Alle indlæg af path

” To millioner til at løse ålens mysterium”

2 mio. fra Villum Experiment til at løse ålens mysterium

Havforsker ved DTU Aqua, Sebastian Nikitas Politis har modtaget en donation på 2 mio. kroner fra Villum Fondens Experiment-program til sit forskningsprojekt TAG-EEL, som vil trænge ind i mysteriet om den europæiske ål.

Sebastian Nikitas Politis, der er forsker på DTU Aqua, er en ud af 17 forskere på DTU, som Villum Fonden har udvalgt til at modtage en millionbevilling fra Experiment-programmet til deres videre forskning. Sebastian Nikitas Politis har fået en Experiment-bevilling på 2 mio. kroner ”Jeg er mere end glad! Vi har planlagt denne forskning i nogen tid nu. Det bliver udfordrende, men jeg er super spændt på at stå over for den her udfordring,” siger Sebastian Nikitas Politis.
Villum Fonden skriver om deres Experiment-program, at ”det er den nysgerrigheds-drevne forsknings slaraffenland”. Fonden inviterede tekniske og naturvidenskabelige forskere i alle aldre til at sende deres ”mest dristige forskningsideer, som de brændte for at afprøve på et dansk universitet.”
En af de dristige forskningsidéer, der nu har fået midler at leve videre på, er Sebastian Nikitas Politis’ TAG-EEL-projekt, dvs. forskning i at udvikle avanceret mærkningsteknologi for at finde ud af den europæiske åls gydeområde.
Hvorfor har du med egne ord fået Experiment-bevillingen?
”Det at undersøge gydeområder er generelt en afgørende del af at undersøge fiskebestande og forske i økologi og fiskebiologi. Men at identificere det europæiske gydeområde for ål betragtes som fiskeforskningens hellige gral,” siger Sebastian Nikitas Politis og uddyber: ”Europæisk ål er desværre kritisk truet, og på trods af at den er en gammel fiskeart, har vi stadig ikke identificeret, hvor den gyder. Ålen lever i ferskvandshabitater og migrerer til havet for at gyde, men gydeområdet er stadig en gåde.”

En af naturens mest spektakulære og mystiske gydevandringsrejser
Den europæiske ål, anguilla , har betydelig økologisk, økonomisk og samfundsmæssig betydning, men da den naturlige bestand faldt til et historisk minimum, blev den kritisk truet.

Ifølge Sebastian Nikitas Politis forhindrer det manglende kendskab til ålens gydevandring den forvaltning, der skal til for at bevare ålen. Samtidig mangler forskerne den afgørende viden om miljø- og ernæringsforhold for æg og larver på det naturlige gydested, der skal til for at udvikle bæredygtig akvakultur for ålen. ”Vores TAG-EEL-projekt kan virke lige lovligt modigt med begrænset chance for at lykkes, men hvis det nu med hjælp fra den her bevilling lykkes, så vil resultaterne give svaret på en af de længst eksisterende biologiske gåder og en viden om en af naturens mest spektakulære og stadig mystiske gydevandringsrejser,” siger Sebastian Nikitas Politis.

En del af TAG-EEL-projektet går ud på at mærke sølvål med optimerede teknikker og teknologi for at identificere migrationsruterne og gydeområdet. Sølvålene er indsamlet fra naturen via lovligt fiskeri.            De dataresultater, som forskerne får tilbage fra de mærkede sølvål, vil danne grundlag for at udvikle helt nye metoder til fremtidige undersøgelser af ål og andre arter af økologisk, samfundsmæssig og økonomisk betydning.

”Sådanne resultater vil også være af enorm betydning for at udforme opfølgende paneuropæiske mærkningsinitiativer i stor skala. Og for at spore ål fra alle steder rundt på det europæiske kontinent under deres gådefulde migration mod gydeområder, som hidtil har været udfordrende på grund af teknologiske og biologiske begrænsninger,” siger Sebastian Nikitas Politis.

”Lukkeperioden for ålefiskeri”

Fiskeri efter ål

Nye regler for fiskeri efter ål i saltvand. Der er lukket for ålefiskeri i saltvand for både erhvervs- og bierhvervsfiskere, fritidsfiskere og lystfiskere i perioden 1. november 2022 til 31. januar 2023.

Den nye regel indføres på baggrund af en EU-beslutning om at beskytte ålen, der er truet. I perioden for ålestop er alt fiskeri og opbevaring af ål forbudt og der er et forbud mod brug af ruser.

Læs til Bekendtgørelse om forbud mod erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af ål i saltvand fra og med den 1. november 2022 til og med den 31. januar 2023

Fiskeplejemidler

Fiskeplejemidler 
Det økonomiske grundlag og baggrund

Selv Fiskeplejeordningen er selvfinansieret via indtægterne fra lystfisker- og finansieret  fritidsfiskertegn.
Indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegn i 2022 forventes at beløbe sig til ca. 39,6 mio. kr. Derudover
forventes tilbageførte, uforbrugte midler fra 2021 på knap 3 mio. kr.
Fiskeplejemidlerne kan anvendes til medfinansiering af aktiviteter udbudt af EU, f.eks. Interreg og
Den europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), i det omfang det
er relevant i forhold til formålet med Fiskeplejen og i overensstemmelse med § 61 i Fiskeriloven.
Indtægter:  Tabellen nedenfor viser udviklingen fra 2021 til 2022 i det økonomiske grundlag.

Indtægt i mio. kr.: 2021 2022
Lystfiskertegn 31,0 30,6
Fritidsfiskertegn 9,0 9,0
Overførte midler 4,0 2,9
Finanslovsmidler i alt: 44,0 42,5
     

 

”Bundskrabende redskaber”


”Bundskrabende redskaber”

-redigeret ved Bruno Müller
To sønderjyske borgmestre langer ud med totalt forbud med bundskrabende redskaber i de sønderjyske fjorde!

Det var med stor forundring, at vi for nylig kunne læse i JydskeVestkysten og i Flensborg Avis, at borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen (S), mener, at man skal se stort på DTU Aquas vurdering af, hvad der skal til for at forbedre vandmiljøet i en række sønderjyske fjorde. Erik Lauritzen har sammen med sin borgmesterkollega i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen (K), gjort sig til fortaler for et totalforbud mod fiskeri med bundskrabende redskaber, herunder fiskeri efter muslinger, i Flensborg Fjord, Aabenraa Fjord, Augustenborg Fjord, Als Fjord og Alssund. I artiklen blev Erik Lauritzen forholdt, at eksperterne hos DTU Aqua har et helt andet syn på muslingefiskeriet end borgmesteren, hvilket vi fra Bælternes Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforenings side havde gjort opmærksom på. Til det svarede Erik Lauritzen:                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              – Man kan jo altid finde forskere og kloge hoveder, der udtaler noget, som passer ind i ens egen dagsorden. Jeg har fulgt det her i temmelig mange år, og jeg er bare overbevist om, at vi er nødt til at lukke for fiskeri i en lang årrække, hvis vi skal lykkes med genopretning.     Erik Lauritzen mener altså, at han ved mere om effekterne af muslingefiskeriet end eksperterne hos DTU Aqua. Det er noget af en udmelding, og det er også noget af et ansvar, han er klar til at tage på sig. For selv om det er nemt at have stærke og skråsikre meninger om fiskeriet, når man sidder trygt og godt bag et skrivebord, så er det altså virkelige mennesker, der rammes, når man begrænser fiskeriet.
Derfor duer det selvfølgelig heller ikke, at man – baseret på de rene mavefornemmelser – finder på at ville forbyde snart den ene snart den anden form for fiskeri.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Selv om Erik Lauritzen mener, at man skal se stort på DTU Aquas forskning, føler vi behov for her at gentage, hvad videnskaben rent faktisk konkluderer om muslingefiskeriet:   – Det er desuden svært at dokumentere langtidseffekten af muslingefiskeriet for bundfaunaen, da det lave vand samtidig påvirkes kraftigt af udsving i temperatur, saltholdighed og næringsstoftilførsel, samt af iltmangel, storme og bølge

-Af Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, og Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening