Alle indlæg af path

”Ministeren, sæler og skarver”

Ministeren svarer på spørgsmål om sæl & Skarv


Det oprindelige §20 spørgsmål, som fiskeriordfører Kristian Bøgsted (DD) stillede til miljøminister Magnus Heunicke (S) lød således:
Er ministeren enig i, at det er nødvendigt at reducere prædationen af fisk fra sæl og skarv for at genoprette fiskebestande,
som det fremgår af ministerhenvendelsen fra seks sjællandske borgmestre, herunder næstformand i SocialdemokratietMarie Stærke og fire andre borgmestre fra ministerens eget parti?

I sit svar tog ministeren udgangspunkt i, at spørgsmålet oprindeligt handler om havområdet omkring Sydsjælland, Stevns, Møn, Lolland og Falster, og at de lokale fiskebestande i området er pressede af forskellige faktorer, deriblandt rovdyr.

Ministeren svarede også, at både de spættede og grå sæler samt skarv er fredede og ikke derfor bare kan reguleres. Han fortalte også, at Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport, der ankom tirsdag og som han vil sende ud til Folketinget.

– Med hensyn til sæler når man fra universitetets side frem til, at der ikke er noget, der tyder på, at yderligere reduktion af de
lokale bestande vil hjælpe genopretningen af aborre og gedde væsentligt i det sydøstlige område, fordi sælernes indtag af rovfisk
i området er marginalt, har man fundet ud af ved at undersøge sælerne.

Men med hensyn til skarv kan det ifølge universitetet
ikke afvises, at skarv spiser aborre og gedde i et omfang, der kan begrænse bistandens størrelse.

Derfor er det, at man fra statens
side har reguleret årligt i området, og også vil være klar til at gøre det. Det er afhængigt af, hvor mange reder man finder det
pågældende år, men det vil man altså være klar til at gøre, lød det fra miljøminister Magnus Heunicke som svar på Kristian Bøgsteds
spørgsmål.

Men ministerens svar var ikke helt nok for Danmarks Demokraternes Kristian Bøgsted, for han valgte at stille yderligere spørgsmål til Magnus Heunicke i salen. Blandt andet ville politikeren gerne vide, om ministeren så ikke synes, at det kunne være på sin plads at kigge lidt mere konstruktivt eller restriktivt på det område her og rette en generel henvendelse til EU og spørge, om ikke vi er nødt til samarbejde om at få gjort et eller andet ved det, for der er jo tydeligvis et problem.

Til det svarede ministeren, at han bedt Miljøstyrelsen om at undersøge, om Danmark udnytter direktivets rammer til fulde, og se på, om der er noget, man kan ændre i den ansøgningsproces, der skal være, for at regulere skarv; det kan være skarv, eller det kan være sæl.

 

”Torsk & Ansjoser”

Kan en vindmøllepark fungere som gydeområde for torsk?

Nyt projekt om torskens bevægelser i en vindmøllepark med fokus på torskens gydesæson.

Der kommer flere og flere vindmølleparker i danske farvande. Vindmølleparker laver grøn energi, men mange frygter, at vindmølleparker kan skade forskellige fiskebestande.
Omvendt er der mulighed for, at vindmølleparker kan styrke fiskebestandene, hvis fisk gyder i vindmølleparkerne.
Måske gyder torsk i vindmølleparker.
Det er DTU Aqua ved at undersøge i et nyt projekt.
Der er udsat 30 lyttestationer, der registrerer de mærkede
torsk i vindmølleparken. Herunder ses havvindmølleparken fra luften.
Danmark har været et foregangsland i anlæggelsen af havvindmølleparker med bl.a. verdens første møllepark i 1991 ud for Vindeby ved Lolland.
Videnskabelige undersøgelser af vindmølleparkers betydning for fisk har desværre været mangelfulde.
Det er stadig uklart om vindmølleparker påvirker fiskebestandene negativt eller positivt – eller måske slet ikke. Torsk er en vigtig kommerciel og rekreativ fiskeart og derfor undersøger DTU Aqua nu, hvordan torsk bruger havvindmølleparkerne.

Ansjosen – et muligt fiskerieventyr    

 Varmere havtemperaturer i Østersøen kan være årsagen der får middelhavsfisken til at flytte til Bornholm

Måske et nyt fiskeri? Måske ny føde til torsken?

-af Line Dalgaard Jensen. DTU Aqua  

Mens torskene er blevet færre i Østersøen, så er nye arter kommet til. Havtemperaturen er steget med halvanden procent over de sidste 30 år, og det betyder, at ansjosen nu er at finde nær klippeøen. Sektionsleder Marie Storr-Paulsen fortæller, at nogle fiskere overvejer at drive kommercielt fiskeri på ansjos.

Mens Jane Behrens, der forsker i torsk på DTU Aqua, påpeger, at det også kan være godt nyt for torsken, da det er mulig føde.
Sektionsleder Marie Storr-Paulsen fortæller, at nogle fiskere overvejer at drive kommercielt fiskeri på ansjos.

Mens Jane Behrens, der forsker i torsk på DTU Aqua, påpeger, at det også kan være godt nyt for torsken, da det er mulig føde.

8086 medlemmer

8086 medlemmer

0,01% vs. 28. dec. 2023

 

–      Af Bruno Müller. Redaktør
Alle fritidsfiskere, deres familie og vore samarbejdspartnere ønskes et godt nytår

Når du ser tallet oven over, så er det faktisk det reelle antal personer, som er i gruppen ”Dansk Fritidsfiskeri”!
Det netop det offentliggjorte medlemstal, det viser nemlig, at fritidsfiskeriet har en stor fremgang – på den front!
Men for størsteparten af medlemmerne, der kniber det med at være organiseret.
Hvorfor?
For det første kan det vidne om, at mange af fritidsfiskerne savner de gode fællesskaber og gode fiskeri, på grund
af blandt andet, myndighedernes indgriben med restriktioner m.v..
Men det nytter jo ikke og det forbedrer ikke situationen, at man læner sig til bage i stolen med den opfattelse,-
”at det nytter jo ikke at protestere over disse, hvad jeg mener, til dels hvad der er de urimelige begrænsninger
der pålægges fritidsfiskerne
Men hvis vi i stedet ser det fra en anden vinkel og betragter disse 8000 i Dansk Fritidsfiskeri, som dem der
ligeledes har taleret gennem en organisation.
Disse og så dem med i alt ca. 4000 medlemmer der allerede er organiseret og har deres repræsentanter i forskellige
udvalg sammen med myndighederne.
Jeg har ikke et overblik om hvor mange der organiseret i Dansk Fritidsfiskeri, men mit forsigtige gæt vil være at vi
samlet kan være i alt 10.000 organiserede fritidsfiskere. Det vidner om at interessen for fritidsfiskeriet stadig lever

Prøv at overvej en indmeldelse

Det kunne være en begyndelse på, ”at se det fra en anden vinkel.”

 

”Fritidsfiskere! Ingen ålefiskeri i saltvand 2024”

”Fritidsfiskere! Ingen ålefiskeri i saltvand 2024”

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet | Holbergsgade  6 | 1057 København K
+45 38 10 60 00 | fvm@fvm.dk | www.fvm.dk
Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Privatlivspolitik
Lene Jensen Scheel-Bech
Specialkonsulent | Bæredygtigt Fiskeri
+45 22 61 62 91 | lensch@fvm.dk

Dansk Fritidsfiskerforbund orienterer
Vores formand har modtaget følgende den 21.december 2023 :
Jeg kan oplyse, at der fortsat er forbud mod rekreativt fiskeri af ål i saltvand i 2024. Til jeres orientering sender jeg vedlagt den reviderede kompromistekst fra rådsmødetål fremgår af artikel 12.
Ændringsbekendtgørelsen vedr. rekreativt fiskeri er nu offentliggjort på Retsinformation – jeg vedlægger link her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1653

STATUS I GRUPPEN OG JULEHILSEN

DANSK FRITIDSFISKERI

STATUS I GRUPPEN OG JULEHILSEN

Vi nærmer os den stund hvor vi kan se lidt tilbage med året det der er ved at svinde!

Hel ærlig!
Det kunne være bedre i forløbet ”Fiskerimæssigt” meget bedre.

Vi har kunne bemærke her i gruppen, at der sjældent har været så meget ”gang i tasterne.
Det har der været, og med en kedelig baggrund med nedskæringer fra det offentlige o.s.v.,
hvilket ligeledes har givet mange indlæg på ”Nettet”.

Langt de fleste medlemmer i gruppen giver det indtryk, at de ikke har til sinds at give op, uanset hvor meget modgang der har ramt dem med fritidsfiskeriet.
Når vi hos administratorerne, Erik Andersen og undertegnede, det sidste stykke tid, mærker hvordan den uro der påvirker vore
medlemmer, det gør, at det får ”debatterne” hos nogle ganske få, og at de får det til at ”kamme over”. Disse personer har vi ikke mere.

I dagligdagen glemmer vi, at hvis vi vil ”uanset besværlighederne” stoppe og lade det negative dominere, så er vi endnu mere vanskeligt stillet! Til det må jeg sige, at det giver et indtryk med den store interesse der rettes mod vores gruppe, og med hensyn til at medlemstilgangen, er det en utroligt positiv udvikling.
Vi har her sidst på året passeret 8000 medlemmer! Alene i den sidste måned er der tilgået 81 nye fritidsfiskere!

Hvis disse godt 8000 kunne repræsentere vores organisation overfor myndighederne med gruppen, så ville vi være
på vej og have den indflydelse som kunne være mærkbart.

Men det kan vi ikke, fordi gruppen ingen taleret har hos myndighederne! Det er kun en godkendt organiseret
sammenslutning overfor myndighederne der kan det, og der burde vi være med!

Så afslutningsvis, er min opfordring, deltag i medlemskabet og lav en indmeldelse.

I ønskes på administratorerne vegne den dejligste jul og et lykkebringende nytår.

 

Verdens ældste ål er død!

Verdens ældste ål er død!
Redigering & foto: Bruno Müller

”Man må sno sig sagde ålen, så det kan forlænge livet”

Verdens ældste ål der blev 155 år gammel “ blev fundet død i Brantevik i Sverige, da ejerne af brønden, den levede i, tændte lys for at vise den til besøgende.

En dreng smed ålen i brønden i 1859.

Dengang var det normen, at man kom en ål i brønden for at holde vandet fri for insekter.

Der er flere gåder omkring ålens færden!
Der dukker stadig overraskende oplysninger op om den ”Mystiske ål”

Vi ved nogenlunde deres vandringer og hvorfor de gør det, samt hvor store de kan blive!
Eksempelvis blev der i 1997 fanget en ål på 124 cm og 3,8 kg i en mose ved Tølløse på Sjælland,- som vakte opsigt!h erhjemme……
En normal voksen ål kan blive 60–80 centimeter lang, men under særlige forhold kan den blive helt op til 150 centimeter.
Men aldersmæssigt dukker der oplysninger op der er utroligt overraskende!
Nogen påstår at den ældste kendte ål var ”Putte”!
Putte som levede i 88 år, ankom som glasål til en svensk familie der havde fanget den i 1863 og hvor efter den havde
en tilværelse  i et ”selskabsakvarium”,- men i 1938 blev den afleveret til Helsingborg Museum.
Her endte den sine dage i 1951!
Det var kendt i Sverige at man havde ål gående i deres drikkevandsbrønde!
Den kunne opholde sig i en brønd i utroligt mange år,- og hvor den gjorde gavn ved at den udryddede snegle orme o.s.v.
.Også her er der folk der mener at en sådan krabat kunne blive ca. 100 år.                                                                                                                                           Også på den anden side af jordkloden,- nemlig i  New Zealand er der fundet ål helt op til 100 år!                                                                                              Der har man ligeledes haft ål gående i et akvarium,- hvor de er blevet op til  88 år gamle.
Her i landet er vi mere behersket med at berette om ålens alder,- men alligevel har vi kendskab til ål der bliver op til 25 år gamle.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    Noget kan der være om at ålen kan have en lang levealder.
Det er lidt af en sensation med en nulevende ål på hele 152 år.

Alder: Når ålen i brønden engang er død, er det meningen, at den eksakte alder skal kortlægges. Det gøres ved at kigge nærmere på ørestene

Måske verdens største sensation! I en lille svensk by der hedder Brantevik skal vi måske finde den største sensation med hensyn
til en ål og dens levealder!
Også denne,- måske verdens ældste,- har levet i en drikkevandsbrønd og kan dokumenteres at den mindst er 152 år gammel,- i det at den ankom i 1859 og  hvor den lille ”Gubbe” Samuel smed den ned i den 5 meter dybe brønd!.

Gennem tiderne har man fundet ud af dens nøjagtige alder gøres ved at kigge nærmere på ørestene.

”Ålefangst på Grønland”

”Ålefangst på Grønland”

Verdens nordligste ål! PÅ GRØNLAND ER DER ÅL I SØERNE!
(Genoptryk fra ”FRITIDSFISKEREN” i 2012)

Hvis det er lovligt! Er der muligvis ål at fange på Grønland!
Forskerne har sat ruser ud flere steder i nærheden af Nuuk, men der
var kun fangst i denne lille sø ved Færingehavn. derfor mener man at
der er ål i mange andre småsøer i Grønland,- og sandsynligheden er stor.
Der er indtil nu kun fundet amerikanske ål i Grønland og man mangler
resultaterne af de genetiske undersøgelser af ålene fanget i de sidste par år.
Alene i ovennævnte Færingehavn blev der fanget 18 ål i en lille sø.
Bruno Müller

 

”Mudder-smag”

Forskere har knækket kode til muddersmag i opdrætsfisk
Forskere fra Københavns Universitet kan nu fastslå præcis,
hvornår den dårlige smag opstår i opdrætsfisk !

 

En fisk skal smage godt – og absolut ikke af mudder. Desværre så er der
mange opdrætsfisk, som har den trælse bismag. Branchen har kendt til problemet i 20 år, og nu kan
forskere fra Københavns Universitet præcis fastslå, hvornår den dårlige smag opstår – og dermed
kan man muligvis forhindre, at den overhovedet opstår. Hovedårsagen til muddersmagen er stoffet
geosmin, som dannes af mikroorganismer i det vand, fiskene lever i. Det er ufarligt for mennesker,
men smager som bekendt ikke så lækkert.
Så lidt skal der til før muddersmagen kommer
Geosmin bliver dannet af forskellige bakterier og alger i det vand, fiskene opdrættes i.
Fiskene optager stoffet gennem gællerne, og stoffet ophobes i fisken. Når stoffet er til stede i bestemte
mængder, danner det den mudderagtige bismag i fiskekødet.
– Vores studie viser, at stoffet danner smag i fiskene, selvom det kun findes i vandet i ekstremt lave
koncentrationer. Vi finder koncentrationer i fisk, som er 100 gange højere end i vandet. Fordi man har
manglet metoder til at måle så lave koncentrationer, har man i lang tid ikke kunnet gøre ret meget ved det.
Men nu har vi målemetoderne til det, siger Niels O. G. Jørgensen, lektor emeritus ved Institut for
Plante- og Miljøvidenskab og medforfatter på studiet.