DTU Aqua: Kom til møde og del din viden om hummerfiskeri i Limfjorden!

 Nykøbing Mors d. 31/01-2020

Kom til møde og del din viden om hummerfiskeri i Limfjorden med DTU Aqua

Hummere er de seneste år blevet mere almindelig i Limfjorden, end den var for år tilbage. Dette har resulteret i et øget fiskeri, hvilket stigningen i officielle landinger viser (fra 2,6 tons i 1996 til ca. 25 tons i 2010 og 2016). Hummerfiskeriet udgør derved en vigtig ressource for erhvervs- og fritidsfiskere, ligesom hummeren er blevet et populært mål for undervandjægere. Mens det registrerede erhvervsfiskeri er steget i de seneste år, er størrelsen af fritidsfiskeriet helt ukendt. Der mangler ligeledes viden om bifangst og skader på undermålere. Vi vil gerne beholde mange hummere i Limfjorden. Jo bedre viden om, hvor mange der fanges og hvordan – jo bedre kan man ved hjælp af fiskeriforvaltning sikre dette. Og her har vi brug for din viden om netop dit hummerfiskeri.

DTU Aqua starter et nyt projekt med det formål at udvikle et økonomisk og biologisk bæredygtigt og vedvarende fiskeri af hummer i Limfjorden. Vi ønsker konkret at få et reelt indblik i størrelse, tilstand og udvikling af bestanden af hummere i Limfjorden. Med viden om redskabers effektivitet, bifangst samt overlevelse af undermålere, kan projektet udvikle forbedrede måder at bruge redskaberne på eller udvikle helt nye fangstredskaber, så vi kan have et sundt og bæredygtigt fiskeri og undgå bifangst og spøgelsesfiskeri.

Vi har brug for information og erfaring fra jer, der fisker hummer i Limfjorden. Jeres erfaring er vigtig for at få et korrekt billede af det reelle fiskeri, der foregår. Til mødet vil der være mulighed for at blive hørt, og der vil være mulighed for at dele sin erfaring og viden anonymt bl.a. via et spørgeskema.

Mødet vil foregå d. 24. februar 2020 kl. 19:00 hos Dansk Skaldyrcenter, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing M.

Har du ikke mulighed for at deltage i mødet, men stadig gerne vil give dit bidrag med, vil et spørgeskema være tilgængeligt på www.skaldyrcenter.dk efter mødet. Det besvares og sendes til skaldyrcenter@aqua.dtu.dk.

Du kan løbende holde dig opdateret om projektet på www.skaldyrcenter.dk og www.facebook.com/skaldyrcenter.

Fritidsfiskerne i Kalø Vig ved Århusbugten har problemer!

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

Fritidsfiskerne i Kalø Vig ved Århusbugten har problemer!

Vores lokalforening har store problemer med at der fiskes med bundskrabende redskaber!                                                                                            Derfor er der rettet henvendelse til ministeren om at få det stoppet!

Åben linket fra TV og hør deres redegørelse,- hvor de giver udtryk for hvad  de mener  er på vej! Det er at fisk ikke kan leve der mere.

https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/26-01-2020/1930/stor-bekymring-havmiljoet-i-bugten-fugle-og-fisk-forsvinder?autoplay=1#player

 

Antallet af Gråsæler er eksploderet

Antallet af Gråsæler er eksploderet

For 10-15 år siden var der ingen gråsæler i de danske farvande, men i dag er antallet nærmest eksploderet

GRÅ-SÆLEN FORGRIBER SIG NU OGSÅ PÅ DANMARKS MINDSTE HVAL OG SPÆTTEDE SÆLER
Den lille danske tand-hval, der til dagligt bedre er kendt som marsvin, har fået en ny glubsk fjende i de danske farvande. En fjende som biologerne længe har haft mistanke til, men som der nu foreligger endegyldige DNA-beviser på.

Grå-sælerne, der i antal er vokset eksplosivt, er samtidig til stadigt større og større gene i vores kystnære områder, for både fiskerne og havpattedyr. Den  jager, dræber og æder nu også marsvin.

For 10-15 år siden var der ingen gråsæler (Halichoerus grypus) i de danske farvande, men i dag er antallet nærmest eksploderet i både danske og i de øvrige nordeuropæiske kystområder.

SDU-biologen og eksperten i havpattedyr, Kirstin Anderson Hansen fra SDUs Marine Biological Research Center, følger nøje udviklingen og i takt med sælens udbredelse er der fundet flere døde marsvin langs kysterne, der bære tydelige og synlige tegn samt beviser på at være udsat for angreb. SDU-biologen med flere, mener at de danske gråsæler er ved at udvikle en helt ny jagtstrategi.

På Syddansk Universitet’s (SDU) website, siger Kirstin Anderson Hansen, »Hidtil har vi ikke kunne sige med sikkerhed, hvad der var sket med disse marsvin. Måske er de døde til havs og efterfølgende skyllede op på stranden, hvor ådselsædere, som eksempelvis ræve, har ædt af dem. Men vi har også længe haft en begrundet mistanke om, at de er blevet dræbt og ædt af gråsæler. Nu har vi for første gang foretaget DNA-analyser af et marsvinekadaver og kan med sikkerhed sige, at en grå-sæl har ædt af det,« siger Kirstin Anderson Hansen, der således ikke syntes overrasket over DNA-analysens resultat, der er publiceret og offentliggjort Journal of Sea Research.

Dette studie er foretaget i samarbejde med forskere fra University of Veterinary Medicine Hannover, siger Kirstin Anderson Hansen videre og fortsætter, »gråsæler er rovdyr og de adskiller sig fra den anden sæl-art i Nordeuropa, den spættede sæl (Phoca vitulina), ved at være op til tre gange større. De opfører sig som rovdyr og jager ikke kun fisk, men også havpattedyr. Så det faktum, at en grå-sæl jager og æder byttedyr er i sig selv ingen overraskelse.

Grå-sælens jagtinstinkt og udviklingen af dette, er måske mere et udtryk for at grå-sælen er igang med at tilpasse sig den øgede konkurrence fra andre gråsæler, så selvom det måske kun virker som nogle ganske få år siden, de første skambidte og døde marsvinkadavere dukkede op på langs de danske kyster, er hun ikke overrasket over dette. Efterladenskaberne af et sådant sæl-angreb, efterlader det døde marsvin, kun bestående af skind og ben, helt uden kød på knoglerne. Tidligere teorier om marsvinene istedet skulle være ramt af skibspropeller eller de er kommet i karambolage med fiskeredskaber, kan nu tilbagevises efter den grundige DNA-analyse.

Observationerne er ikke fra de danske kyster, men stammer istedet fra de Nordtyske og Hollandske kyster. Det er også herfra der kommer beretninger og fortællinger om, at grå-sælerne ikke holder sig tilbage, men at de også æder deres artsfæller, grå-sælerne. Derfor holdes der nu også et vågent øje med populationen af både marsvin og spættet sæler.

Miljøstyrelsen overvejer jagttid på spættet sæl

 

Miljøstyrelsen overvejer jagttid på spættet sæl

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

 

Stadig flere sæler og frustrerede fiskere kan betyde en revidering af forvaltningsplanen for spættet sæl i dansk farvand. Men jagt på sæl er en vanskelig disciplin, som kræver særlig uddannelse, advarer jægerforbundet.

En voksende bestand af sæler i dansk farvand har længe været en torn i øjet på fiskerne, som ofte får deres fangstredskaber ødelagt af de fredede rovdyr. Nu overvejer Miljøstyrelsen derfor at undersøge mulighederne for at indføre jagttid på den mest udbredte af de to danske sælarter, nemlig den spættede sæl. Både gråsæl og spættet sæl har været fredede i Danmark siden hhv. 1967 og 1977. Men måske er den tid ved at være forbi.

– Forvaltningsplanen skulle være revideret for længe siden. Der er kommet flere sæler, og konfliktniveauet med fiskerne er steget, siger forstfuldmægtig i Miljøstyrelsen Ejgil Andersen til Jydske Vestkysten.

Forvaltningsplanen blev sendt i høring omkring jul, og nu ligger den endelige beslutning hos miljøminister Lea Wermelin. I en mail til avisen oplyser ministeren, at hun endnu ikke har taget stilling til, om der skal indføres jagttid på spættet sæl.

Den mindste af de danske sæler

Spættet sæl er med en vægt på 100-130 kg og en længde på 1,2-1,6 meter den mindste af de to danske sælarter. Den forekommer i alle danske farvande på nær i Østersøen omkring Bornholm. Den lever ved lavvandede, uforstyrrede kyststrækninger, ofte på øer, med adgang til fødemuligheder. De vigtigste yngle- og hvilepladser findes i Vadehavet, vestlige Limfjord, Læsø, Anholt, Hesselø, farvandet omkring Samsø, Avnø Fjord og Rødsand ved Gedser.

I Vadehavet er sælen særligt beskyttet af en aftale mellem Danmark, Holland og Tyskland, hvorfor der ikke gives dispensation til jagt og regulering. Men andre steder har fiskere og jægere løbende fået tilladelse til at regulere sæler, om end i lille skala.

Særligt uddannede jægere

Men sælen er ikke noget let bytte. At skyde en sæl, som stikker hovedet op af vandet, fra gyngende grund om bord på en båd, er ikke en disciplin, som har været alment praktiseret i mange år. Det er vanskeligt, og det giver risiko for anskydninger.

Derfor anbefaler Danmarks Jægerforbund da også, at evt. sæljagt kun varetages af særligt uddannede jægere, og at beskydningen sker fra fast grund, for på den måde at sikre en etisk korrekt jagt. Jægerforbundet understreger samtidig vigtigheden af, at både sælkød og skind skal anvendes, og at sæljagten skal være fagligt funderet og have bred politisk opbakning. Hovedbestyrelsesmedlem Stig Egede Hansen gør det klart, at jægerne gerne vil drive jagt på sæler. Men der skal være både politisk og folkelig opbakning til det:

– Der er en Disney-effekt, hvor sæler betragtes som nuttede dyr, der oftest vises som liggende ubekymret på stranden eller nysgerrigt stikkende hovedet op af vandet, og sjældent som det rovdyr, det i realiteten er. Vi har et renommé, som skal forvaltes, siger han.