Europæiske ål har en høj værdi

Den 10. maj 2022 forsvarede Elisa Benini, DTU Aqua, sin ph.d.-afhandling. om tidlige livsstadier og næringsbehov hos opdræt.
Den europæiske ål er en art af høj værdi for akvakulturerhvervet. Produktionen af ål er baseret på, at man fanger små ål (glasål) i naturen og opdrætter dem til en størrelse, som kan sælges. Den vilde ålebestand er imidlertid på et kritisk lavt niveau, og opdræt af ål baseret på fangst af vilde ål er således ikke bæredygtigt. Derfor forskes der i, hvordan man kan erstatte vilde glasål med produktion af glasål i fangenskab.
De seneste års forskning og teknologiudvikling har gjort det muligt at producere levedygtigt afkom af den europæiske ål. En af de udfordringer, som forskerne nu står overfor, er manglende viden om de tidligere stadier af ålelarvens liv og dens behov, særligt i forhold til ernæring. Derfor er der brug for eksperimentel forskning, som kan udvikle foder og foderplaner, der kan sikre ålelarvernes udvikling og vækst i klækkeriet.

Elisa Beninis ph.d.-projekt har fokuseret på faktorer, som påvirker kvaliteten af opdrættede ålelarver og deres fordøjelsesfysiologi og evne til at indtage føde. Hun har studeret betydningen af de hormoner, som forældrefiskene får i forbindelse med den kunstige befrugtning, for åleynglens kvalitet. Desuden har hun undersøgt mulighederne for at fremme modningen af ålelarvernes tarm ved at tilsætte probiotica og prebiotica eller ved tilbyde larverne foder, før de normalt begynder at spise. Derudover har hun undersøgt, hvor velegnede forskellige typer foder og foderplaner er til ålelarver, når de begynder at indtage føde.  Elisa Benini konkluderer, at hendes resultater er vigtige for det videre arbejde med at forstå ålelarvers ernæringsbehov. Hun peger også på, at det er nødvendigt at se nærmere på forholdene i opdrætsanlæggene for at kunne styre mængden af bakterier i larvekulturer, når man begynder at fodre.

815total visits,1visits today