaltning i lyset af den nuværende situation.

Det skriver FSK-PO i deres høringssvar ved. bekendtgørelsen om forbud mod fiskeri af ål i saltvand 2023 og 2024.

Risiko for at det danske ruse- og bundgarnsfiskeri forsvinder
Løsningen med lukkeperiode i oktober, november og december medfører desværre for rigtig mange en lukning og økonomisk ende på erhvervsfiskeriet efter ål i 2023.
At undvære dette fiskeri gennem længere tid, kan ikke lade sig gøre og hvis det ikke ændres meget hurtigt, så slutter det danske erhvervsfiskeri efter ål.

Fiskeriet efter ål udføres med traditionelle danske ruse- og bundgarnsredskaber.
Ophører ålefiskeriet er der en risiko for at disse skånsomme redskaber også vil udgå fra det danske erhvervsfiskeri. Det er derfor vigtigt, at det bliver prioriteret at finde løsninger, der både kan give åle-fiskere, der ønsker at fortsætte muligheder fremover,
men også løsninger, der giver dem, der ikke længere ønsker at fiske, en værdig vej ud.

For så vidt angår forbuddet for det rekreative ålefiskeri, kan det undre, at det er selve landingerne af ål der forbydes og ikke selve redskabet – ålerusen.

I DTU Aquas rapporter fra fritidsfiskeriet (Nøglefisker-rapporter) fra de seneste år er fangster af ålekvabber faldet drastisk og fiskeriet er så godt som ikke-eksisterende.
Det er samtidig overvejende juvenile skrubber, torsk og ørred, der fanges i åleruserne.
Så resultatet med fortsat at tillade åleruser i det rekreative fiskeri vil udelukkende medføre en stressfaktor for de juvenile fisk og naturligvis de ål der genudsættes.

De erhvervsmæssige åle-fiskere vil fortsat have mulighed for i forbudsperioden at anvende ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber til brug for fangst af andre arter end ål, vel og mærke når redskabet er indrettet, så det ikke kan tilbageholde ål.

Det overraskende her er, at der absolut ingen forklaring er på hvorfor dette ikke skal være tilfældet for det rekreative fiskeri (fritidsfiskeriet). Der er i bekendtgørelse nr. 1551 af 11 december 2015, jf. bekendtgørelsens §7, stk. 2, beskrivelse af hvilke
ændringer af en ruse, der skal til for, at erhvervsfiskere kan benytte ruser til andet end ålefiskeri. Det burde derfor være oplagt, at disse forhold også skal gælde for det rekreative fritidsfiskeri.

Større maske-mål, undslips-huller eller lignende vil, alt andet lige, også gøre det nemmere for fiskerikontrollen, når de skal ud og kontrollere det rekreative fiskeri og deres redskaber.
Uanset, så er det dog FSK-POs klare forventning, at der sammen med forbuddet for det rekreative fiskeri af ål også vil være et forøget kontroltryk, der skal sikre at forbuddet overholdes for alle slags fiskere.

”Foreningen ”Heltklækkeriet” søger kommunen om bidrag til Heltklækkeriet i Ringkøbing Fjord ”

”Foreningen ”Heltklækkeriet” søger kommunen                                             om bidrag til Heltklækkeriet i Ringkøbing Fjord ”

 

Teknik og Miljøudvalget

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Foreningen Heltklækkeriet i Ringkøbing Fjord søger om et årligt tilskud på 40.000 kr. fra Ringkøbing-Skjern Kommune (bilag).                                                                                                                          Begrundelsen for ansøgningen er, at foreningens økonomi er blevet forringet de senere år på grund af stigende udgifter til vand, el, vedligehold  og ikke mindst små mængder af helt. Foreningen får tilskud fra Fiskeplejemidlerne til udsætning af 125.000 stk. sættefisk, men de har erfaret, at overlevelsesprocenten ikke er så høj som forudsat, så de udsætter mindst 250.000 stk. sættefisk hvert år.

Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.

Økonomi:
Der søges om et årligt tilskud på 40.000 kr. Hvis tilskuddet bevilges, kan de eventuelt finansieres af driftsmidlerne til vandløbsrestaurering.

Effektvurdering
Foreningen Heltklækkeriet i Ringkøbing Fjord har siden 1985 stået for udsætning af  sættefisk og heltlarver i Ringkøbing og Stadil fjorde. ”Foreningen ser en stor værdi i at bevare den vestjyske fisk Helt i Ringkøbing Fjord, hvilket   alene sker gennem den årlige udklækning af Heltlarver og senere udsætning. Helten kan ikke reproducere sig selv i fjorden” “Fiskeri efter helt har også et rekreativt formål for lyst- og fritidsfiskere og er ligeledes en vestjysk nationalspise og kulturhistorie for turisterne”

Indstilling
 Administrationen indstiller, at der gives et årligt tilskud på 40.000 kr. i årene 2023, 2024 og 2025 finansieret af driftsmidlerne til                vandløbsrestaurering.
Ansøgningen blev behandlet i Teknik og Miljøudvalget d. 28.marts 2023

Redigeret: Bruno Müller

FRILUFTSRÅDET – LOKALFORENINGER! I KAN SØGE 40.000,- KR. TIL ET PROJEKT

Lokalforeningspuljen

Lokale foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer kan søge om støtte til at styrke foreningens arbejde med friluftsliv. Fristen for at søge er den 22. maj 2023.

Interesserede ansøgere til puljen anbefales i høj grad at læse retningslinjerne for puljen, inden man udarbejder og indsender en ansøgning:

Retningslinjer for Friluftsrådets Lokalforeningspulje 2023

NB: Der tages forbehold for eventuelle ændringer i retningslinjerne som følge af endeligt vedtaget Finanslov 2023. Bevillinger fra puljen forudsætter vedtagelse af Finanslov 2023.

Her på siden kan du læse uddrag af retningslinjerne:

Hvad er formålet med puljen?

Formålet med puljen er at styrke lokale frivillige foreningers arbejde med friluftsliv i hele landet. Der er fokus på initiativer, der fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen.

Ved friluftsliv forstås i denne sammenhæng rekreative aktiviteter, som finder sted i naturen, f.eks. det åbne land, i skoven, andre grønne områder, i luften, langs kysten eller på søer, åer eller havet.

Hvem kan søge?

Puljen kan søges af lokale foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer.

Ansøgninger fra lokale foreninger, der to gange tidligere har modtaget støtte fra Friluftsrådets Lokalforeningspulje, prioriteres ikke i puljen for 2023 – dette af hensyn til størst mulig spredning af bevillingerne.

Hvad kan der søges til?

  • Aktiviteter og projekter, der styrker lokale foreningers formålsbestemte frivillige arbejde med friluftsliv, herunder materialer og faciliteter, der direkte understøtter foreningens daglige virke og eksisterende aktiviteter inden for friluftsliv.
  • Aktiviteter og projekter, der udvider/udvikler lokale frivillige foreningers arbejde med friluftsliv, herunder nye aktiviteter og målgrupper samt øget synlighed og tilgængelighed i lokalsamfundet.

Hver lokal forening kan ikke få tildelt mere end én bevilling per kalenderår.

Hvordan søger man – og hvor meget kan der søges?

Puljen søges via det elektroniske ansøgningsskema, der åbnes via dette link.

Der kan søges om tilskud på op til 40.000 kroner.

Ansøgningsfristen er den 22. maj 2023 kl. 23.55. Der kan forventes svar senest seks uger efter fristen.

Har du fået støtte fra Lokalforeningspuljen?

Har du fået tilskud til et projekt fra Lokalforeningspuljen? Så finder du her en vejledning til, hvordan du får pengene udbetalt, og hvordan du skal forholde dig, hvis der opstår behov for ændringer i projektet. Du finder også skabeloner til brug for udarbejdelse af projektregnskaber. Se vejledningen ved at klikke her.

Fakta om puljen

Lokalforeningspuljen er et resultat af den aftale, som regeringen i 2017 indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF om fordeling af spillehalsmidlerne til lokale, almennyttige foreninger. Midlerne udgør cirka 72 mio. kr. årligt.

Otte hovedorganisationer inden for det frivillige foreningsliv er udpeget som ansvarlige for hver deres pulje. Friluftsrådet er ansvarlig for en pulje på cirka 2,5 mio. kr. årligt.

Friluftsrådet har i 2018-2022 uddelt i alt 12,4 mio. kr. til 330 lokale foreninger fordelt på 85 kommuner.

Referat af årsmøde 2023

Referat af årsmøde 2023
 Lørdag d. 18. marts 2023 kl. 10.00 Orkideen – Mariager

  1. Valg af dirigent

              Valgt blev Finn Frandsen

  1. Godkendelse af dagsorden

              Dagsordenen blev godkendt

  1. Valg af stemmetællere

               Valgt blev Arne Præstgaard, Erik Arnt og Hans Bomberg (31 stemmeberettigede)

  1. Beretning v. formand

Jeg vil gerne starte med at byde velkommen, til alle fremmødte, herunder vores gæster fra DAFF, Kaj og Flemming.

På medlemsfronten går det lidt op og ned. Vi har mistet et par lokalforeninger. Als Sundeved har nedlagt sig selv, men dog lagt sig ind under Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening. Kolding har udmeldt sig af forbundet, med besked om at de syntes forbundskontingentet var for dyrt. Vi ved ikke hvor mange medlemmer de var på deres generalforsamling som tog beslutningen, men vi har nu sendt brev til deres medlemmer omkring medlemskab af andre lokalforeninger, eller forbundsmedlemsskab. Vi har ind til videre modtaget god respons på brevet.  Kaløvig har meldt sig ud af forbundet, og meldt sig ind i DAFF. Det vigtigste er at de er organiseret i et forbund.

Vi har en velfungerende hjemmeside, som ugentligt øger sit besøgstal. Det udføres et stort stykke arbejde af vores redaktør og webmaster for at holde siden opdateret.

Det har på mange måder igen været et stille år, og dog. I november skrev Fiskeripolitisk kontor ud omkring mulighederne for fiskeri i 2023 med høringsfrist medio november. Da jeg i forvejen var meget bekymret omkring vores ålefiskeri, skrev jeg følgende høringssvar:

Vedr: Høring vedr. fiskerimuligheder for 2023.

Dansk Fritidsfiskerforbund takker for det tilsendte materiale, og har følgende bemærkninger vedr. dette. Hvad angår forslaget om en ændring af lukkeperioden for fiskeri efter ål, foreslås forlænget til en 6 måneder periode fra de nuværende 3. Anser vi at det vil være dødsstødet for den Danske handlingsplan for ål. I det vi ser fiskeriet efter ål i Danmark som helt dødt, skulle forslaget blive vedtaget af ministerrådet i sin nuværende form.

Det vil i samme ombæring fjerne incitamentet fra i særdeleshed, de Danske fritidsfiskeres opbakning til den nuværende ålehandlingsplan for Danmark, og de habitatsforbedringer, og udsætninger der sker, og som i dag finansieres via den Danske fiskeplejemodel. Der vil således i vores bagland opstå et krav der er større end det nuværende for at stoppe udsætningerne, og fjerne fokusset fra en fisk vi ikke længere har mulighed for at fiske på. Ergo, det nuværende fiskeri efter ål, sikre en interesse i bestandens overlevelse fra os som prædatorer, hvorimod yderligere lukning, vil fjerne interessen, og dermed arbejdet for at sikre ålens overlevelse. I øvrigt er vores holdning at fiskeriet i mange år har afholdt omkostningerne indsatsmæssigt i forhold til at sikre overlevelse for ålen, hvorimod de største hindringer for ålens overlevelse stadig består urørt. Her tænker vi blandt andet på spærringer, og forureninger af de større Europæiske floder.

På det efterfølgende ministerrådsmøde i EU havde Danmark en klar aftale med Frankrig omkring at der ikke skulle røres ved det nuværende ålefiskeri. MEN. Da de grønne organisationer i EU inden mødet tilbød Franskmændene en øget kvote på glasål i ferskvand, glemte Franskmændene alt om aftalen med Danmark, og stemte for et totalforbud i 2023 om forbud mod rekreativt ålefiskeri, og samtidig en udvidelse af lukkeperioden fra 3 til 6 måneder for erhvervsmæssigt fiskeri i Saltvand. Et ganske gratis tiltag der ikke kostede Franskmændene noget. Men hvad nu Danmark. I skrivende stund har der været en ny bekendtgørelse i høring omkring erhvervs- og rekreativt fiskeri efter ål i saltvand. Den erhvervsmæssige del vil jeg ikke komme ind på, ud over at deres lukke periode ser ud til at blive fra oktober til og med Marts. En periode der nærmest sikre at erhversfiskeriet efter ål dør inden for en kort årerække.

For Fritidstidsfiskeriet ser det anderledes ud. 2023 må der ikke ilandbringes ål. Det var meget vigtigt for os, at det ikke endte ud i et ruseforbud, og heldigvis var DTU enige med os. Så da vi sad med fiskeripolitisk kontor og fik præsenteret en løsning der hed ruseforbud, kunne 2 enige forbund meddele, at sådan så vi altså ikke på det. Vi blev hørt, og ruser må derfor stadig anvendes af fritidsfiskere. Nu bliver den næste hurdle at få fjernet ruseforbuddet i perioden 10/5 til 31/7, da dette stadig er gældende jf. den rekreative bekendtgørelse. Vores holdning er at det ikke er et ruseforbud der er brug for, men derimod et ilandbringningsforbud, således ruser kan bruges til de andre arter vi fanger i dem.

Vi har overfor DTU og myndighederne givet udtryk for vores bekymring omkring moniteringen af bl.a. udviklingen på ålefiskeriet, da dette altid har kørt i regi af nøglefisker projektet. Vores frygt er at incitamentet for nøglefiskere til at deltage i projektet, når de ikke længere må fiske ål, vil forsvinde, og projektet måske helt uddø. En bekymring vi deler med DTU. Det har traditionelt de sidst 20 år været nøglefiskerprojektet der har leveret den mest stabile, og valide datamængde til moniteringen af de kystnære fisk. Dette risikerer nu at slutte. Der arbejdes derfor intensivt på en løsning der inddrager de ca. 30 -50 nøglefiskere der fisker med ruser i dag.

Det næste vi så skal i gang med, er en påvirkning af den Danske fødevareminister, så vi ikke skal rende ind i endnu et ilandbringningsforbud i 2024. Jeg er sikker på at Flemming Kjerulff kan berette lidt omkring dette under hans lille indlæg omkring BSAC.

På området omkring brug af tejner, er der ikke så meget at sige, i det vi afventer et udspil fra myndighederne omkring tejner. Vi ved dog at DTU har lavet undersøgelser der viser at 1 tejne fisker tilsvarende 1,5 kasteruser, og at de derfor anbefaler tilladelse til 4 tejner af dem på 10 m. Vi er dog ikke helt på linje med DTU her, da vi mener at 6 redskaber er udgangspunktet.

Projekt Spøgelsesgarn: Er et Miljøstyrelse projekt hvor der er afsat midler til at finde, og opsamle spøgelsesgarn i de Danske farvande. Der er pt. udbudt en pulje på 9 mio. kr. hvor man kan byde ind på et projekt. Projektet skal relatere sig til den vestlige del af Limfjorden. På et møde med Miljøministeriet påpegede jeg at det ikke var forskningsprojekter der var brug for, men nok mere modtage stationer, og bjærgningsfartøjer man skal kunne rekvirere til bjærgning af fundne spøgelsesnet, i det jeg anser at der nok kunne findes frivillige og både til at finde garnene, men at vi ikke har kapacitet og både til at bjerge spøgelsesnet. Debatten om spøgelsesnet har afstedkommet at fritidsfiskere nu også har indberetningspligt, hvis de mister redskaber, så husk at melde det ind til jeres lokale fiskerikontrolenhed. Det gælder selvfølgelig kun hvis I har mistet garn, som i ikke har kunnet bjærge. Skulle i rende over tabte redskaber som i kan bjærge, så meld ind til fiskerikontrollen inden i påbegynder bjærgning, så i har ryggen fri.

Projekt Kysthjælper har i år valgt at der skal være aktiviteter i Horsens kommune, Assens kommune, Aarhus kommune og Aalborg kommune. De lokalforeninger der ligger tæt på projekterne vil blive kontaktet af Kysthjælperprojektet og inviteret til infomøder i deres nærområder.

Miljøminister Magnus Heunicke har pludselig fået kolde tæer, og har været ude og melde ud at der nu sker en suspendering af reglerne for de såkaldte udledninger efter fortyndingsprincippet. Et princip der i øvrigt har været forsøgt brugt i Ll. Thorup sagen med udskylning af gaskavernerne med udledning til Hjarbæk fjord og Lovns Bredning, anvendt ved anlæggelse af Lynetteholmen, og ikke mindst sætter dette også en stopper for planerne om den store udledning her i Mariager fjordkommunen, hvor vi selv sidder til møde i dag, og hvor der var/er planer om et kæmpe rensningsanlæg med udledning til Kattegat.

Da vores tidligere forbundssekretær gik af pga. sygdom, aftalte jeg med DAFF at de repræsenterede DFF i skarvudvalget, da Ib tiltrådte som forbundssekretær i DFF, skrev jeg så til sekretæren for Skarvudvalget, at Ib var klar til at træde ind. Hvad jeg ikke vidste, var at de så samtidig fjernede DAFF medlemmet som medlem, med begrundelsen at det rekreative fritidsfiskeri ikke kunne have 2 repræsentanter siddende i udvalget, men nok mest (Har jeg ladet mig fortælle) fordi sekretæren i Skarvudvalget fandt DAF’s medlem lidt for påholdende og irriterende. Jeg har selvfølgelig beklaget dette over for DAFF. Men samtidig er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at Ib vil føre denne linje videre, så Ib, du har en opgave, som vi ser frem til at høre lidt om senere.

Tak

Spørgsmål til beretningen:

Flere spørgsmål omkring ålestop/rusefiskeri. Arne pointerede, at der ikke er tale om et ruseforbud, i forhold til ålestoppet, men et ilandtagningsforbud. Som det ser ud nu, er der jo det almindelige ruseforbud gældende fra maj til august. Arne oplyste, at vi foreslår, at ruseforbuddet fremover ophæves, men at der alene skal gælde ilandtagningsforbud af ål.

Erik Ringkøbing opfordrede til, at der igen blev sat mindstemål på skrubber samt genindført frednings-periode. Arne oplyste, at vi bakkede op om forslaget og at der havde været taget kontakt til Fiskeripolitisk kontor om ønsket. (Undertegnede Ib Jensen, har undersøgt og fundet ud af, at der i den vestlige del af Østersøen til stadighed er mindstemål på skrubber).

Jens Alleshave FF, havde et ønske om at være med til åleudsætninger. Arne opfordrede ham til at skrive til Ingemann fra DTU-Aqua, der står for udsætningerne.

Jens fra Alleshave spurgte om der nogen, der kiggede på spildevand fra Norge. Flere bød ind med andre forureningskilder. Finn Frandsen Hadsund oplyste, at det blev der, ligesom der blev kigget på udledninger fra Sverige Stignæsværket etc.

Ib Jensen, Føns FF, oplyste, at Lillebælt er et af de mest forurenede områder i Danmark, men at det omkringliggende landbrug kun stod for 6 procent af kvælstof- og fosforudledning, resten kom fra andre landes udledninger.

Karl Thy Mors spurgte ind til medlemstal, der blev opgivet til 2007 pr. 311222.

Erik Holt Nissum Fjord med en opfordring til at alle skulle melde sig ud af Dansk Naturfredningsforening.

Hans Erik skive spurgte om der ikke er noget vi, fra vores forening, kunne stille op i forhold til ålestoppet. Arne oplyste, at det var der ikke. Det eneste vi kan fremadrettet, er at finde nogen i EU med indflydelse, som vi kan ligge pres på.

Flere var inde på, at vi grundet ålestoppet skulle stoppe udsætninger af ål. Flere svar bl.a. fra Flemming DAFF, der umiddelbart syntes, at det var en dårlig ide, da vi ikke ved om ålestopper fortsætter. Vi bør vise vores gode vilje, som kan ændres såfremt ålestoppet fortsætter i flere år.

Beretningen blev herefter godkendt.

4a. BSAC.

Flemming Kjærulf DAFF berettede at han deltog i BSAC bestyrelsesmøde og generalforsamling den 11. maj 2022, og at det var det første fysiske møde siden Covid 19 nedlukning. Mødet blev afholdt som hybridmøde med ca. 35 deltagere i lokalet og ca. 10 deltagere online. Der blev valgt en ny sekretær.: Guillaume Carruel, som er fransk og har arbejdet indenfor fiskeri siden han blev uddannet i 2016 bl.a. i New Zealand og Fransk Polynesien. Der skulle vælges en næstformand. Jeg havde været foreslået på et tidligere møde, men kan ikke finde tid til opgaven. I stedet Glenn Douglas fra European Anglers (sammenslutningen af europæiske Sportsfiskerforeninger) valgt ved konsensus. Efterfølgende afholdtes generalforsamling hvor der skulle vælges ny formand. Jarslaw Zielinsky, Polen blev valgt uden modkandidat eller indsigelser. Organisationen Baltic Waters 2030 præsenterede sig selv som nyt medlem. Organisationen er en miljøorganisation der arbejder for et bedre havmiljø i Østersøen. LIFE Low Impact Fishers of Europe (bl.a. paraplyorganisation for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) præsenterede sig selv som ansøger om medlemskab.

BSAC Demersal Arbejdsgruppe onsdag d. 5. oktober 2022 online

Mødet drejede sig meget om nyt og mere selektivt grej, primært trawl til fladfisk som i højere grad skulle undgå bifangst af torsk. Det blev også drøftet at flytte grænsen for trawlfiskeri i lukkeperioden for torsk fra 20 til 30 m dybde. Torsken synes at være i bedre kondition i de kystnære områder end i de dybere dele af Østersøen. Bestanden af gråsæler i Østersøen er vokset hurtigt i de sidste 30 år og forårsager markant skade på fiskeriet. I mange kystområder er gråsæl den største trussel mod fiskeriets fortsatte eksistensgrundlag. Der er nu ca. 60.000 gråsæler i Østersøen. HELCOM har i 2018 udtalt at 10.000 sæler af alle arter i Østersøen, vil være en bæredygtig bestand. 30 gråsæler er undersøgt for nematoder (små gennemsigtige rundorm). Alle var inficeret med 10 til 1600 nematoder gennemsnit ca. 700 pr sæl. Torsken er ikke en nødvendig mellemvært for nematoderne. Det kan også være sild, brisling eller sortmundet kutling. Der skydes 1500 sæler om året mod en kvote på 3500 sæler. Selv hvis kvoten blev udnyttet ville det ikke nedbringe bestanden, men reducere væksten

4b. Ib Skarv

Hermed et kort referat af et længere indlæg. Ved en foreløbig optælling af skarven i 2022 er der på landsplan optalt 30.174 reder. Det er en nedgang på ca. 1000 set i forhold til 2022 -2021. En af årsagerne til nedgangen er bl.a. en fordobling af havørnebestanden inden for de senere år. Dertil er en del skarv gået til pga. af sygdom. I 2022 blev der fundet mindst 600 døde skarv på eller nær deres reder på kolonier i Stege Bugt.

På et skarvarbejdsmøde i Miljøstyrelsen den 30. september 2022, oplyste Niels Jepsen fra DTU Aqua, at man ved flere udsætninger havde chippet henholdsvis ørred, ål og skrubber. Efterfølgende havde man fundet chipsene i skarvkolonierne, der var gylpet op. Resultatet viste, at der i nogle tilfælde var spist op til 80 procent af de udsatte fisk inden for et år. Han viste ligeledes en videooptagelse fra en drone, hvor man kunne se en skarv, der på lavt vand, jagtede en stime havørreder. Skarven var hurtigere og det lykkedes den at svømme en havørred op og fange den. Skarven omsætter ca. 16.000 tons fisk om året.

Skarven er de senere år også trukket op i vandløbene, hvor de fouragerer i skarp konkurrence med fiskehejrerne, der også er steget meget i population.

Der blev ligeledes snakket skræmmekampagner, herunder blev det oplyst, at man havde gode resultater ved brug af laserlys i England.

Men herfra skal der lyde en opfordring på, at dem der fisker og som har jagttegn selv søger om regulering af skarv. Der kan gives tilladelse til regulering af skarv i en afstand af op til 1000 meter fra ens fiskeredskaber.

Erik Holt, Nissum oplyste at de havde et godt samarbejde med sportsfiskere fra Storåen, hvor flere jægere hjalp til med at skyde skarv.

4c. Bruno Bladet

Der modtages 100.000 om året via annoncer og er således en vigtig brik i økonomien. Så Bruno opfordrede alle til at hjælpe med at søge annoncemidler. Det kunne fx være, når man købte en ny bådmotor eller andet, at man gjorde lidt reklame for, at annoncer i vores blad virker begge veje og således også kan være en fordel for annoncøren.

Der er stadigvæk gang i gode artikler fra lokalforeninger, der går på skift. Der opfordres til, at medlemmerne giver deres mening til kende i bladet. Hjemmesiden går godt efter en modernisering, men der skal nok moderniseres en gang til. Opfordrer igen til at man ringer til Bjarne, hvis man ikke får bladet.

Indlæggene godkendt.

  1. Revideret regnskab ved kasser.

Bjarne oplyste, at regnskabet var godkendt af revisorerne. Regnskab og budget fremlagt, hvor det fremgik, at der var en egenkapital på kr. 261.293,- og et overskud på kr. 11.555,- og budgetteret med et overskud på kr. 737,- i 2023.

Der har ikke været stigning af kontingent de sidste 15 år.

Spørgsmål/kommentarer:

Karl Thy Mors forslag at der skulle tilflyde kr. 5.000,- ud i alle lokalforeninger, så de kunne bruges til at hverve flere medlemmer. Det afstedkom en mindre diskussion, hvor Børge fra Skive istemte, at de ikke fik noget for pengene ude i lokalforeningerne. Finn Frandsen opfodrede til, at Karl skulle fremsætte det som et forslag til næste årsmøde.

Jens Alleshave og Arne Præstgaard roste for det flotte bestyrelsesarbejde.

Regnskab og budget godkendt

  1. Indkomne forslag

Ingen indkomne forslag.

  1. Valg næstformand og kasser.

Næstformand Finn Frandsen og Kasser Bjarne Christensen genvalgt.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer forretningsudvalget.

Brian Bagger, Hans Bomberg og Erik Holt genvalgt.

Valg af suppleanter forretningsudvalget

Niels Knudsen valgt som 1. suppleant og Hans Erik Johannesen som 2. suppleant.

Valg af fanebærere

Hans Bomberg og Hans Halvskov genvalgt.

Valg af to revisorer og 1 revisorsuppleant.

Arne Præstegaard og Erik Arent blev genvalgt og Børge Brøns blev genvalgt som revisorsuppleant.

  1. Eventuelt

Bjarne kasser oplyste, at aftalen indgået med bladkompagniet var, at der måtte accepteres en manglede levering på 3 procent. Ved klager over manglende levering eftersender bladkompagniet. Postnord er 5-7 dage om at levere. Bjarne holder skarpt øje med dem der ikke modtager bladet og følger op.

Niels Jørgen Thy Mors forslog at slå foreningerne sammen. Formanden ikke uenig og oplyste, at det var prøvet to gange før. Grundet tidligere uoverensstemmelser skal der nok gå lidt tid, inden der prøves igen.

Flemming DAFF og Ib oplyste, at der pt. er et rigtigt godt samarbejde de to foreninger i mellem. Som to foreninger, er vi i flere udvalg repræsenteret med to personer i stedet for en, hvilket gør os stærkere. Vi er dog begge enige i, at det på et tidspunkt kan blive nødvendigt med en sammenlægning.

Uddeling af gaver.

Bjarne kasser åbnede sin gavebod.

Alleshave forening blev tildelt 2 flasker, idet de havde optaget medlem nr. 2000.

Formand Arne Rusbjerg fik en flaske vin og chokolade for at havde været 15 år i forretningsudvalget.

Brian Bagger fylder 60 år og modtog en flaske vin og chokolade.

Bruno fyldt 80 år og modtog en flaske vin og chokolade.

Bruno holdt lille tale, hvor gav udtryk for, at han var meget glad for sit arbejde som redaktør, som han gerne ville fortsætte med så længe det var ham fysisk muligt.

Formanden afslutningsvis

Arne takkede for et godt fremmøde og god ro og orden.

Igen blev der rost og klappet for et godt stykke arbejde.

Referent Ib Jensen.

”Ændring af betaling vedr. Fisketegn”

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

FISKERISTYRELSEN

Kære Hovedforbund
Emne:
 Udfasning af højkvalitetsfisketegn samt udsalgssteder

Ultimo april 2022 lancerede vi den nye hjemmeside for køb af fisketegn på www.fisketegn.dk .
Hjemmesiden er nu i en god gænge,og der har været masser af positive tilbagemeldinger i forhold til brugerfladen, som vi fortsat har fokus på løbende at udvikle med
afsæt i brugernes ønsker og behov.

Der er i fiskerilovgivningen ikke krav om, at man skal kunne fremvise et fysisk fisketegn.
Når dette sammenholdes med stigende produktions- og portoomkostningerne har vi derfor besluttet at udfase muligheden for køb af højkvalitetsfisketegn. 

Fra og med d. 16. marts 2023 vil det derfor ikke længere være muligt at købe et højkvalitetsfisketegn via hjemmesiden.

Herudover er det blevet besluttet at opsige aftalerne med udsalgsstederne, idet køb af fisketegn allerede foretages via hjemmesiden.

Den sidste dag, hvor der kan købes fisketegn hos et udsalgssted, vil således være onsdag den 15. marts 2023.

Fra og med den 16. marts 2023 vil fisketegn skulle købes online på www.fisketegn.dk 

Som en del af den videre proces har vi igangsat et arbejde med at udvikle en fisketegnsapp.
En sådan løsning vil kunne lette den fremtidige kontrol af fisketegn, men også gøre det nemmere for brugerne at indløse, medbringe og forny deres fisketegn.
På sigt håber vi også at app´en skal kunne udbygges til f.eks. at give mulighed for at vise position i forhold til fredningsbælter, foretage anmeldelser af ulovligt fiskeri og at kunne håndtere fangstrapportering i de situationer, hvor dette evt. måtte være et krav.

Skulle ovennævnte give anledning til spørgsmål eller bemærkninger kan du kontakte os på fisketegnstelefonen
tlf.: 72 18 56 06 – på hverdage mellem 10.00 – 14.00 eller på fisketegn@fiskeristyrelsen.dk

Med venlig hilsen

Martin Hansen
Konst. vicefiskeriinspektør | FiskeriMoniteringsCenter | Regional Kontrol

+45 72 18 56 59 | mha@fiskeristyrelsen.dk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeristyrelsen | Eltangvej 230 | 6000 Kolding | Tlf. +45 72 18 56 00 | mail@fiskeristyrelsen.dk | www.fiskeristyrelsen.dk

På Fiskeristyrelsen.dk kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.