RØNNERHAVNEN FREDERKSHAVN
DEN NYE RØNNERPOSTEN ER KOMMET
I BLADKASSERNE PÅ HAVNEN.

Møde i § 7-udvalget den 28. juni 2022 kl. 10.00 – ca. 16.00

Mødesal 1 hos Fiskeristyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

 

Dagsorden:

 

1. Godkendelse af dagsorden.

 

2. Drøftelse af forhold vedrørende den igangværende fiskepleje.

Status for Fiskeplejen pr. 1. marts 2022 er udsendt den 31. maj 2022.

 

Der anmodes om, at evt. emner vedrørende den igangværende fiskepleje, der ønskes drøftet på
forhånd meddeles til henholdsvis Henrik Dalby Ravn: hrav@aqua.dtu.dk  eller Mikael vanDeurs: mvd@aqua.dtu.dk.

 

3. Drøftelse af Handlingsplanen for Fiskepleje 2022

–                           Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har indsendt forslag om at drøfte: Priser på udsætningsfisk.

–                           Danmarks Fiskeriforening PO har indsendt forslag om at drøfte: Udsætning af helt i danske vande.

 

Udkast til Planen er udsendt den 31. maj 2022 og udarbejdet i henhold til en forventet indtægt fra
lyst- og fritidsfiskertegn på i alt ca. 39,6 mio. kr. svarende til de totale indtægter i 2021 (30,6 mio. kr. fra
lystfiskertegn og 9 mio. kr. fra fritidsfiskertegn).

 

4. Orientering siden sidst:
5. a)                         Regulering af ålefiskeriet
6. b)                         Status på Strategi for Lystfiskeri
7. c)                         Videre proces om regelsæt for fremtidens rekreative fiskeri
8. d)                         Skarv
9. e)                         Revision af bekendtgørelser

 

5. Drøftelse af Forslag til den næste 3-årige Handlingsplan for Fiskepleje 2023-2025.

Der vil være oplæg fra DTU Aqua og mulighed for, at hver organisation får ca. 10 minutter til et oplæg.

Europæiske ål har en høj værdi

Den 10. maj 2022 forsvarede Elisa Benini, DTU Aqua, sin ph.d.-afhandling. om tidlige livsstadier og næringsbehov hos opdræt.
Den europæiske ål er en art af høj værdi for akvakulturerhvervet. Produktionen af ål er baseret på, at man fanger små ål (glasål) i naturen og opdrætter dem til en størrelse, som kan sælges. Den vilde ålebestand er imidlertid på et kritisk lavt niveau, og opdræt af ål baseret på fangst af vilde ål er således ikke bæredygtigt. Derfor forskes der i, hvordan man kan erstatte vilde glasål med produktion af glasål i fangenskab.
De seneste års forskning og teknologiudvikling har gjort det muligt at producere levedygtigt afkom af den europæiske ål. En af de udfordringer, som forskerne nu står overfor, er manglende viden om de tidligere stadier af ålelarvens liv og dens behov, særligt i forhold til ernæring. Derfor er der brug for eksperimentel forskning, som kan udvikle foder og foderplaner, der kan sikre ålelarvernes udvikling og vækst i klækkeriet.

Elisa Beninis ph.d.-projekt har fokuseret på faktorer, som påvirker kvaliteten af opdrættede ålelarver og deres fordøjelsesfysiologi og evne til at indtage føde. Hun har studeret betydningen af de hormoner, som forældrefiskene får i forbindelse med den kunstige befrugtning, for åleynglens kvalitet. Desuden har hun undersøgt mulighederne for at fremme modningen af ålelarvernes tarm ved at tilsætte probiotica og prebiotica eller ved tilbyde larverne foder, før de normalt begynder at spise. Derudover har hun undersøgt, hvor velegnede forskellige typer foder og foderplaner er til ålelarver, når de begynder at indtage føde.  Elisa Benini konkluderer, at hendes resultater er vigtige for det videre arbejde med at forstå ålelarvers ernæringsbehov. Hun peger også på, at det er nødvendigt at se nærmere på forholdene i opdrætsanlæggene for at kunne styre mængden af bakterier i larvekulturer, når man begynder at fodre.

 

” Offentlig møde om hummerfiskeri i Limfjorden”

 

Fiskeplejemidler              
Det økonomiske grundlag og baggrund

Selv Fiskeplejeordningen er selvfinansieret via indtægterne fra lystfisker- og finansieret  fritidsfiskertegn.

Indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegn i 2022 forventes at beløbe sig til ca. 39,6 mio. kr. Derudover forventes tilbageførte, uforbrugte midler fra 2021 på knap 3 mio. kr.

Fiskeplejemidlerne kan anvendes til medfinansiering af aktiviteter udbudt af EU, f.eks. Interreg og Den europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), i det omfang det er relevant i forhold til formålet med Fiskeplejen og i overensstemmelse med § 61 i Fiskeriloven.

Indtægter  Tabellen nedenfor viser udviklingen fra 2021 til 2022 i det økonomiske grundlag.

 

Indtægt i mio. kr.:	2021	2022
Lystfiskertegn	31,0	30,6
Fritidsfiskertegn	9,0	9,0
Overførte midler	4,0	2,9
Finanslovsmidler i alt:	44,0	42,5