Skarven gik tilbage i Danmark i 2021
Ynglesæsonen 2021 bød på knap 1.000 færre ynglepar
sammenlignet med året før. Havørne er de senere år
mærkbart begyndt at påvirke livet i skarvkolonierne,
hvor skarverne på grund af rovfuglene kommer senere
i gang med deres familieliv og får ringere ynglesucces.
af Jan Skriver
” Høringssvar” EU-forslag om fiskemuligheder”
RØNNERHAVNEN – FREDERIKSHAVN
Så er årets sidste udgave af RØNNERPOSTEN (5-21) lagt i bladkasserne på nord og sydsiden af havnen.
Værsgo at ta´ et blad og god læsning!
Bruno
DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER
Beslutning i Sverige på Kongressen
Skarverne skal mindskes kraftigt!
Socialdemokraterne skal arbejde for en kraftig mindskning af
antallet skarver. Det besluttede S-kongressen.
Motionen at mindske antallet af skarver kom fra Socialdemokraterne i Kalmar Län.
– Vi må få ned antallet af skarver i hele landet og se til at vi får en holdbar population.
Som det ser ud i dag med over 70.000 skarver bare i Kalmarsund så behøver vi
kraftfulde tiltag, sagde Björn Petersson, ombud fra Torsås, vid kongressen –
Skarven er ødelæggende, sagde partistyrelsens ordførende Bodil Hansson.
30 ton fisk
Antallet af mellemskarver er bare i Kalmarsund tredoblet sedan 2012.
I hverdagen findes langt over 70.000 skarver som dagligt æder 350–500 gram fisk.
Altså! Ikke mindre end 30 ton fisk om dagen.
Partistyrelsens forslag fik bifald till to af tre satser i motionen ”Holdbart antal mellemskarv”
Men flere delegationer støttede op om mellemskarvens påvirke på fiskeriet, turismen og
naturen efter en votering hvor det stod klart at kongressen valgte at sige ja till samtlige tre satser i motionen.
Det her besluttede Socialdemokraternes partikongres:
At Socialdemokraterne virker for en kraftig mindskning af antallet af mellemskarven.
At Socialdemokraterne virker for en stamme af mellemskarv som er holdbar for svensk fauna i øvrigt.
At Socialdemokraterne virker for en stamme av mellemskarv som er holdbar for et kystmiljøperspektiv.
Stadig tilgang af nye medlemmer.
Tilgangen af medlemmer er større end den nogen sinde har været, flere og flere af medlemmerne på denne side har fået øjnene op for sammenholdet i vores forbund, og vil deltage aktivt i arbejdet for at bevare vores fælles hobby, og støtte op om vores aktivitet og arbejde i at bevare følsomme rev samt udlægning af flere hvor der er mulighed for det, udsætninger af Skrubber, Helt og andre arter som vi senere kan høste frugten af.
Det er det arbejde der er med til at gøre at vi er et Forbund i fremgang, et Forbund der aktivt går ind i næsten alle former for videreudvikling af danske kystnære marine områder for der igennem at få mange flere fisk i vores farvande, går aktivt ind for bekæmpelse og regulering af skarven og sælen da de indtager en meget stor del af det yngel og småfisk der kæmpes så hårdt og bredt for at fremme ved at bruge en masse økonomiske midler på udsætninger.
Hvis ikke der bliver lavet effektive reguleringer på disse vil det kun gå ned af bakke for fiskeriet, og det gælder både erhverv, bierhverv, lyst-, sports,- og fritidsfiskeri.
Medlemstilgangen har siden sidste blad og nu til deadline på blad 5 der kommer ud til medlemmerne sidst i november været på 51 nye fritidsfiskere, velkommen i Dansk Fritidsfiskerbund til dem, og tak fordi i bakker op. Sammenlagt indtil d.d. fra 1 januar har vi fået 282 nye medlemmer, så vi dag er 2057 aktive fritidsfiskere. Der er også plads til dig, og husk det første halve år er kontingentfrit, så skriv gerne en pb til mig, så vil du høre fra os.
Hilsen Medlemskontoret
Dansk Fritidsfiskerforbund
Bjarne Christensen
Limfjords-Rådet skønner, at der er mere end 1.000 Spøgelses-Net i Limfjorden.
Derfor intensiveres kampen nu mod spøgelsesnet, med et nyt digitalt værktøj, som Limfjords-rådet nu opfordre fjordens brugere til at benytte og indrapportere positionerne med, når der mistes eller tabes forskellige redskaber. På den måde bliver de langt lettere at finde og dermed fjerne til gavn for både havmiljøet og dyrelivet i fjorden.
Desværre hører det langt fra til sjældenhederne, at fjorden’s brugere ind imellem mister garn og fiskeredskaber, når de færdes i Limfjorden. Derfor ønsker Limfjords-rådet at flest mulige benytter sig af app´en. Det skriver Limfjords-rådet, der består af repræsentanter fra 18 kommuner med opland direkte til Limfjorden – herunder Morsø, Thisted, Skive, Struer og Lemvig – på sin hjemmeside.
Når fiskenet, tejner og andre fiskeredskaber mistes, fisker de fortsat i mange år og gør dermed stor skade, når især mange hummere, krabber og fisk ender deres dage i disse fælder. Det er selvfølgelig problematisk i forhold til at opretholde bæredygtige bestande af fx den eftertragtede hummer i Limfjorden. Men også fugle og havpattedyr gør i disse spøgelsesgarn og fælder, hvor de bliver fanget i nettene og siden dør.
Nettene nedbrydes kun langsomt og bidrager dermed til plastforureningen på den helt lange bane, hvor problemet ikke mindskes med årene, tværtimod, så bliver plasten til mikroplast og gør kun oprydningsarbejdet endnu vanskeligere.
App´en er funktionel og overskuelig samt meget nem at bruge og Limfjordsrådets håb er da også, at flere af fjordens brugere, fremover vil benytte værktøjet / app´en til indrapporteringerne, så antallet af spøgelsesgarn i Limfjorden kan blive bragt ned. Rapporterne vil gøre det langt lettere, at finde og lokaliserer garnene, så en oprydning kan finde sted, til glæde og gavn for havmiljøet og ikke mindst havpattedyrerne.
Udsætning af pighvarreyngel fra lokale fiskestammer er kommet et skridt videre
Hundredvis af 8 cm store pighvarrer blev udsat i Romsø Sund nord for Kerteminde Bugt i september 2021.
Et tæt og vellykket samarbejde mellem Fjord & Bælt, lokale fiskere, Venøsund Fisk og Skaldyr Aps, Fishlab og DTU Aqua har resulteret i, at 1.200 pighvarreyngel kunne udsættes nord for Kerteminde den 21. september 2021. I juni blev de kunstigt befrugtede æg fra lokalt strøgede forældrefisk transporteret til Venøsund Fisk og Skaldyr i Limfjorden, hvor de i løbet af knap 3½ måned voksede til udsætningsklar yngel på ca. 8 cm.
Fjord & Bælt havde med deres lokale ekspertise udvalgt et egnet udsætningsområde, der tog højde for forskellige faktorer, som er væsentlige for en succesfuld udsætning, herunder dybde- og bundforhold, tilstedeværelse af eksisterende pighvarrebestand samt nedsat risiko for prædation
Brug af lokale forældrefisk
Det er langt fra første gang, at der udsættes pighvarreyngel i fiskepleje-regi, men i år var noget særligt, da over 1.000 pighvarreyngel fra lokale stamfisk blev udsat i dansk farvand. Sidste år blev der for første gang nogensinde udsat 20 opdrættede pighvarrer i et område, som tilhørte de lokale forældrefisk.
Hidtil er alle opdrættede pighvarrer kommet fra en Skagerrak/Nordsø-stamme, som blev udsat adskillige steder i landet. Disse var sandsynligvis ikke genetisk tilpasset de lokale variationer i saltindholdet mellem f.eks. Kattegat, Bælterne og Østersøen. Saltindholdet kan have stor betydning for fiskeægs flydeevne og dermed deres chance for at overleve.
Trinvis proces med mange udfordringer
Opdræt af pighvarreyngel, der stammer fra lokale forældrefisk, er en kompliceret proces, som kræver flere års erfaring med opdræt, lokal ekspertise og drivkraft, og meget kan gå galt undervejs. Det er derfor afgørende at indfange gode stamfisk på det helt rigtige tidspunkt i gydesæsonen for at sikre mælk og rogn af god kvalitet og dermed levedygtigt afkom. Strygningen og den kunstige befrugtning skal også udføres på en bestemt måde, og transporten af æggene skal foregå under meget kontrollerede og rolige forhold.
Dertil kommer selve opdrættet og opvæksten af ynglen. I år formåede Fjord&Bælt i samarbejde med de lokale fiskere og opdrættere at stryge så mange forældrefisk, at de kunne levere mere end 11.000 befrugtede æg af fremragende kvalitet. Æggene, der efterfølgende blev transporteret til opdrætsanlægget på Venø, voksede og trivedes under opvæksten, men desværre mistede vi 90 % af fiskene kort tid før udsætningsdagen på grund maskintekniske problemer .
Men trods opstartsudfordringer er det faktisk en succeshistorie, at pighvarreudsætningsprojektet er kommet så langt på få år og med begrænsede midler, og det bliver spændende at følge udviklingen af pighvarreopdrættet og udsætningerne i de kommende år. Forhåbentlig vil vi se, at udsætningerne bidrager positivt til kystfiskeriet og til at opretholde en sund og produktiv bestand.
Pighvarreudsætningen er resultatet af en koordineret indsats, som har været drevet af lokal kræfter og fiskere i samarbejder med erfarne opdrættere, fiskeplejens midler og DTU Aqua som rådgiver. Uden denne lokale og frivillige opbakning ville projektet ikke kunne eksistere.
At det kan lade sig gøre ved hjælp af lokal drivkraft kan muligvis inspirere andre til at forsøge sig med udsætninger i deres lokalområde. DTU Aqua rådgiver gerne om dette.
DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER
Flere unge og kvindelige fiskere i Norge
I Norge er der god tilgang ved fiskeriet og det er med til at flere vil lære faget at kende Sidste år var tilgangen på 60 der fiskede hele året. Over halvparten af disse var det kvinder der blev tiltrukket af erhvervet og ligeledes også af de unge Nordmænd. Det er den lignende tendens der har vist sig de senere år.