Alle indlæg af path

”Se hvad jeg skriver om spøgelsesgarn!

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

formanden skriver

Læs nu rigtig godt hvad jeg skriver om spøgelsesgarn!

Stor cadeau til Levende hav for deres initiativ i Nissum Bredning.          Jeg var med som gæst i går mandag den 27. juli 2020.

Jeg er målløs over hvor nemt det var at finde spøgelsesgarn.
Som der er skrevet tidligere er det jo meget svært at bevise hvem der har sat dem.
Men det korte af det lange er at det her er noget svineri, og det har intet med lovligt fiskeri at gøre.

Læs nu rigtig godt hvad jeg skriver her i de næste linjer:

Der er kommet vager op med lovlige redskaber.
Disse har været rullet og sunket, og forsvundet for ejermanden.
Når sådan noget sker for os, så er vi altså forpligtiget til som bruger af naturen at gøre hvad vi kan, for at bjerge vores redskaber.

Der har været kontakt til ejermanden af de redskaber der var fundet, og han fortæller at han skam også har gjort en indsats for at finde dem, men det var bare ikke lykkedes for ham.

Levende hav har alle deres tilladelser på plads, og er fantastiske mennesker med en mission og en holdning til naturen.
Hvis du skulle være i nærområdet, vil jeg opfordre dig til at kigge forbi, og høre lidt om missionen.

”Udskiftningsredskaber i båden”

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND
Fagligt stof

Den nedenstående formulering om udskiftningsredskaber, er den officielle udmelding fra Fiskeristyrelsen, som også kan læses i flere af deres foldere.

Rengjorte udskiftningsredskaber!

Det er tilladt at medbringe rengjorte udskiftningsredskaber, når du sejler ud for at bjærge dine tidligere satte redskaber. Det er således muligt, kortvarigt, at have det dobbelte antal, tilladte redskaber med i båden.                                                                                                    Det tilladte antal ”beskidte” redskaber plus det tilladte antal ”rene” redskaber.

De redskaber, der allerede fiskes med, skal bjærges inden udskiftningsredskaberne sættes.

Det vil ikke blive accepteret, at der på noget tidspunkt er flere end det tilladte antal redskaber i vandet!

Bedre hjælp hvis ulykken indtræffer

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND    

Bedre hjælp hvis ulykken indtræffer!

Havet har ved fritidsfiskeri beholdt en del af vore kollegaer gennem årene,- og når ens livsledsager dør, kan det påvirke én vedkommende hele livet!

Når en sådan tragisk hændelse er indtruffen, er det umuligt at indfri et ønske om, at man ikke må være trist eller ked af det.                                     Det kan være hjælpsomt, at for pårørende, at tænke på at de prøver at få det hverdagen nogenlunde normal igen.
Det kan ikke undgås, at for de fleste, at store og små problemer dukker op! Dem man altid har været mere end én om at løse.      
Vi ved at det at miste sin kære, er så stort et tab, at det regnes for en af de mest sorgfyldte forandringer, et menneske kan opleve.
En af de problemer der tit opstår, er på det økonomiske område,- og her har vi i forbundet sikret vores efterladte pårørende med en Dødsulykkesforsikring v. drukning.
Sammen med de andre fordele, som faglige blade, billige Bådforsikringer der er indbefattet i kontingentet, har vi som tillæg denne Dødsulykkesforsikring på 200.000,- der udbetales til de pårørende.
Vi har ca. 2000 medlemmer fordelt i 18 lokalforeninger, som vi synes, at det for dig, vil være fornuftigt at benytte sig af.
De årlige kontingenter i lokalforeningerne er i gennemsnit 275,- kr. for alt det som er nævnt ovenstående.                                                    Du er uden binding kontingentfri det første halve år.
Tænk over et medlemskab og meld dig ind! Så har du sikret dine!
Indmeldelse kan foretages fra vores hjemmeside www.fritidsfiskerforbundet.dk
Du er altid velkommen at rette henvendelse til Medlemskontoret hvis du har spørgsmål Tlf.  2180 3612 /mail: bcnr1@wespeed.dk

 

 

 

 

 

 

Donation af redningsstiger

Donation af redningsstiger

Omkring en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne. Mange havne har redningsstiger, der er svære at få øje på, og det kan betyde, at folk, der falder i vandet, ikke kan komme op, men i stedet drukner. TrygFonden har derfor udviklet en ny, synlig og tidssvarende redningsstige til havne, som de nu uddeler de første eksemplarer af gennem en donation til ejere af havneområder med offentlig adgang – og samtidig opfordrer de havnene til at gå deres sikkerhedsudstyr igennem og sikre, at det virker.

Muligheden for at ansøge om redningsstigerne er netop åbnet – læs mere i nedenstående pressemeddelelse.

De bedste hilsner på vegne af TrygFonden

Merete Kabel
2715 7072

 

TrygFonden vil forbedre sikkerheden i havne:

TrygFonden donerer lysende redningsstiger til havne

Omkring en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne – typisk hvor folk færdes alene, mens det er mørkt, og pludselig falder i vandet. Falder man i havnebassinet, kan det være svært at komme op igen, og derfor er synlige og robuste redningsstiger livsvigtigt udstyr i havnene. TrygFonden har udviklet og gennemtestet en ny type redningsstige til havneområder, og nu kan danske havne – store og helt små – søge om at få del i de 200 redningsstiger, som TrygFonden donerer i 2020.

 

Falder man i vandet i en havn, kan det være stort set umuligt at komme tilbage på land, med mindre der er en redningsstige i nærheden. Mange – og særligt de ældre – redningsstiger, som hænger i havnene, er svære at få øje på – især i mørke, men også fordi de ikke skiller sig ud fra omgivelserne. Derfor har TrygFonden udviklet en ny model, der er skrig-orange og skridsikker, og som har solceller, så den lyser om natten. Nu kan ejere af havneområder i hele landet søge om redningsstiger til deres område, fortæller René Højer, programchef i TrygFonden.

– En redningsstige hjælper kun, hvis den er til at få øje på. Vi er derfor sikre på, at vores redningsstiger kommer til at gøre gavn i havne rundt om i landet og skaber tryghed for alle, som færdes på havneområderne. Nogle havne har allerede godt og sikkert redningsudstyr, men i andre havne er der plads til forbedringer. Der er fx mange redningsstiger, som ikke er oplyste, og derfor er de vanskelige at få øje på i mørke. Nu hvor sejlsæsonen for alvor begynder, er det derfor et oplagt tidspunkt at gå sikkerhedsudstyret i havnene igennem og sikre sig, at det virker og er synligt, siger René Højer, programchef i TrygFonden.

Redningsstiger skaber glæde og tryghed i Randers Havn
Randers Havn er et af de steder, hvor TrygFondens redningsstige er blevet testet de seneste år.

 

– Vi har været heldige at få lov til at teste redningsstigerne i Randers Havn. De nye og meget synlige redningsstiger passer godt ind i vores arbejde med hele tiden at forbedre sikkerheden i Randers Havn, og det er stiger, som folk, der går forbi, lægger mærke til. På den måde har de også en præventiv virkning, fordi man bliver mindet om at passe på tæt ved vandet, siger havnedirektør John Morgen.

Hos Søsportens Sikkerhedsråd er man glad for, at der bliver gjort en ekstra indsats for at øge sikkerheden på havnene, for det er her, en stor del af drukneulykkerne i Danmark sker, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

– Folk snubler på vej til deres båd og ender i vandet, eller personer på vej hjem fra fest går langs havnen i mørket og falder i vandet. I sådanne situationer kan redningsstigen være den, der redder livet. Gode, solide og synlige redningsstiger bør derfor være standardudstyr i alle havne, og derfor er det meget positivt, at TrygFonden sætter fokus på det, siger Sten Emborg.

I havnene kan man sagtens gøre de redningsstiger, som allerede hænger der, bedre og mere synlige, fx ved at male dem i en pangfarve, forsyne dem med lys og løbende sikre, at de stadig er robuste nok til at kravle op ad. Læs mere om anbefalingerne til sikkerhedsudstyr på havne

 

TrygFondens redningsstiger er blevet til efter en arkitektkonkurrence og derefter er stigen udviklet og testet i forskellige havnemiljøer. I dag hænger der over 300 af TrygFondens redningsstiger bl.a. i Aarhus Havn, Randers Havn, Aalborg Havn, Nørrekås Lystbådehavn ved Rønne, Køge Marina, ved Copenhagen International School i København, på Ungdomsøen (Middelgrundsfortet) og ved Sydhavns Skolen i København.

Se den korte film om TrygFondens redningsstiger her

 

Sådan søger du om TrygFondens redningsstiger

 

Fakta om TrygFondens redningsstige

TrygFonden og Arkitektforeningen udskrev i august 2012 en arkitektkonkurrence, der indbragte 96 kvalificerede bidrag på en ny redningsstige. Vinderne blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, der sammen med TrygFonden og ingeniører fra Attention har udviklet den nye redningsstige, som først blev gennemtestet som prototype i stor skala. Testresultaterne blev brugt til at færdigudvikle stigen, som derefter har hængt i otte udvalgte havne de seneste år, bl.a. i Randers Havn.

 

En typisk redningsstige til havne er udført af galvaniseret jern. Materialet gør, at stigen ruster og er sårbar overfor selv mindre påsejlinger. Desuden fremstår de nuværende stiger ofte meget usynlige fra både vand og kajkant, især i mørke. TrygFondens redningsstige er derfor udviklet med henblik på sikkerhed, synlighed og funktionalitet.

 

Det, der gør TrygFondens stige unik og innovativ, er bl.a.:

 

VANGER, TRIN OG HÆFTE

  • Stigen er opbygget af få komponenter og kan fås i fire forskellige standardlængder, som kan tilpasses efter behov.
  • Stigens dele er: Vanger i gummi, trin i glasfyldt nylon, hæfte i pulverlakeret rustfrit stål og lysenhed i transparent polycarbonat.
  • Gummivangerne er fleksible og eftergivende ved eksempelvis mindre påsejlinger og isskruninger.
  • Trinene er udformet, så man står solidt på dem – også når de er begroet med alger o.l.
  • Hæftet er fremstillet i rustfrit stål og malet i en markant orange signalfarve.
  • Materialerne er udvalgt for at opnå en længere levetid end den, der kendes fra traditionelle redningsstiger i galvaniseret jern.

 

LYS/ELEKRONIK

  • Stigen er forsynet med en solcelledrevet lysenhed, der oplyser stigen fra skumringstid til daggry.
  • Lysenheden er styret af det omgivne lys/mørke, og den indbyggede styringsenhed sørger for at minimere strømforbruget, så stigen kan lyse hele året.
  • Solcelle-konceptet gør stigen uafhængig af strømkilder.

 

TrygFondens redningsstige indgår i Dansk Designmuseums permanente udstilling om unikt dansk design fra det 21. århundrede.


Kort om TrygFondens indsats for at reducere antallet af drukneulykker i Danmark

TrygFondens samlede indsats hedder ”Respekt for vand” og har til formål at nedbringe antallet af mennesker, der drukner i Danmark, samt øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes. Det sker gennem forebyggelse, uddannelse og oplysning, der skal lære danskerne at færdes i, ved og på vandet, samt livredningstjeneste i forbindelse med skolernes sommerferie.

TrygFonden Kystlivredning er landets førende kystlivredningstjeneste med egne livreddertårne på 37 strande og havnebade i hele Danmark og omkring 200 specialuddannede kystlivreddere. Kystlivredningstjenesten er et samarbejde med Dansk Svømmeunion og har eksisteret siden 1998.

TrygFondens øvrige indsatser på området dækker:

  • Opbygning af viden på vandsikkerhedsområdet, herunder udgivelse af national druknestatistik
  • Opsætning af redningskranse via en fadderordning
  • Donation af redningsstiger til havne. I 2020 er der afsat 200 redningsstiger, som man på Respektforvand.dk fra medio juni 2020 kan søge om at få del i
  • Oplysningstjeneste, der forebygger drukneulykker ved hjælp af folkeoplysning samt målrettede indsatser til specifikke grupper
  • Udbredelse af viden om grundlæggende svømmeundervisning og livredning

Læs mere på www.tryghed.dk eller www.respektforvand.dk.


https://www.respektforvand.dk/viden-og-materialer/redningskrans/ansoeg-om-redningsstige

 

Om TrygFonden
TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. Læs mere på www.tryghed.dk.

Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand

Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra 1. december 2020 til og med 28. februar 2021

I medfør af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 1, nr. 1, § 32, stk. 1, § 112, stk. 1. nr. 1, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, fastsættes:

Forbud mod fiskeri af ål i saltvand

  • 1.Erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand er ikke tilladt i perioden fra den 1. december 2020 til og med den 28. februar 2021.

Erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand
§ 2. Det er tilladt at anvende ruser, bundgarn og bundgarnslignende redskaber i den i § 1 nævnte periode til andet end ålefiskeri, hvis betingelserne i § 7, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand er opfyldt.

Stk. 2. Hvis ål fanges i den i § 1 nævnte periode i de redskaber, der er nævnt i stk. 1, skal disse straks genudsættes.

  • 3.Det er tilladt i den i § 1 nævnte periode at opbevare, lande og sælge ål, som er fanget ved erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. december 2020.

Stk. 2. Fiskere, der opbevarer levende ål i hyttefade, opbevaringsruser eller lignende, skal mærke hvert af disse med navn, adresse og ålebedriftsnummer eller nummer tildelt af Fiskeristyrelsen i overensstemmelse med § 16, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1551 af 11. december 2015 om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand. Mærkningen skal være vandfast, synlig og let læselig.

Rekreativt fiskeri (fritidsfiskeri og lystfiskeri) af ål i saltvand

  • 4.Det er ikke tilladt at anvende ruser (enkelte eller dobbelte) i den i § 1 nævnte periode.

Stk. 2. Hvis ål fanges i den i § 1 nævnte periode, skal disse straks genudsættes.

  • 5.Det er tilladt i den i § 1 nævnte periode at opbevare levende ål, som er fanget ved rekreativt fiskeri af ål i saltvand inden den 1. december 2020.

Stk. 2. Fiskere, der opbevarer levende ål i hyttefade, opbevaringsruser eller lignende, skal mærke hvert af disse med navn, adresse og fisketegnsnummer.

Fælles bestemmelser om lagerlister for opbevaring af levende ål

  • 6.Fiskere, der opbevarer levende ål i den i § 1 nævnte periode, skal udarbejde en lagerliste over opbevarede ål pr. 30. november 2020. Lagerlisten skal indeholde oplysninger om indholdet af levende ål i kilo i det enkelte hyttefad, den enkelte opbevaringsruse eller lignende.

Stk. 2. Fiskeren skal senest den 2. december 2020 sende lagerlisten til Fiskeristyrelsen på e-mail: aal@fiskeristyrelsen.dk. Skabelon til brug for udarbejdelse af lagerliste findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk.

Stk. 3. Fiskeren skal til hver en tid kunne oplyse indholdet af det enkelte hyttefad, den enkelte opbevaringsruse eller lignende til Fiskeristyrelsen og fiskeren skal ved hver ændring opdatere lagerlisten.

Straffebestemmelser

  • 7.Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 1-6.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden  § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 26. maj 2020

Mogens Jensen

Forbundets svar på høringen vedr. skærpet fiskerikontrol

Forbundets svar på høringen vedr. skærpet fiskerikontrol

Dansk Fritidsfiskerforbunds Høringssvar vedr. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139, for så vidt angår fiskerikontrol – KOM (2018) 368. Nordsøen. Frist 17. april kl. 12 

Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) har følgende kommentarer til Høringen.

Først vil vi gerne takke for det fremsendte. Dog med bemærkning om at høringsfristen er igen MEGET kort.

Vi støtter i det store hele op om formandskabets kompromisforslag af 20. maj 2020 dog er der efter vores mening nogle huller og hurdler ved dette.

Hvad angår arter, som er underlagt særlige bevarelses foranstaltninger nævnes der nogle nuværende arter og “ bag limits “ bl.a. torsk og ål. Indtil nu er det udelukkende torsk i visse dele af farvandene der er underlagt disse “ bag limits “ så det er forkert også at kategorisere ålen sammen med disse, da de jo indtil nu ikke er omfattet af dette!

Vi foreslår at hvis registrering af fangster bliver et must i det rekreative fiskeri, tillempes i videst muligt omfang, så dette bliver frivilligt. I det man kan vælge en beregningsmodel for det rekreative fiskeri, ud fra det videnskabelige anerkendte Nøglefiskerprojekt under fiskeplejen.

Vi mener der mangler noget omkring det erhvervsmæssige fiskeri efter glasålene. Da dette jo er en kommende EU-forordning må det jo gælde alle medlemslandene. Det er jo almindelig kendt, at der i visse syd europæiske lande drives et omfattende fiskeri af disse, og hvorfor er de ikke specifikt nævnt?  Dette fiskeri er efter vores mening en langt større trussel mod bestanden, end fangsten af ål som fanges i det rekreative fiskeri.

Registreringen af fartøjer og juridiske personer, som fisker efter arter, som er underlagt særlige bevarelses foranstaltninger skal laves både på papir og pr. post, samt elektronisk, da der ellers vil opstå alt for mange problemer med de rigtig mange ældre rekreative fiskere, som ikke har muligheden eller indsigten i hvorledes man indberetter og registrerer elektronisk.

Endeligt vil forslaget give et kæmpemæssigt behov for et langt større registrerings- og kontrol- organ i et fortsat meget trængt offentligt myndigheds system, og vi savner nogle beregninger af hvad dette vil koste, så man kan opveje omkostningerne mod det som tilsyneladende er målet.

PFV
Formand
Arne Rusbjerg

 

EU forslag om mere kontrol af det rekreative fiskeri

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

EU forslag  – Mere kontrol med fritidsfiskerne!

Det kan fremhæves, at der foreslås en række udvidelser af elektroniske løsninger på en række konkrete områder, skærpelser af regler for sanktioner og fiskerfartøjer under 12 meter og øget kontrol af rekrea­tivt fiskeri.           (Læs især de to afsnit om rekreativt fiskeri på side 3 & 5)

NOTAT TIL § 7-UDVALGET (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol

 KOM (2018) 368

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag om en ændring af EU’s fiskerikontrolsystem for at tilpasse dette til reformen af den fælles fiskeripolitik, afhjælpe visse svagheder konstateret under evalueringen af Fiskerikontrolforordningen og opdatere dette generelt i forhold til udviklingen på fiskeriområdet og også på andre politikområder. Det er blandt andet Kommissionens hensigt at skabe bro over huller mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker, at forenkle lovgivningsrammen og reducere unødvendige administrative byrder. Det er endvidere Kommissionens hensigt at for­­bedre tilgængeligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af data og oplysninger om fiskeriet, især fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og at fjerne hindringer for udviklingen af en kultur om overholdelse af reglerne og ligebehandling af operatører indenfor og mellem medlemsstaterne. Forslaget ændrer ud over Fiskeri­kontrolforord­ningen fire andre forordninger, som indeholder visse kontrolregler. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt, idet forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af naturressourcerne, blandt andet gennem anvendelse af mere målrettede og omkostningseffektive kontrolinstrumenter.

Baggrund

Kommissionen har den 30. maj 2018 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, og ændring af Rådets forordninger (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1005/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/1139 for så vidt angår fiskerikontrol. Forslaget er fremsendt i en dansk sprogversion den 18. juni 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes snarest behandlet i Coreper I med henblik på delvis generel indstilling.

 Formål og indhold

EU’s fiskerikontrolsystem til at sikre efterlevelse af den fælles fiskeripolitik består af fire forordninger:
1) Fiskerikontrolforordningen[1],

2) forordningen om EU-fiskerikontrolagenturet (”EFCA-forordningen)[2],

2.

3) Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-forordningen”)[3] og 4) Forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskeriflåder[4].

Forslaget har til hensigt at revidere EU’s fiskerikontrolsystem på nær forordningen om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskeriflåder, som er revideret for nyligt. På nær denne sidst­nævnte forord­ning blev EU’s fiskerikontrolsystem designet før reformen af den fælles fiskeripolitik. Kommis­sionen peger på, at evalueringen af fiskerikontrolforord­ningen, en REFIT-evaluering (Kommissionens pro­gram for målrettet og effektiv regulering), en særlig rapport fra Den Europæiske Revisions­ret og en resolution fra Europa-Parlamentet har vist, at fiskerikon­trolsystemet havde svagheder og samlet set ikke var fuldstændig til­strækkeligt.

De specifikke formål med forslaget er ifølge Kommissionen:

  • at skabe bro over huller mellem den fælles fiskeripolitik og andre EU-politikker,
  • forenkle lovgivningsrammen og reducere unødvendige administrative byrder,
  • forbedre tilgængeligheden, troværdigheden og fuldstændigheden af data og oplysninger om fiskeriet, især fangstdata, og tillade udveksling og deling af oplysninger, og
  • fjerne hindringer for udviklingen af en kultur om overholdelse af reglerne og ligebehandling af operatører indenfor og mellem medlemsstaterne.

Det kan fremhæves, at der foreslås en række udvidelser af elektroniske løsninger på en række konkrete områder, skærpelser af regler for sanktioner og fiskerfartøjer under 12 meter og øget kontrol af rekrea­tivt fiskeri.

Forslaget indeholder blandt andet følgende specifikke ændringsforslag:

Ændringer til Fiskerikontrolforordningen

Håndhævelse

Området, hvor EU-kontrollører kan gennemføre inspektioner udvides således, at det som noget nyt også kan ske på medlemsstaternes territorier udover som hidtil i EU-farvand og på EU-fiskerfartøjer uden for EU-farvand.

Der er foreslået en ny liste over overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik, som kvalificeres som alvorlige alene i kraft af deres type. Endvidere vil der være en ny detaljeret og udtømmende liste over kriterier til at betegne visse andre overtrædelser af den fælles fiskeripolitik som alvorlige.

Der introduceres obligatoriske administrative sanktioner og mindsteni­veauer for bøder for alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Minimumsbeløbet skal være mindst tre gange værdien af de fiskevarer, der er opnået ved den alvorlige overtrædelse.

Visse regler i pointsystemet (hvor der tildeles point ved alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik) bliver præciseret, herunder at point skal tildeles både indehaver af fiskerilicens og fartøjsfører, hvis de er forskellige, at kystmedlemsstaten kan tildele point i tilfælde af alvorlige overtrædelser, mens flagstaten skal håndhæve disse, og at point anvendes oveni hovedsanktioner for alvorlige overtrædelser.

Tilgængelighed, kvalitet og deling af data

Sporing af fartøjer

3.

Der bliver introduceret en fleksibilitet i forhold til sporing af fartøjer, således at systemerne ikke nødvendigvis skal være satellitbaserede for fartøjer under 12 m, som tilfældet er for omfattede fartøjer i dag.

Alle fartøjer skal have et sporingssystem – det gælder også fartøjer under 12 meter, som i dag er undtaget.

Logbog

Den hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen fjernes. Dertil kommer ændringer af den tilladte tolerance for de i logbogen registrerede skøn over mæng­den af fisk i kg, der er om bord, i forhold til usorterede landinger. Den almindelige regel om en tolerancemargin på 10 % for hver art gælder således ikke for fangster af arter, der landes usorterede og udgør under 1 % af alle landede arter, og deres samlede vægt er under 100 kg. For fangster under 50 kg øges tolerancen til 20 %.

Fartøjer under 12 meter

Alle fiskerfartøjer under 12 meter skal som noget nyt rapportere deres fangster elektronisk.

 Forudanmeldelse

Man udvider forudanmeldelse af landinger til alle fartøjer over 12 meter, og den vil ikke længere være begrænset til bestande under flerårige planer. Dertil kommer et generelt krav om forudanmeldelse ved landing i tredjelande og krav om tilladelse fra flagstat til at anløbe en havn i et tredjeland.

Kontrol af rekreative fiskerier

Der bliver krav om, at medlemsstaterne skal have et system til at kontrollere deltagere i rekreative fiskerier (registrering eller tilladelser) og indsamle oplysninger om fangster. For så vidt angår bestande, der er omfattet af EU-bevarelsesforanstaltninger, der omfatter rekreativt fiskeri, skal medlemsstaterne sørge for, at rekreative fiskere registrerer og indsender fangstopgørelser elektroniske til myndighederne dagligt eller efter hver fangstrejse. Desuden skal de indføre en registrerings- eller licensordning for fartøjer, der anvendes til rekreativt fiskeri som supplement til det ovenfor anførte system for alle rekreative fiskere. Forbuddet mod at sælge fangster fastholdes. Videre vil der kunne blive fastsat særlige bestemmelser om kontrol og mærkning af fiskeredskaber anvendt i de rekreative fiskerier, sporing af fartøjer mv. Rekreative fiskeriaktiviteter organiseret af kommercielle foretagender er omfattet.

 Sporbarhed

Reglerne om sporbarhed præciseres, herunder at oplysningerne skal registreres og videregives elektronisk.

Undtagelsen fra sporbarhed for importerede produkter bliver fjernet, så disse produkter også omfattes af sporbarhed. Endvidere bliver undtagelse for produkter solgt til forbrugere tilpasset andre bestemmelser i forordningen (5 kg fiskeprodukter pr. dag i stedet for 50 euro (ca. 373 kr.).

 Vejning, transport og salgsprocedurer og data

Som udgangspunkt skal alle produkter vejes pr. art ved landing, og det skal ske af operatører, der er registreret hos medlemsstaterne til at udføre vejningen. Undtagelse for vejning til søs afskaffes, og undtagelse for vejning efter transport ændres til en undtagelse for vejning af usorterede fiskeriprodukter ved landingen under skærpede vilkår, herunder at vejning sker på vejesystemer opereret eller kontrolleret af de kompetente myndigheder. For usorterede landinger til industriformål skal der ske udtagning af stikprøver ved landingen efter en risikobaseret stikplan godkendt af Kommissionen, og for landinger af konsumfisk skal der foretages en anden vejning pr. art foretaget af en registreret vejer efter transporten. Der stilles krav om, at salgsnotaer, overtagelseserklæringer og transportdokumenter registreres digitalt og fremsendes elektronisk. Undtagelser for solgte mængder/til privat forbrug til ikke-registrerede købere ændres og harmoniseres med bestemmelser for kontrol i forsyningskæden.

                                                                                                                                                                                                          4.

Datatilgængelighed og udveksling

Digitaliseringen af datasystemet fuldendes, og tilgængelighed, pålidelighed og udveksling af data forøges generelt. Det foreslås bl.a., at medlemsstaterne som noget nyt skal give Kommissionen fjernadgang på ethvert tidspunkt og uden varsel til de nationale overtrædelsesregistre ud over adgang til fiskeridata, kontroldata og andre elektroniske fiskeridatabaser.

Brobygning over huller i forhold til den fælles fiskeripolitik

Landingsforpligtelsen

Der bliver krav om brug af elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via CCTV (kamera), med henblik på kontrol af landingsforpligtelsen, som berører individuelle fartøjer og flådesegmenter i henhold til risikovurdering gennemført af medlemsstaterne regionalt.

Fiskerikapacitet

Der bliver krav om, at visse fartøjer, der anvender aktive redskaber, skal udrustes med en anordning, som overvåger og registrerer motorkraft. Der introduceres krav om fysisk verifikation af fiskerfartøjers tonnage.

Nationale kontrolprogrammer og årsrapporter

De nationale kontrolprogrammer udvides til at dække kontrol af reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder af rekreative fiskerier. Der stilles krav om årlige rapporter om nationale inspektioner og kontroller.

Synergier med andre politikker

Rapportering af mistede fiskeredskaber forbedres ved brug af elektronisk logbog for alle kategorier af fartøjer. Der bliver hjemmel til at fastsætte EU-bestemmelser for mærkning og kontrol af fiskeredskaber for rekreative fiskerier. Bestemmelser om fiskeribegrænsede områder udvides til at dække EU-farvand og farvande uden for EU-farvand (i tredjelandes farvand og i internationalt farvand).

Ændringer til forordningen om EU-fiskerikontrolagenturet (”EFCA-forordningen)

EU-fiskerikontrolagenturets mål og mission tilpasses til den fælles fiskeripolitik efter reformen i 2013, og det geografiske anvendelsesområde for agenturets inspektionsbeføjelse bliver ikke længere begrænset til internationalt farvand. Embedsmænd i agenturet kan udpeges til EU-kontrollører og dermed udføre de inspektioner, som EU-kontrollører har adgang til efter gældende regler.

Ændringer til Forordningen om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (”IUU-forordningen”)

Der introduceres ændringer med henblik på digitalisering af ordningen om IUU-fangstcertifikater og krav om brug af det digitale EU-system for ordningen om IUU-fangstcertifikater.

Reglerne om alvorlige overtrædelser tilpasses de nye bestemmelser i Fiskerikontrolforordningen.

Ikrafttrædelse

Det foreslås, at anvendelsesdatoen for bestemmelserne fastsættes til 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen. Det vil sige, at der er 24 måneder til at sikre de nødvendige tilpasninger i administrationen og i erhvervet.

Formandskabet har senest den 20. maj 2020 fremlagt et kompromisforslag til en delvis generel indstilling, som bl.a. indeholder følgende ændringer af Kommissionens oprindelige forslag:

  • Anvendelse af elektroniske fjernovervågningssystemer, herunder via CCTV (kamera), indføres obligatorisk for fartøjer på 24 meter og derover baseret på en vurdering af risikoen for at overtræde landingsforpligtelsen foretaget af Kommissionen. Der åbnes samtidig mulighed for medlemsstaterne til at vælge at introducere disse systemer også på fartøjer under 24 meter baseret på deres egen eller Kommissionens
  • Kommissionen får beføjelse til at udvide anvendelsesområdet for disse systemer til overvågning og kontrol af andre dele af den fælles fiskeripolitik end landingsforpligtelsen gennem delegerede retsakter. Endvidere kan Kommissionen gennem gennemførelsesbestemmelser fastsætte regler om tekniske specifikationer for disse systemer og nærmere regler for installation, vedligehold og funktion af disse systemer.
  • Visse følsomme arter[5] skal registreres i logbogen.
  • Der foreslås en undtagelse fra tolerancebegrænsningen for skøn i logbogen over fangster, uanset om de opbevares sorteret eller usorteret om bord, for mængder under 50 kg af hver art.
  • Der foreslås en løsning for fangster, som opbevares usorteret om bord (”bulk”), hvorefter tolerancemarginen for skønnet i logbogen foreslås til 10 % af den samlede fangst for hver art af pelagiske arter og til industriformål. For andre arter foreslås tolerancemarginen at være 200 kg eller 1 % (den største af de to mængder) af den samlede fangst for hver af de enkelte arter. I begge tilfælde skal den tilladte tolerancegrænse være 10 % af den samlede mængde arter, som er registreret i logbogen. Undtagelserne gælder kun for medlemsstater, som har en godkendt stikprøveplan.
  • Fristen for introduktion af tillempede elektroniske sporingssystemer, elektroniske logbøger, elektronisk fremsendelse af omladnings- og landingserklæringer fastsættes for fartøjer under 10 meter til 48 måneder efter forordningens ikrafttrædelsesdato.
  • De specielle regler for dannelse af partier, herunder om undtagelse for blanding af flere arter i et parti og sammenlægning og opdeling af partier, der gælder for partier i forhold til den fælles fiskeripolitik, begrænses til uforarbejdede produkter iht. kapitel 3 i den fælles nomenklatur. Undtagelse for blanding af flere arter i et parti og regler for sammenlægning og opdeling af ovennævnte partier efter, at de er sat på markedet, præciseres.
  • Det generelle krav om elektronisk sporbarhed opblødes således, at informationerne skal registreres enten på papir eller elektronisk, men de skal være elektronisk tilgængelige for operatører, der modtager produkterne. Medlemsstater kan imidlertid fastsætte mere restriktive regler nationalt. Der sker en udvidelse af anvendelsesområdet for sporbarhed, hvor alle partier – også dem, som er defineret af operatørerne, omfattes, således at kun prydfisk, skal- og bløddyr undtages. Der fastsættes en undtagelse for sporbarhed for fiskeprodukter solgt direkte til forbrugere på 15 kg pr. dag.
  • Undtagelser fra krav om vejning ved landingen genintroduceres for sorterede eller usorterede fiskeriprodukter ved landingen og for fiskeriprodukter, der er sorterede om bord, forudsat, at de vejes ved landingen efter en stikprøveplan godkendt af Kommissionen. Videre genintroduceres undtagelse for vejning ved landing efter transport for sorterede eller usorterede fiskeriprodukter inden for en medlemsstat forudsat, at det sker i overensstemmelse med en kontrolplan godkendt af Kommissionen. Endelig genintroduceres der en undtagelse for vejning ved landing efter transport mellem medlemsstater, når der foreligger et fælles kontrolprogram mellem de berørte medlemsstater. Kommissionen får beføjelse til at vedtage gennemførelsesregler.
  • Det generelle krav i Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal have et system til at kontrollere deltagere i rekreative fiskerier (registrering eller tilladelser) fjernes. Bestemmelserne om indsamling af data fra rekreativt fiskeri opblødes og det anføres, at man kan anvende de data, som indsamles i medfør af dataindsamlingsforordningen (2017/1004).
  • For bestande, som er under­lagt særlige bevarelsesforanstaltninger ved rekreativt fiskeri som f.eks. kvoter eller daglig begrænsning i fangster (”bag limits”) skal fangster registreres og sendes elektronisk til de kompetente myndigheder. Desuden skal der introduceres et registrerings- eller tilladelsessystem for fysiske og juridiske personer eller for fartøjer, som er involveret i rekreativt fiskeri efter sådanne bestande.

6.

Sagen forventes behandlet i Coreper I snarest med henblik på delvis generel indstilling. Den delvis generelle indstilling vil blandt andet vedrøre brug af elektroniske fjernovervågningssystemer,

herunder via CCTV (kamera), sporing, vejning, logbogsregistrering, kontrol af rekreativt fiskeri og sporbarhed. Dermed udestår fortsat bestemmelser om blandt andet alvorlige overtrædelser, sanktioner, pointsystem, overvågning af motorkraft, fysisk verifikation af tonnage og datatilgængelighed, som forventes behandlet på et senere tidspunkt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg. Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg forventes at afgive sin udtalelse den 12. oktober 2020.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019, som ændret ved Lov nr. 558 og 559 af 7. maj 2019.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven bl.a. om rekreativt fiskeri (lystfisker- og fritidsfiskertegn).

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det fremgår i begrundelsen for forslaget og af den konsekvensanalyse, som Kommissionen har fået udarbejdet, at der samlet set er skønnet netto omkostningsbesparelser på 157 mio. euro (ca. 1,170 mia. kr.) over fem år sammenlignet med fuldstændig håndhævelse af de nuværende regler. Det anføres, at der kan sættes beløb på nogle af besparelserne, mens andre identificerede besparelser ikke kan kvantificeres. Fra regeringens side forholder man sig skeptisk over for denne vurdering.

 

Kommissionens foreslåede ændringer til EU-kontrolsystemet vil medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag forventes at medføre statslige merudgifter samlet for 126,7 mio. kr. i perioden 2022-2024. Der forventes årlige merududgifter for staten fra 2025 og frem på ca. 45-55 mio. kr.  Omkostningerne vil være til en generel udbygning af blandt andet Fiskeristyrelsens datafangst for blandt andet fartøjer under 12 meter og indførelse af elektronisk fjernovervågning af fartøjer, herunder via CCTV (kamera), elektronisk overvågning af motorkraft, øget kontrol med rekreativt fiskeri, etablering af digital sporbarhed for fiskevarer samt generelt øget kontrol og sagsbehandling.

 

Forslaget forventes endvidere at medføre omstillingsomkostninger for 112,1 mio. kr. (fordelt på 19,1 mio. kr. til administrative konsekvenser og 93 mio. kr. til øvrige efterlevelseskonsekvenser) og løbende omkostninger for 64,6 mio. kr. for erhvervet (fordelt på 31,3 mio. kr. til administrative konsekvenser og 33,3 mio. kr. til øvrige efterlevelseskonsekvenser). Omkostningerne pålægges fiskerierhvervet samt for sporbarhed visse grossist- og detailvirksomheder og indbefatter indkøb og installering af bl.a. kameraudstyr på fartøjer, andet elektronisk udstyr til brug på fartøjer under 12 meter, indkøb og installering af udstyr til kontrol af motoreffekt, indkøb af IT-udstyr i forbindelse med digital sporbarhed for fiskevarer, krav om vejning ved landing samt generelt øgede rapporteringskrav.

 Beskyttelsesniveau                                                                                                                                                                              7.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU generelt, idet forslaget generelt indebærer en styrket kontrol og bedre effekt på beskyttelsen af naturressourcerne, blandt andet gennem anvendelse af mere målrettede og omkostningseffektive kontrolinstrumenter.

Høring

  • 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) er blevet hørt.

 

Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation (DFPO) bemærkede, at man er bekymret og forholder sig tvivlende over for, om der ville blive tale om reel forenkling, men forudser, at der snarere ville blive tale om ekstra byrder for erhvervet. Foreningen nævner som eksempel, at man er bekymret for et bortfald af den hidtidige undtagelse fra at registrere fangster af en art under 50 kg i logbogen, fjernelse af undtagelse for elektroniske rapporteringsforpligtelser for mindre fartøjer og nye restriktive regler for vejning og transport, hvilket alle ville indebære ekstra byrder. Foreningen finder, at foranstaltninger til kontrol af landingsforpligtigelsen er forhastede, idet der stadig er problemer i implementeringen af landingsforpligtigelsen. Foreningen er positiv over for, at man fokuserer mere på rekreativt fiskeri end hidtil. Endelig understreges vigtigheden af at være opmærksom på særlige danske problematikker, som skal håndteres, og at man burde fokusere på en regional tilgang til kontrolpolitikken.

 

DFPO oplyser, at de i arbejdet med Kommissionens forslag til en revision af kontrolforordning vil arbejde på at sikre:

  • at så mange regler som muligt samles i kontrolforordningen, så det bliver overskueligt for både myndigheder og erhverv at orientere sig i reglerne,
  • at det er op til medlemsstaterne at håndhæve og udføre kontrollen i samarbejde med erhvervet,
  • yderligere regionalisering i arbejdet med kontrol og håndhævelse og inddragelse af erhvervet i anvendelse af foranstaltningerne,
  • forenkling af de eksisterende regler, og ikke det modsatte, så man ikke pålægger fiskerierhvervet unødige regler og byrder, som er svære både at håndhæve og efterleve, og
  • at sikre en omkostningseffektiv kontrolforvaltning på fiskeriområdet, som ikke pålægger fiskerne unødige byrder.

 

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støttede de overordnede bemærkninger fra DFPO, herunder generelt i forhold til vigtigheden af at være opmærksom på danske problematikker og henviste særligt til bulk-problematikken, som vedrørte skøn i logbogen i forbindelse med landing af usorterede fangster i bulk. Det er her anbefalingen, at man kopierer de velfungerende bestemmelser, der nu er gældende i Østersøen, til den generelle kontrolfor­ordning. Den øvelse betragter DPPO som lakmustesten i forhold til den igangværende politiske proces. DPPO henviser også til de fælles anbefalinger, som den pelagiske sektor og relevante NGO’er organiseret i Pelagisk AC i konsensus har fremsendt tidligere på året.

 

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) så med bekymring på, hvis der ville blive stillet krav om sporbarhed på skibe under 12 meter, da det ville tilføre et sårbart segment yderligere udgifter, og foreningen fandt, at man burde fokusere på at indføre sporbarhed på de fartøjer, som gav nogle udfordringer kontrolmæssigt. Foreningen var også meget bekymret over, at man formentligt foreslog e-log for fartøjer under 12 m, hvilket ligeledes ville blive en uforholdsmæssig stor byrde for et sårbart segment. Der foresloges landingserklæring for alle farvande som alternativ, hvis der ønskedes opstramning på kontrollen. Endelig var FSK bekymret for en uforholdsmæssig stor byrde, hvis man ikke kunne registrere som blanding længere.

 

Danish Seafood Organisation (DSA) bemærker med hensyn til sporbarhed, at organisationen ikke var bekendt med, at der var fundet ulovligt fanget fisk i Danmark, efter at kontrolforordningens bestem­melser om sporbarhed trådte i kraft i 2011, og at reglerne burde afstemmes efter dette faktum. For så vidt angik regulering af ulovligt fiskeri, så er importen reguleret via IUU-lovgivningen og var derfor undtaget sporbarhedskravene for EU-fiskeri. Der mangler ifølge organisationen en begrundelse for at pålægge

8.

importen nye administrative byrder via krav om elektronisk sporbarhed. DSA finder, at ind­dra­gelse af ferskvandsfisk i sporbarhedssystemet er ubegrundet i forhold til bevaringshensyn. Forenin­gen er skeptiske over for en udvidelse af sporbarhedsreglerne til eksportvarer og EU’s indre marked for importvarer. De er ligeledes skeptiske over for, at forarbejdede fiskevarer, der er sammen­sat af flere arter, skal være omfattet af kravet om digitale sporbarhedsinformationer, og de er skeptiske over for, at hidtil frivillige oplysninger til forbrugerinformation med forslaget skal videregi­ves digitalt. Endelig understreger foreningen, at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist, og har forslag til detaljerede regler herfor.

 

Marine Ingredients Denmark (MID) hilser de reviderede regler om vejning velkommen og under­streger, at det er vigtigt, at vejningen foregår troværdigt, sikkert og præcist. Vejningen skal derfor som minimum gennemføres af certificerede og uafhængige vejere/målere, og foreningen har mere detal­jerede forslag til reglerne for vejning. Foreningen finder, at der er grund til at understrege dette for de pelagiske arter, hvor Kommissionen efter udkastet er bemyndiget til at fastlægge nærmere regler.

 

[1] Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/473 af 19. marts 2019 (kodifikation).

 

 

[3] Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008.

[4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017.

[5] Arter opført i bilag II og IV i direktiv 92/43/EØF, arter omfattet af direktiv 2009/147/EF og arter, hvis beskyttelse er nødvendig for at opnå god miljøtilstand i henhold til direktiv 2008/56/EF.