Det har på mange områder været et år der ikke bliver mindeværdigt at se tilbage på.

Lad mig nævne:

1. Kinatejner blev begrænset til 1 stk pr. fritidsfisker.

2. I forbindelse med Grøn Trepart, fik DN og WWF sneget ind i aftalen, at den fremtidige Danske åle kvote skal begrænses til maks. 50 tons om året. (Nuværende ligger de officielle fangster omkring 250-300 tons årligt.)

Kampen om kvoten er i gang, og den bliver fordelt i erhvervet, til de som kan fremvise en fangstjournal på minimum 2 tons pr. år. Det lader jo ikke rigtig noget tilbage til det rekreative fiskeri, som endnu engang må se langt efter at kunne fange et måltid ål. Jeg har påpeget at kvoten er så lav, at den som sådan ikke længere har nogen kommerciel værdi, og burde overgives til det rekreative fiskeri, som så kunne fordeles via baglimits, og fangstregistrering.

3. Angående fangstregistrering, så har det i længere tid forlydt at vi som rekreative fiskere skal til at indberette vores fangster. Det er til dels også korrekt, men det er altså ikke alt der skal indberettes. Men derimod kun kvoterede arter, så som tun, torsk, ørred og ål.

Meningen har været at vi i det rekreative skulle indberette fangsten enten via den Danske APP Fangstjournalen, eller via en fælles EU APP. Styrelsen har valgt at indberetningen skal foregå i EU APPen.

Egentlig skulle dette være trådt i kraft pr. 10/1 2026, men for ikke at overbelaste APPen, har man nu fra EU side valgt at køre landene på enkeltvis, og vi ved således ikke i skrivende stund, hvornår Danmark skal på APPen.

Når vi en gang kommer på, så vil der selvfølgelig være en rådgivnings og indkørings periode, således der ikke kommer en hård overgang.

Vi har som forbund selvfølgelig påpeget over for Styrelsen, at vi finder det problematisk, da mange af vore medlemmer sandsynligvis ikke har en smartphone med APP adgang, og i forvejen er fritaget for MITID og digital post.

Mere information skal selvfølgelig nok tilflyde, når vi bliver nærmere orienteret.

4. Stenbideren skal endnu engang fredes på et usikkert videnskabeligt grundlag.

Lige som omkring ålen, er det lykkedes Danmarks Naturfredningsforening, at hviske politikerne i ørene, at Stenbideren er truet på grund af dens efterstræbte rogn.

Igen vælger politikerne den ringeste løsning, nemlig et øjeblikkeligt stop for fiskeriet.

Og hvorfor er et fiskeristop så den ringeste løsning?

Fordi man så ikke gør noget ved stenbiderens hovedproblem nemlig dens naturlige fjender ud over fiskerne. Stenbideren gyder på tang og stenbund. Hvis ellers den er heldig at slippe forbi sælerne og ind på gydegrunden. Her bliver dens æg så spist af en helt ude af proportioner stor mængde strandkrabber, og en for os selvfølgelig voksende hummer bestand.

Og hvad gør vi så i Danmark, vi freder fisken for menneskelig påvirkning, mens vi lader fødekæden gå fuldstændig i stykker.

5. På seneste §7 udvalgsmøde havde vi en god snak med styrelsen om hvad vi forventer af fremtiden. Bl.a. omkring brug af kinatejner, og ikke mindst ruseforbuddet, som ikke længere burde være gældende. Da der lovgivningsmæssigt ikke længere findes ruser i fritidsfiskernes redskaber der kan anvendes til ålefiskeri. Vi ser derfor fremad til en forhåbentlig positiv dialog om dette.