DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

ET SKJUL OG VÆRESTED FOR MINDRE FISK                                                    

En moderne og levende havn skal også have et levende havmiljø fyldt med fisk og andre former for liv. Dette hårfine samspil mellem byggeri og biodiversitet i havnene, er netop visionen for det internationale projekt »Living Ports« fra DTU Aqua.

Det skriver DTU Aqua, som er med i projektet, det internationale havne-innovations-projekt Living Ports der lige er blevet nomineret og udvalgt som finalist til 2022 World Sustainability Award i kategorien »Infrastructures«. Forskerne fra DTU Aqua, Tim Wilms og Jon C. Svendsen samt Wolfgang Kunther, er med i Living Ports, hvor de bl.a. samarbejder med firmaet ECOncrete® – der er det eneste firma med en betonteknologi, der overholder industristandarder og samtidig giver både biologiske, miljømæssige og økonomiske fordele.

De udvikler ny beton, der kan tiltrække og understøtte livet i havet ved havnene. Håbet er, at havmiljøet vil trives omkring betonkonstruktionerne.

»Forventningen er, at en række organismer hurtigt vil fæstne sig på den nye type beton og danne levesteder og fødegrundlag for andre organismer.« siger seniorforsker Jon C. Svendsen, der samtidig understreger, at anvendelsen af de nye og bedre materialer til beton-produktionen forhåbentligt kan betyde at fisk og smådyr trives bedre i havnen. Han peger også på, at selve udformningen af betonen, formentlig også kan skabe bedre og flere levesteder og skjul for livet i vandet.

De danske forskere undersøger ved hjælp af undervandskameraer fisk og biodiversitet rundt om de nye havnekonstruktioner og bidrager hermed til projekt Living Ports med monitering og dokumentation for, hvordan tiltagene virker. Til det siger Jon Svendsen videre, »Vi forventer at udvikle nye værktøjer til at skabe biodiversitet og godt fiskeri i de lokale havne.«

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Opdatering af lokalregler

Juli 2021 versionen af bekendtgørelsen for det rekreative fiskeri er under revidering
Det som forventes som mange gange før er, at der vil ske ændringer 1. juli 2022.

Efter 1. juli 2022 bør du selv tjekke om der ændringer i dit lokalområde

Se det på Fiskeri/Lyst fritidsfiskeri/Foldere_om_saerlige_lokale_regler/Lyst_og_fritidsfiskeri_Web.pdf

Læserbrev v. Evan Larsen 

Fiskerne har i ti år måtte kæmpe med sælerne og deres glubske appetit og her de senere år er kommet til, at sælerne tæppebomber det danske havmiljø med parasitter og orm.

En spredning der er altødelæggende for mangfoldigheden og biodiversiteten i havet – nu kan de selvsamme sæler også have fugleinfluenzaen type H5N8.Som om det ikke er nok, at grå og spættede sæl, nu har nået et faretruende antal, så støder der nu også sygdomme til som Fugleinfluenzaen H5N8, der netop i februar er blevet fundet i en død dansk sæl på Fyn.

Så sælernes spredning af parasitter er nu blevet suppleret af det, som Dansk Veterinær Konsortium kalder en såkaldt højpatogen fugleinfluenzavirus af sub-typen H5N8 i en spættet sæl. Det er første gang, der er fundet højpatogen fugleinfluenzavirus i sæl i Danmark.

De meget aktive miljøorganisationer er kommet meget nemt omkring denne oplysning om »Fugleinfluenza i dansk sæl«, som Statens serum Institut har meldt ud i en meddelelse i februar måned i år.

Der er blevet påvist fugleinfluenza i en dansk spættet sæl. foto: DTU Tim Kaare Jensen Der er blevet påvist fugleinfluenza i en dansk spættet sæl
SSI skriver i meddelelsen, at sælen blev fundet død på en strand på Sydvestfyn i september 2021 og undersøgt på Center for Diagnostik på DTU som led i sygdoms-overvågningen af faldvildt.
Sælen var afmagret med udtalte hudforandringer på store dele af kroppen af uvis betydning og årsag. Der blev påvist influenzavirus i lungen, men ellers kunne der ikke påvises andre sygdomsfremkaldende organismer, der kunne forklare, hvorfor sælen var død.
Sæler er kendt for at være modtagelige for fugleinfluenzavirus. Når pattedyr som sæler smittes med virus fra fugle, er der risiko for, at virus muterer og tilpasser sig sin nye værtsart og pattedyr generelt.

Videnskaben beviser at fiskene var større før i tiden
Redigeret af Bruno Müller
Hvem har ikke hørt en gammel onkel eller bedstefar slynge om sig  om hvor stor fisken var i gamle dage?                  Ofte hævder de ”Gamle” fiskere at tingene var bedre dengang og at fiskene var meget større!
Men i fiskenes tilfælde ser det ud til at være sandt!
Flere videnskabelige artikler viser at fisken bliver mindre, både i ferskvand og saltvand.

For første gang er der nu gennemført en fysisk kortlægning af forekomsten af spøgelsesnet i danske farvande og afprøvet metoder til skånsom og effektiv oprensning.

Spøgelsesnet er mistede eller efterladte fiskeredskaber (f.eks. net og garn), som fisk, havpattedyr og dykkere kan blive fanget i. Desuden er spøgelsesnet ofte en kilde til forurening af havene, da de typisk er fremstillet af plast.

Rapporten ”Ghost nets in Danish waters” fra undersøgelsen udarbejdet af DTU Aqua for Fiskeristyrelsen konkluderer blandt andet følgende:

• Spøgelsesnet forårsaget af mistede fiskeredskaber vurderes overordnet ikke at være et udbredt problem i de danske farvande, men net og netstykker akkumuleres over tid, hvis ikke de fjernes.
• I den vestlige del af Limfjorden konstateres der dog et alvorligt problem med bevidst efterladte spøgelsesnet i meget store mængder.
• Der estimeres at være spøgelsesnet på over 50 pct. af de vrag, der ligger i områder, hvor der er – eller har været – fiskeri.
• Der er fundet mistede/efterladte redskaber fra både erhvervs-, fritids- og lystfiskere.

Derudover skitseres der i rapporten en række anbefalinger vedr. opsamling af spøgelsesnet baseret på forskellige opsamlingsmetoder:

• Opsamlingsaktiviteter bør målrettes områder med begrundet mistanke om eller kendskab til forekomster af spøgelsesnet, så processen bliver så omkostningseffektiv som muligt.
• Opsamlingsaktiviteter på vrag bør udføres af professionelle dykkere.
• Der kan oprettes en fælles platform til løbende at indsamle informationer om forekomster af spøgelsesnet.
• Man kan overveje at inddrage historiske data om fiskeriets udbredelse ved fremtidige projekter, da mange net har vist sig at være gamle.

Undersøgelsen af spøgelsesnet i danske farvande er gennemført som et led i det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram, hvor der blandt andet er  fokus på at indsamle viden om havmiljøet og effekter af marint affald. Programmet støttes af den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

Opgaven om undersøgelse og kvantificering af forekomster af spøgelsesnet i formodede konfliktområder i danske farvande, samt afprøvning af skånsomme og effektive metoder til opsamling, er udført af DTU Aqua på baggrund af et udbud, som blev gennemført af Fiskeristyrelsen i marts 2019. Her blev DTU Aquas tilbud vurderet til at være det bedst kvalificerede ud fra kriterier om metode og opgaveløsning, forsøg med fjernelse af spøgelsesnet og bemanding og kommunikation.

Rapporten om spøgelsesnet i danske farvande kan du læse på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

I det kommende Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram 2021-2027 (EHFAF) vil der fortsat være fokus på at fjerne og forebygge forekomsten af marint affald. Der er i 2021-2023 afsat 9 mio. kr. til en fremtidig indsats.

Tal ordentlig!

Sådan lød det på 3F Vest’s  generalforsamling i Lemvig, da 82 medlemmer hørte formanden Kenneth Hove under emnet fiskeri fortælle, at der er brug for at tale pænt om det danske fiskeri, for tonen har ændret sig bekymrende i debatten.

Bruno

Frydendahl Fiskenet, Hvide Sande, solgt!
Egernsund Group, ved OK Marine, underskrev fredag en aftale om køb af Frydendahl Im- & Export A/S, med hovedkontor i Hvide Sande, Danmark. Frydendahl Im- & Export A/S har samtidig produktion i Estland og Malaysia. Deres hovedprodukter er garn, ruser og flettet line. Virksomheden blev etableret i 1934 og har således lange traditioner for produktion og salg af fiskeudstyr. Brian Skovgaard, nuværende salgschef, tiltræder stillingen som direktør og bliver medejer af virksomheden. I alt består virksomheden af ​​omkring 120 medarbejdere.

Frydendahl Im- & Export A/S har en produktportefølje og organisation, som vi mener vil komplementere os, og vi ser muligheder for gode synergier i fremtiden. I Norge vil det styrke OK Marines garninvestering. Sammen med vores danske kollegaer vil vi nu kunne tilbyde et næsten komplet udbud af garn til både små og større garnbåde, samt til hobbyfiskere. Frydendahl Im- & Export A/S investering i indsamling af brugte garn er også et vigtigt bidrag til vores arbejde for at styrke et mere bæredygtigt fiskeri.

Frydendahl Im- & Export A/S er et stærkt brand indenfor fiskeri med passive fiskeredskaber i store dele af Europa. Vi har en stor tro på, at dette bliver et meget vigtigt distributionsled for fiskepladserne og smarte bøjer fra Innomar. Her har vi tidligere skrevet en distributionsaftale, der gælder i alle europæiske lande, hvor Frydendahl Im- & Export A/S står stærkt, samt i Grønland.

Skarven æder mere end tyske fiskere fanger i Østersøen

 Det er en ny tysk undersøgelse, fortaget af det tyske forskningsinstitut for kystfiskeri, Institut für Binnenficherei i Postdam, der bekræfter skarvens glubende appetit, og som ikke overraskende for fiskerne konkluderer det samme som de igennem snart 40 år har sagt – at den forslugne fugl plyndre og spiser deres fangster.

Ligeså interessant er det, at videnskaben i snart alle år har frikendt skarven og dermed fastholdt fredningen af denne for fiskerne så forslugne fugl. Men nu har man fået sat tal på hvor meget denne grådige fugl egentlig omsætter af fisk.
Skarven fortærer mellem 30 og 50 procent flere fisk end hidtil antaget.
Jyske Vestkysten refererer til den tyske undersøgelse, der i hele tre forskellige kyst-områder i Tysklands nordligste delstat, har analyserede 1093 gylp fra skarv. Heri fandt man rester fra 12.574 fisk, som kunne henføres til ikke mindre end 33 forskellige fiskearter.                                                                                                                                   Èt af de hårdeste ramte områder er i den tyske havbugt ved Dassover See ved Lübeck. Her har man i forvejen en stor skarv-koloni.
Netop her har forskerne analyseret sig frem til, at skarven æder mellem 100 og 120 tons torsk om året. Dette alene er større end den samlede tyske torskekvote tilsammen. Den udgør 1054 tons i 2022 i  vestlige Østersø.

Ressourcespild
Mange tyske kystfiskere fra dette område ved Østersøen, er derfor henvist til offentlig støtte, istedet for at være beskæftiget med at fiske og fange denne værdifulde og proteinrige næring til mennesker, men som nu istedet ender som føde for skarven.

Negativt klimaaftryk
Skarvens næsten umættelige appetit, skader ikke kun fiskerierhvervet lokalt, men sætter også sine mærkbare spor i klimaet, som bliver påvirket negativt. For istedet for fuglsføde for skarven, så præsterer fiskeriet et betydeligt lavere klimaaftryk end de fleste andre former for produktion af protein fra dyreriget.                                                                     

Store mængder torskeyngel forsvinder kystnært
De tyske fiskere henviser til danske fiskeres observationer langs danske kyster, der for tiden har et rekordstort antal torskeyngel, men som desværre for de fleste går en kummerlig skæbne i møde, som fugleføde for skarven.
Jyske Vestkysten slutter af med at fortælle, at man fra tysk side er yderst positive overfor en regulering af skarven og henviser i den forbindelse til næstformanden i EU-parlamentets fiskeriudvalg, Venstre politikeren Søren Gade’s ønske om at ændre skarvens fredningsstatus, så fuglen ikke længere betragtes og beskyttes som en truede art, men nu må jages på lige fod med andre dyr.

Kommunikation til søs

Som medlem hos os har du flere fordele!
Fra dag et er du helt kontingentfri det næste halve år, hvilket bliver betalt af forbundet og den lokalforening du vælger af de 19 lokalforeninger vi er i landet!
Ellers er der i lokalforeninger et gennemsnitkontingent på 275,- kr. og her i er medregnet ydelsen til forbundet:

Forbundet har ikke haft kontingentforhøjelse i 12 år!
I alt er vi 2100 medlemmer der sætter pris på at forbundet betaler for 5 blade årligt og at du er dødsulykkesforsikret under fiskeri, samt transport til og fra havnen ell. lign.
Hvis det tragiske skulle ske,- og du er druknet, vil din pårørende få udbetalt 200.000,- kroner.
Eneste betingelse her, er at redningsvesten skal bæres.
Du er velkommen og yderlige oplysninger kan du hente ved Medlemskontoret på tlf. 2180 3612