DANSK FRITIDSFISKERFORBUND INFORMERER
DTU Aqua efterlyser fritidsfiskere.
Har du lyst til at blive Nøglefiskere og hjælpe med at indsamle viden om fiskene i kystområderne.
Nøglefiskere er et korps af betroede fritidsfiskere, som er udvalgt gennem et samarbejde mellem de to fritidsfiskerorganisationer Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund og DTU Aqua. Nøglefiskerne noterer, hvad de fanger, og stiller disse fangstdata til rådighed for forskerne.
De kystnære områder overvåges ikke af myndighederne, så det Nøglefiskerne indberetter, er den eneste kilde til data om forekomsten af fisk i de kystnære områder.
Sådan melder du dig som Nøglefisker
Hvis du har lyst til at vide mere om Nøglefiskerordningen eller ønsker at melde dig, så skriv til nfisk@aqua.dtu.dk eller ring til Eva Maria Pedersen, DTU Aqua, på telefon 3588 3432.
Så får du information om, hvordan du kan komme i gang med at fiske for et bedre havmiljø!
2168total visits,1visits today