Alle indlæg af path

Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§ 7-udvalget)

DANSK FRITIDSFORBUND ORIENTERER

Udvalget for Rekreativt Fiskeri,

Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§ 7-udvalget)

Hermed dagsordenen til næste møde Minus bilag (Red.)

Møde i § 7-udvalget den 31. januar 2023 kl. 10.00 – ca. 15.30

Tirsdag den 31. januar 2023 kl. 10.00 i DTU Aquas kantine Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg

Dagsorden:

  1. Godkendelse af dagsorden.
  2. Drøftelse af forhold vedrørende Fiskeplejen i 2022.

    Der anmodes om, at evt. emner, der ønskes drøftet på forhånd meddeles til henholdsvis Henrik Dalby Ravn: hrav@aqua.dtu.dkeller Mikael van Deurs: mvd@aqua.dtu.dk.

  3. Drøftelse af fisketegnsmidler.

– Oplæg fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfiskerforening.

  1. Drøftelse af Handlingsplanen for Fiskepleje 2023, herunder orientering om de økonomiske rammer og vilkår.

– Udkast til Handlingsplanen for 2023 vedlægges.

Til orientering er tidligere vedlagt Fiskeristyrelsens opgørelse over indtægter fra fisketegn i 2022, 2021, 2020 og 2019.
Udkast til Handlingsplanen for 2023 vil blive udarbejdet i henhold til en forventet indtægt fra lyst- og fritidsfiskertegn
i 2023 på i alt ca. 36 mio. kr. svarende til ca. 1 mio. kr. under de samlede indtægter i 2022 (28,6 mio. kr.
fra lystfiskertegn og 8,4 mio. kr. fra fritidsfiskertegn).

Til brug for drøftelsen indgår:

– Henvendelse fra FGU Fyn vedr. fiskepriser

– Henvendelse fra Jakob Larsen, Holstebro kommune vedr. forslag om bæverundersøgelser.

– Fiskepriser og prisudvikling for Fiskeplejens udsætning af ørred og laks.

– Forslag fra Dansk Lystfiskeri om markedsføring af fisketegnet vedlægges.

  1. Orientering siden sidst:
  2. a) Regulering af ålefiskeriet
  3. b) Status på Strategi for Lystfiskeri
  4. c) Videre proces om regelsæt for fremtidens rekreative fiskeri
  5. d) Skarv
  6. e) Revision af bekendtgørelser
  7. Dato for næste møde i udvalget.
  8. Eventuelt.

Der anmodes om tilbagemelding til lensch@fvm.dk senest den 27. januar 2023, hvis man IKKE har mulighed for at deltage i mødet.

I det omfang der er ønske om supplerende punkter på dagsordenen, bedes disse være Bæredygtigt Fiskeri
ved lensch@fvm.dki hænde gerne senest den 20. januar 2023.

Med venlig hilsen

Lene Jensen Scheel-Bech

Specialkonsulent

”Tabte tejner”

Tabte og mistede tejner er de værste!

 

Den største »synder« i spøgelsesfiskeriet er de skotske tejner og krabben er den, der oftest går i den dødelige fælde, der fisker videre efter de er tabt, skriver det norske havforskningsinstitut:

Spøgelsesfiskeri er betegnelsen for »fiskegrej på afveje«, som bare fortsætter med at fiske hver eneste dag, året rundt og i en uendelighed. De fanger desværre hvert år tusindvis af fisk og krabber på denne måde, hvor de er overladt til en langsom men sikker død. Så tabt og mistede fiskegrej forårsager ofte store lidelser for livet i havet, skriver forskningsinstituttet videre og henviser til, at det samtidig udgør et stort forureningsproblem med mikroplast i havmiljøet og en forurener der beslaglægger meget plads på havbunden langs kysterne.          Men hvilke tabte og mistede redskaber fra fiskeriet volder de største problemer.                                                                                                                                                                                       Det har norske forskere fra Havforskningsinstitut (HI) nu kigget nærmere på sammen med frivillige dykkere langs hele den norske kyst.                                                                                                                         Mange frivillige norske dykkere har udført et kæmpemæssigt frivilligt arbejde og gjort en stor indsats med at samle de mange fiskegrejer og redskaber sammen, som enten er mistet, tabt eller forsvundet efter endt fiskeri. Resultatet af indsamlingen langs den norske kystlinje, var ikke mindre end 12.101 stykker tejner og andre fiskegrejer, fortæller Susanna Huneide Thorbjørnsen fra HI.no. Gennem dette folke-forskningsprojekt, der har givet forskerne ved Havforsknings-instituttet store mængder forskningsdata at bygge videre på.                                                                                                               Den norske forsker fortæller videre, at indsatsen fra de frivillige dykkeres side har givet uvurderlig viden om; hvilke redskaber der er fundet – hvor de er fundet og hvornår samt hvilke fisk eller krabber der var fanget i redskaberne. Det har givet forskerne en idé om hvor meget redskaberne bliver brugt og i hvilket omfang de volder mest ballade og skade langs kystlinjen.

Det er vigtigt at være organiseret

Fritidsfisker
Det er aldrig for sent at blive organiseret!

Organiseringssystemer og bruges ikke ens af alle.
Nogle mennesker kan lide, at tingene står “snorlige”, mens andre fungerer bedst i kaos.
For at give dig mulighed for at finde netop din måde, har vi udviklet nogle strategier,
der kan holde enhver organiseret og produktiv, og her til vil vi her give dig et ”Vink”.

Mange gange er vi så optaget af vores rutine! Vi glemmer til dels at være opmærksomme på de mennesker, vi har omkring os.
Men har du nogensinde spekuleret på din forsikring, hvad der er det vigtigste i dit liv og ikke mindst din familie?

For de fleste er svaret familie, venner eller partner;- og det vil sige dine netværk omkring dig i hverdagen .
Med familien! Her tænker vi på Livsulykkesforsikringen på 200.000,- kr. som vi tilbyder gratis gennem dit
kontingent,- ved f.eks. drukning, hvor de tilfalder din (dine) efterladte.

Vi kan ikke lade være med nævnelse af det nylig opståede ”Ålestop”,- der er trukket ned over os.
Havde vi været en større organisation, ville det evt. have været med større mulighed,
at påvirke ministeren og ”Embedsværket” i forhandlingen!

Derfor er det vigtigt at du melder dig ind i Dansk Fritidsfiskerforbund,
hvor vore 18 lokalforeninger inkl. forbundet, har et gennemsnitskontingent på i alt 275,- kr. årligt.

Indmeldelse:  www.fritidsfiskerforbundet.dk
Har du spørgsmål? Ring Medlemskontoret på tlf.: 21 80 36 12
Første halve år betaler du ikke kontingent!

Kriminelle bander smugler Åle-yngel

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND
Europol med en pressemeddelelse.
Kriminelle bander smugler Åle-yngel
De kriminelle bander tjener kassen på at smugle baby-ål til de asiatiske lande – Europol har siden november måned 2022, anholdt hele 49 personer og beslaglagt flere tons glasål over hele Europa.

 

Ålen er er på EUCN’s (International Union for Conservation of Nature) liste over truede dyre- og fiskearter. Så det er »op ad bakke« for den europæiske ål, hvilket i særdeleshed skyldes, at de små gennemsigtige glasål er en særdeles lukrativ forretning for de lovløse og skrupelløse kriminelle. En ulovlig trafik, som det europæiske politisamarbejde Europol har forsøgt at sætte en stopper for, ved at være ekstra opmærksomme ved udrejse til specielt Asien, som betragtes som den største aftager på det sorte marked. Europol skriver videre, at netop denne form for udsmugling er den mest udbredte og omsiggribende beskæftigelse, samt ikke mindst den mest indbringende illegale handel med beskyttede dyrearter, der findes. Det vurderes at der slipper næsten 100 tons glasål ud fra landene i EU og at udbyttet omkring denne trafik ligger på omkring 22 mia. kroner hvert år. Så det er Big Business det her.                                                                                                                                                                                                                                         Prisen for et kilo glasål kan også nemt løbe op i adskillige tusind euro, når der handles.  Men en øget og målrettet indsat fra Europols side, har siden 2016 bidraget til en opbremsning af denne ulovlige aktivitet. Flere end 500 personer er blevet anholdt og man har forhindret udsmugling af tonsvis af glasål. Selvom aktiviteten ikke er stoppet helt, så er den illegale handel med glasål, næsten mere end halveret i denne periode. Glasålene der således er vristet ud af hænderne på smuglerne, er alle bragt tilbage til deres naturlige levesteder, skriver Europol videre i deres pressemeddelelse.                                                                                                                                                                                            Inden Coronaen-pandemien lagde en kraftig dæmper på hele rejseaktiviteten World Wide, foregik udsmuglingen af glasålene fortrinsvis i bagagen hos flypassagerer. Det er nu afløst af en tidligere afprøvet og gammeldags fremgangsmåde, skriver Europol videre, nu fragtes de på ryggen af muldyr. Her kan smuglerne holde liv i glasålene i næsten 48 timer, når de er anbragt i en speciel kuffert på ryggen af et muldyr. I mange tilfælde er det både lovligt og ulovligt fangede ål, som finder vej til det sorte marked. Det fælles politisamarbejde, Europol fortæller videre, at glasålene efter ankomsten til Asien bliver bragt til de asiatiske åle-farme, hvorfra de udvoksede ål siden distribueres til hele verden.

 

”Torsken er vendt tilbage i Østersøen”

”Torsken er vendt tilbage i Østersøen”

Der er beviseligt fremgang i torskebestanden i Østersøen, hvor det ellers
længe har set sløjt ud, men med udmeldingen fra DTU´s forskningsskib
DANA’s undersøgelsestogt i Østersøen, skulle det være ganske vist.

Men selvom forholdene er forbedret og bestanden af torsk er stigende, så er der stadig lang vej til et fiskeri, som vi kender det fra før i tiden.
Så fiskerne må væbne sig med tålmodighed lidt endnu, trods de gode meldinger fra forskningsskibet »Dana«

Advarsel om algegift i Limfjorden:         

Advarsel om algegift i Limfjorden:         

Her må du ikke samle muslinger og østers
Efter fund af algegift i muslinger fraråder Fødevarestyrelsen borgere at samle muslinger i Thisted Bredning

 

Er du en af dem, der udnytter de kølige måneder til at skaffe dig muslinger og østers kvit og frit ved selv at samle dem i den kolde Limfjord? Så er der lige nu god grund til at være ekstra opmærksom på, hvor i Nordjylland du går i vandet med waders og spand.

Efter fund af algegift i muslinger i Thisted Bredning Øst i Limfjorden fraråder Fødevarestyrelsen nu borgere at samle muslinger og østers i området.

Algegiften kan fremkalde både diarre, opkastning og mavesmerter, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Algegiften kan nemlig medføre skaldyrsforgiftning, der ofte rammer 30 minutter til få timer efter indtagelse af muslinger og østers.

Ifølge Fødevarestyrelsen findes der ingen behandling af skaldyrsforgiftning. il gengæld er man fuldt restitueret efter cirka tre dage, skriver de.

Sikkert at købe fra butikker
Der er imidlertid ingen fare ved at købe østers og muslinger , der er til salg i butikker, og som serveres på restauranter. Disse bliver nemlig overvågetforalgegifte,skriverFødevarestyrelsen.

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du må samle øster og muslinger i Limfjorden, opfordrer Fødevarestyrelsen samlere til at orientere sig på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

Fisk fra middelhavet fanget herhjemme   

Fisk fra middelhavet fanget herhjemme       

En fisker fra Strandby ved Frederikshavn, har fanget en stribet knivkæbefisk i sit trawl nord for Læsø. Den højst uventede fangst er den første fra Atlanterhavet, og forskere fra Fiskeatlasset på Statens Naturhistoriske Museum, der har stået for artsbestemmelsen, mener, at den må være kommet hertil fra Stillehavet som blind passager i ballastvandet fra et skib.

 

”I forbindelse med mit arbejde med kortlægningen af fiskenes udbredelse får jeg ofte henvendelser om ”mystiske” fangster, men da jeg så billedet af den stribede knivkæbefisk, spærrede jeg virkelig øjnene op”, fortæller Henrik Carl, der siden 2006 har været daglig leder af det såkaldte Fiskeatlas-projekt på Statens Naturhistoriske Museum.

”Fisk fra Stillehavet er ikke hverdagskost i vore farvande, og når det så tilmed drejer sig en art, der ikke i forvejen er kendt fra andre fund i Atlanterhavet, er det bare endnu mere mystisk” fortsætter Henrik Carl, der mener, at den mest sandsynlige forklaring er, at den stribede knivkæbefisk er kommet hertil som blind passager med ballastvandet fra et skib.

”Arten er tidligere registreret enkelte gange i Middelhavet, og her mistænkte man også, at fiskene var ankommet med ballastvand.

Det er nok en art, der kan overleve lidt af hvert, for på vestkysten af USA er stribede knivkæbefisk i 2013 og 2015 skyllet i land sammen med skibsvrag, der var drevet til havs ved Japan mere end 7.000 km derfra i forbindelse med tsunamien i 2011”, tilføjer Henrik Carl. (Kilde: Fisker-forum)

 

 

Trawlforbuddet i Bælterne droppet!

Trawlforbuddet i Bælterne droppet!

Sidste år Indgik den socialdemokratiske regering og dens støttepartier en for lystfiskeriet velkommen aftale om trawlforbud i bælterne omkring Fyn.
I det nye regeringsgrundlag har et opgør med aftalen dog været varslet – og i går blev det på DR1 udmeldt, at den nye SVM-regering nu helt konkret har valgt at udsætte forbuddet på ubestemt tid.

– Vi har aftalt i regeringsprogrammet, at vi skal have en ambitiøs fiskeripolitik, og en ambitiøs miljøpolitik – også hvad havmiljøet angår.
Derfor har vi bedt Fiskerikommissionen om at komme med nogle anbefalinger i en sammenhæng, så vi kan få et fiskerierhverv i balance.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Sådan lyder det fra den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri – Jacob Jensen.

Fiskebestandene i både Lillebælt og Storebælt er i forvejen hårdt pressede, så beslutningen vil sandsynligvis få store negative konsekvenser for lystfiskeriet i området.

– Skal vi have et fiskerierhverv i balance, som ministeren ønsker sig, så kræver det en havnatur i balance, og det er vi meget langt fra at have lige nu.
Trawlforbuddet var et vigtigt første skridt til at hjælpe vores bestande på vej. Med en fjernelse af trawlforbuddet fortsætter man ødelæggelsen af det langsigtede
grundlag for erhvervet og for naturen.
Det kan bedst sammenlignes med at tisse i bukserne for at holde varmen. Det er meget ærgerligt og meget underligt, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

 

Fiskerimuligheder for 2023 på plads

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Fiskerimuligheder for 2023 på plads

EU’s fiskeriministre er netop nået til enighed om fiskerimulighederne for 2023. Fiskerimulighederne er fastlagt med udgangspunkt i den biologiske rådgivning og forvaltningsplanerne.

Publiceret 13. december 2022 Efter forhandlinger i Bruxelles fik EU’s fiskeriministre tirsdag morgen landet en aftale om fiskerimulighederne for 2023. Det drejer sig blandt andet om fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Torskebestanden i Nordsøen og i Skagerrak har fået det bedre. Det har betydet, at der har været mulighed for at hæve kvoten i de to farvandsområder. Torsk i de to farvande er vigtig for fiskerne, særligt fordi den indgår i det blandede fiskeri efter bundlevende arter. Der er indgået en trilateral aftale mellem EU, Norge og Storbritannien om fælles bestande for 2023. Det indebærer, at der for en række vigtige bestande for dansk fiskeri nu er klarhed over kvoterne for hele 2023, herunder torsk i Nordsøen og Skagerrak, sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, kuller i Nordsøen og Skagerrak samt mørksej i Nordsøen. I Kattegat har torskebestanden det fortsat ikke godt. Derfor er der fastsat en bifangstkvote på samme niveau som sidste år. Der videreføres desuden et tillæg til denne kvote på 30 pct., som er reserveret til fartøjer i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering. Jomfruhummer er en økonomisk meget vigtig art – især i Kattegat. Kvoten i Skagerrak og Kattegat fastsættes ligeledes på samme niveau som sidste år. Med hensyn til den danske makrelkvote i norsk farvand er denne endnu ikke fastsat for 2023. For så vidt angår kvoten for 2022 vil Rådet og Kommissionen undersøge mulighederne for at overføre mængden til 2023.

Ål har været en særlig udfordring under årets forhandlinger om næste års fiskerimuligheder. Der er fastlagt nye regler om lukkeperioder i saltvand. Disse indebærer forskellige lukkeperioder for forskellige områder i EU, alt efter hvornår ålen vandrer. Der er desuden fastlagt et forbud mod rekreativt fiskeri efter ål i hele 2023. Der har været langvarige og svære forhandlinger med både Storbritannien og Norge. Forhandlingerne har båret præg af, at der stadig er udfordringer med at finde de rigtige balancer efter Brexit. De bilaterale aftaler mellem henholdsvis EU og Storbritannien og EU og Norge er endnu ikke endeligt på plads for 2023. Men en aftale mellem EU og Storbritannien forventes at være på plads inden for de nærmeste dage. Det har længere udsigter før en aftale mellem EU og Norge er på plads. Der vil først være adgang til fiskeri i norsk farvande, når en aftale mellem EU og Norge er indgået. For de bestande, som er omfattet af de to bilaterale aftaler, er der fastsat foreløbige kvoter for første kvartal baseret på 25 pct. af kvoterne for 2022. For visse bestande tages der højde for, at der er et sæsonfiskeri i 1. kvartal. Fakta! EU kvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2023 med særlig interesse for Danmark:

Torsk i Skagerrak: 2.995 tons (+64 pct. i forhold til 2022, en del af EU-Storbritannien-Norge aftalen Torsk i Kattegat: 97 tons til bifangst (uændret i forhold til 2022, oprindeligt forslag var -48 pct.). Der er som i 2022 et tillæg til denne kvote på 30 pct., som er reserveret til fartøjer i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering (maksimum 300 kg. per fartøj).

Referat af møde i Søsportens Sikkerhedsråd

Referat af møde i Søsportens Sikkerhedsråd
16. november 2022 i Korsør.

Velkomst og orientering v. Rådets formand Jan Thorn.

Formanden bød velkommen til 3 nye medlemmer af rådet:

Jakob Terp Christensen, Geodatastyrelsen, afløser Jens Peter Hartman

Kjeld Lau Petersen, Dansk Sportsdykker Forbund, afløser Ken Bordig

Daniel Stenskov, FSV Forsikring og Pension, afløser Marlene Eriksen

Årets SUP-indsats og vandscooter / speedbåd temperaturmåling

SUP: Der blev formuleret en pressemeddelelse, der samlet gav 113 omtaler. Der har ikke været alvorlige SUP ulykker, men dog en del assistancer i fm. driven til havs ved fralandsvind. Indsatsen vil fortsætte i 2023 med veste og SUP som tema. Der blev desuden foreslået oplysning om SUP i havnene.

Rådet anerkendte SUP indsatsen og den forebyggende indsats.

Der blev stillet spørgsmål til reglerne vestebrug i fm. sportslig aktivitet. Sekretariatet vil undersøge hvor sagen ligger i SFS.

Temperaturmåling: Målingen er baseret på et lille antal besvarelser. For vandscootere og speedbåde er der rapporteret om gener i forhold til bløde sejlende” i form af høj fart og tætte passager. Uden for målingen er der også rapporteret om gener i forbindelse kitesurfere og tætte passager.

Rådet bemærkede, at undersøgelsen ikke fanger et antal alvorlige hændelser med vandscootere, og at der skal arbejdes for hæve antallet af besvarelser. Sekretariatet vil udarbejde et forslag til at gøre undersøgelsen skarpere og mere relevant. Formanden vil tage undersøgelsen op i FU

Året der gik i SejlSikkert og et kig ind i 2023. Projektlederen gennemgik 2022 indsatsen jf. vedlagte slides. Velkommen i klubben konceptet vil blive revurderet, så det får et øget fokus på sikkerhedskulturen i klubberne. SejlSikkert går nu ind i det sidste år i 2023 med Tryg Fonden som hovedsamarbejdspartner. Der bliver derfor arbejdet på at finde andre sponsorer. I 2023 vil der være fokus på at styrke sikkerhedskulturen blandt sejlere, jollefiskere og SUP’ere.

Rådet bemærkede: At der i forbindelse med ”Brug Vesten” budskaber huskes ”Lys på vesten”.

Begrebet ”Jollefiskere” er en fin sammenfatning af forskellige grupper fiskere.

Der blev spurgt til, hvordan vi bliver klogere på alvorlige hændelser, f.eks. ulykker med totalt havari. Det blev efterfølgende nævnt, at undersøgelse af ulykker børe høre under vores near miss analyse.

Det blev foreslået, at den Maritime Havarikommission kunne foretage en temaundersøgelse af udvalgte fritidsbådsulykker.

Det blev nævnt, at dårligt uddannede speedbådsførere kunne være årsag til problemer. Formanden fastslog at prøverne er et politisk spørgsmål udenfor rådets felt.

Formanden konkluderede, at sekretariatet vil udarbejde et forslag til en temaundersøgelse, som evt. kan foretages af den Maritime Havarikommission, som drøftes i FU.

Budget 2023 Budgettet vedtaget uden bemærkninger.

Orientering om Nordisk Søsikkerhedskonference i Stockholm

Sekretariatet har deltaget i Nordisk Bådråds konference den 5-6 nov. i Stockholm med temaet ”Sikkerhed til Søs i nordiske vande” – se vedlagte slides.

Projektlederen bemærkede at det mest interessante var:
NO/SE/FI Bådlivsundersøgelse
NO/SE Organiseret dataindsamling
NO/FI Bådregister
NO National handlingsplan
SE Adfærdspsykologi

Det blev bemærket, at debatten om bådregister også vil komme til Danmark

Det blev bemærket, at de tre øvrige nordiske lande arbejder med forskellige bådlivsundersøgelser, med forskelligt fokus.

Formanden afsluttede med at fortælle, at FU arbejder med muligheden for at gennemføre en dansk bådlivsundersøgelse efter svensk / norsk forbillede

Debat med udgangspunkt i Nordisk Søsikkerhedskonference
Debatten foregik i 3 temagrupper, hvis resultat opsamles nedenfor:

o Alfa – ”I Norge er brug af vest steget fra 50% i 2012 til 66% i 2018. Hvordan kan vi få en lignende stigning i DK?”

 Det tror vi at vi  i Danmark allerede har en stigning i Vestebrug.

 Kampagne rettet mod singlehand sejlere

 Hensyn til familie – hensyn til sig selv

 Kollektive arrangementer – hvor vi har indflydelse f.eks. fiskekonkurrencer

 Fortsætte oplysningsvejen

 Tillægsspørgsmål om bådlivsundersøgelse:

 Alle skal kunne se sig selv i undersøgelsen.

 Værdifuldt at skelettet skal se ud som de norske og svenske

 Uddannelse og kompetencer – hvad kompetencer har I?

 Fartøjets stand, udstyr, alder og værdi

 Forsikringsforhold

o Bravo – ”I Sverige er andelen af organiserede vandsportsudøvere steget fra ca. 27%
i 2012 til 36% i 2018. Hvordan kan vi få en lignende stigning i DK”

 Oplysnings- og klubindsats rettet mod folk uden for klubberne.

 Vild med vand afløses af Vandstafet, som fortsat giver kontaktmuligheder overfor uorganiserede fra lokalområdet.

 Fælles klubarrangementer – flere foreninger i samme havn.

 Mentorordninger er gode til at holde fast i nye medlemmer.

 Tillægsspørgsmål om bådlivsundersøgelse:

 Vi bør læne sig op af Sverige og Norge ift.

 Spørgsmål om uddannelse ønskelige.

o Charlie – ”Hvad kan vi gøre for at øge brugen af redningsvest – uden at lovgive”

 Lys på redningsvest.

 Lad os tage udgangspunkt i de aktiviteter der er i de enkelte sportsgrene.

 Forankring af vest skal ske i klubberne.

 Influencere (eks. TikTok, Beha) er en vej til nye målgrupper

 Tillægsspørgsmål om bådlivsundersøgelse:

 De dygtige udøvere skal have vest på som forbilleder

 Nuancere vores kommunikation om brug af vest

 Legitimt at tale om fordele og ulemper ved brug af redningsudstyr

 Hvornår har man sidst fået lavet eftersyn på båden.
Brugeren frem for ejeren.

 Selvredningsevne! Spændende udgangspunkt.

 Hvad skal bådlivsundersøgelsen indeholde? De Fem Sejlråd. ”Lær
at sejle: Kan du sejle?”

Eventuelt og indkomne forslag: Formanden takkede for dagen og bemærkede, at der vil blive
udsendt et evalueringsskema vedr. mødets form og indhold. Ellers intet.

 

SvarSvar alleVideresend