Fisk må flytte langt væk ved hedebølger i havet
-af Mark Payne Seniorforsker, DTU Aqua
Med en ny beregningsmetode kan man se, hvor langt havets organismer skal flytte sig for at finde kølige vandtemperaturer ved marine hedebølger
Der er tale om en marin hedebølge, når temperaturen på vandet i et område er så varmt i mindst 5 dage i træk, at temperaturen ligger i de højeste 10 % af målingerne for tidspunktet over en lang årrække.
Når vandet er for varmt, har det konsekvenser for de organismer, der lever i det. Studier af marine hedebølger er et forholdsvis nyt forskningsområde, men resultaterne af forskningen får ofte stor omtale, fordi konsekvenser af marine hedebølger kan være tydelige. Det er f.eks. afblegede koralrev, strandede hvaler, opblomstring af skadelige alger, lukkede fiskerier, massedød blandt havfugle og fiskearter, der findes i stort omfang mange hundrede kilometer fra deres traditionelle levesteder.
Hvor langt væk er det køligere vand?
Nogle arter kan søge mod køligere vand, og hidtil har det gjort det svært at beregne præcist, hvor store konsekvenser en marin hedebølge har for f.eks. fisk, som jo kan flytte sig forholdsvis langt og hurtigt. Men nu har amerikanske forskere udviklet en ny beregningsmetode, som gør det muligt at vurdere, hvor langt organismer skal flytte sig, før de finder vand, der er lige så koldt eller koldere end den normale temperatur for årstiden, der hvor de lever. Metoden beskrives i det videnskabelige tidsskrift Nature, og den er et væsentligt ny redskab i værktøjskassen for forskere, der som DTU Aquas Mark Payne studerer marine hedebølger:
”Nu kan vi se, at fisk skal flytte sig op til flere tusinde kilometer for at finde køligt vand. Det er hovedsagelig i tropiske områder, at man ser dette. De tropiske lande er også dem, der er mest afhængige af havet for at få mad og indtægter. Det er endnu et eksempel på, hvor udsat disse lande er for ændringer i havet”, siger seniorforsker Mark Payne.
Ny metode giver bedre forståelse for konsekvenserne
Mark Payne har i det nye nummer af Nature skrevet en kommentar om forskningsfeltet og de amerikanske forskeres metode til beregning af udbredelsen af varmt og koldt vand. Han mener, metoden giver et helt nyt perspektiv og bedre forståelse af konsekvenserne af marine hedebølger: ”Hidtil har vi set på, hvor lang tid hedebølgen varer og hvor kraftig den er. Nu kan vi også se på, hvor langt organismer skal flytte sig for at finde mere passende temperatur – og se, at det kan være helt op til 3000 km.”, siger han.
Omkostningerne er forskellige
Det er fortrinsvis, når der er tale om længevarende marine hedebølger, at fisk rent faktisk flytter sig så langt. Det er ikke alle fisk og andre organismer, der kan flytte sig mange tusinde km for at flytte sig mod koldere vand. Bundlevende fisk som f.eks. torsk svømmer typisk ikke så langt som f.eks. makrel og tun. Kan man ikke flytte sig, kan det have forskellige konsekvenser: ”Marine hedebølger har en omkostning for organismer, der ikke kan flytte sig. Hvilke omkostninger afhænger af arten: Nogle dør, hvis vandet bliver for varmt. For andre betyder det, at ungerne ikke kan overleve, for fiskeæg er langt mere følsomme for høje temperatur end voksne fisk. Nogle fisk kan have svært ved at finde nok føde, fordi de forbrænder mere, når vandet er varmere”, fortæller Mark Payne.
Marine hedebølger findes overalt i varierende grad
Marine hedebølger er kendt fra hele verden, men både hedebølger og den videnskabelige forståelse for dem er langt større for Stillehavet end for de europæiske farvande.
”Vi har ikke haft de store katastrofer som i Stillehavet. Blegningen af koralrevene er et eksempel – og det, der blev kaldt ”det store Blob” i 2015, hvor masser af fremmet arter pludselig dukkede op i californisk farvand, og hvor millioner af krabber gik op på stranden, det var virkelig noget som fik folks opmærksomhed. Den slags events har vi ikke haft i Europa, så vores videnskab og vores forståelse af det er ikke så udviklet – ikke i samme grad som i Stillehavet. Så det er lidt svært at sige, hvad marine hedebølger præcis betyder her, men de vil gøre det nemmere for fremmede arter som f.eks. ansjoser og sardiner at komme hertil”, siger han. Overvågning af marine hedebølger i farvande ved os.
Også her i danske farvande har temperaturen været skruet alt for højt op i længere perioder. DTU Aqua opgør dagligt graden af marine hedebølger i bl.a. danske farvande. Målingerne af havtemperaturerne er baseret på satellitmålinger og kan ses på siden fishforecasts.dtu.dk, som Mark Payne står bag.
Netop nu er der ingen marine hedebølger i havet omkring Danmark. Og det er faktisk nærmest usædvanligt.
1108total visits,1visits today