En ung Ph.d. forsker Shaozhi Zuo fra Kina, viser i sin Ph.d. afhandling, en sammenhæng mellem parasitter / orm i gråsæler, torsk og brisling i Østersøen. Ormens særlige dna-sekvens har afsløret at de deler den samme parasit.

Den kinesiske forsker har desuden været med i publikationen »Historien bag en aktuel orm i vore torsk«, fra Laboratoriet for Akvatisk Patobiologi, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, med forfatterne professor Kurt Buchmann, Lektor Per Walter Kania og Ph.d. studerende Shaozhi Zuo.

Afhandlingen omhandler en parasit (Contracaecum osculatum) som angriber specielt torskens lever. Hvilket har skabt problemer for fisken, men også for fiskeriet rundt Bornholm i Østersøen, hvor torsken nu er i stærk tilbagegang.

Shaozhi Zuos afhandling og undersøgelser viser at smitten fra sælerne til torskene sker ved (citat fra publikationen): at æg fra de voksne orm (der ofte er 5-9 cm lange) i sælens mavesæk passerer ud i vandmiljøet med sælens afføring, hvorefter æggene klækkes i havet, ved at en lille mikroskopisk larve på omkring 0,2 til 0,3 mm trænger ud af ægget.

Små vandlopper eller tilsvarende smådyr æder larven og bærer den videre i økosystemet. Man kalder derfor vandlopperne for transport-værter. Når små fisk som brisling, sild, hundestejler eller tobis æder de inficerede vandlopper, bliver disse små fisk selv inficeret, og de agerer således også transportværter. Ormelarverne i brislingen kan være op til 6 mm lange. Da vi ved, at torsken i Østersøen æder mange sild, brisling og tobis, er det på den vis, at torsken får sine mange orm. I torsken kan ormene nå en længde på 20 til 25 mm.

Undersøgelsen viser, at små Østersøtorsk på under 30 cm ikke er inficeret med orm, hvilket forklares ved, at de mindre torsk endnu ikke er begyndt at spise og æde brisling, sild og andre småfisk, som er transportværter for parasitterne.

I pressemeddelelsen oplyses det at den kinesiske forsker Shaozhi Zuo forvarer sin ph.d.-afhandling på Universitet den 29. april 2019.

Regler for Fritidsfisker-Rejepæleruser

Der har været nogle spørgsmål vedr. Rejepæleruser

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

FRITIDSFISKER-REJEPÆLERUSER

Ifølge den rekreative bekendtgørelse (bek. nr. 1615 af 11 december 2015) §22 stk. 7 skal fritidsfiskerrejepæleruser  holde en indbyrdes afstand på 150 m og en afstand til andre redskaber på 150 meter.
Overtrædelse af denne paragraf er strafbart. Jf. § 47, stk. 1.

• 22. En af de i § 20, stk. 1, nr. 3 nævnte tilladte ruser må være en rejepæleruse.

Stk. 7. Fritidsfiskerrejepæleruser skal holde en indbyrdes afstand på 150 m og en afstand på 150 m til øvrige redskaber. Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan opstille rejeruser i en afstand af kun 50 m fra en fritidsfiskerrejepæleruse

Over 100 havne deltager i
VILD MED VAND & HAVNENS DAG

BEMÆRK! Den officielle dato i Danmark er lørdag d. 25 maj 2019
Skriv datoen bag øret… RØNNERHAVNEN HOLDER SIT LØRDAG DEN 1.JUNI 2019 SAMMEN MED DET ÅRLIGE KRÆMMERMARKED!
Over alt i landet er der Vild med Vand arrangement & Havnens Dag 2019
Havnens Dag er en årlig begivenhed i ca.100 Vild med Vand-havne i hele Danmark.
Vild med Vand handler om at åbne havn og dens klubliv op for danskerne.
Med stemning og hygge samt et hav af gratis aktiviteter vil vi gerne pirre fleres lyst til at komme på havnen og vandet.

Linket vedr. havne der i 2019 arrangerer!  https://www.vildmedvand.dk/find-din-vild-vand-havn/

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

Trængsel ved redskaberne!
Det er oplyst, at den afstand redskaberne skal holde indbyrdes,- ikke er et anliggende for Fiskerikontrollen!
Hvis 2,3, eller flere fiskere kan blive enige om at stå tæt sammen, uden at redskaberne er bundet sammen, så er der ingen problemer ved det.
Mener du at din nabo er kommet for tæt på dine redskaber,- og at I ikke har lavet en indbyrdes aftale om dette! Så er det faktisk et civilt søgsmål som kan afgøre striden og ikke Fiskerikontrollen.
Ovenstående er tjekket ved Fiskerikontrollen den 1.maj 2019 der siger at det er korrekt.

FORSLUGNE SKARV ÆDER FORTSAT FISKERNES FISK..

Svenskerne slås som danske fiskere, fortsat med store skarvflokke, der hærger i fjorde og åer, efter fisk og yngel.

Det er nu blevet for meget for svenskerne, der allerede sidste år gennemførte en regulering og nedskydning af skarv i mindre målestok. Det foregik i Stockholms skærgård efter tilladelse fra de svenske Miljømyndigheder.

Men ikke alle er tilfredse med afgørelsen fra den svenske Miljøstyrelsen. Stockholm Ornitologisk Forening (SOF) appellerede Miljøstyrelsens beslutning og opfordrede til at jagten stoppes. De mener ikke at der foreligger nogen klar dokumentation for, at skarven er så stor en trussel for områdets fiskebestande, at man skal tillade nedskydning af skarven. Derudover fremføre svenske SOF, at sidste års tilladelelser, blev givet til rigtig mange jægere, der således fik adgang til områder, hvor blandt andet havørnen yngler og en større trafik i disse områder, kunne skræmme ørnene væk fra rederne og dermed gøre ubodelig skade på arten her. Klagen fra SOF har nu været igennem den svenske ankestyrelse.

Henvendelsen fra SOF til den svenske ankestyrelse er gået ornitolog-foreningen imod, da man fra de svenske myndigheders side, allerede har taget særlige og beskyttende forbehold i brug, så adgang til områder med havørne ikke får nedskydningstilladelsen. I stedet tillader de svenske myndigheder igen aflivning af skarv i Furusundsleden ved Stockholm. Hvor der er givet tilladelse til at helt nøjagtigt 195 fugle må skydes og set i lyset af at der i Stockholms Skærgård alene findes omkring 30.000 til 33.000 skarv, syntes tallet med 195 nedskydninger, ikke rigtigt at batte noget overhovedet.

Men det væsentlige er her, at der er givet tilladelse og at svenskerne nu er igang, med det som danske myndigheder måske også skulle tillade. Jagt på skarv, der nu har nået et antal ynglende fugle i Danmark, at det går udover vores fiskebestande.

SVENSK FORSKER: SÆLERNE PÅVIRKER KYSTNÆRE FISKEBESTANDE

Sara Königson er forsker på SLU, Sveriges Landbrugs-universitet og hun har siden år 2000 arbejdet med udvikling af sælsikre redskaber og har derigennem fulgt udviklingen af sælbestanden i Østersøen. En bestand der har bredt sig eksplosivt fra den nordlige Botniske Bugt, ned langs østkysten af Sverige og til hele Østersøen.

Biolog Hanne L. Winther fra FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri), har interviewet Sara Königson for at høre mere om de konflikter, der er opstået imellem fiskere, fisk og sæler, og en snak om hvordan man løser problemet.

»Der er kommet rigtig mange sæler. Når vi tror, at fiskeri påvirker fiskebestandene, og vi ved, at sælerne spiser lige så mange og ofte flere fisk end fiskeriet, så er der med stor sandsynlighed en påvirkning af fiskebestandene fra sælerne«, siger Sara Königson.

Sælerne bliver flere og fiskene bliver færre
Hun fortæller, at de første konflikter imellem fisk, fiskere og sæler oplevede man i Sverige i laksefiskeriet nordpå. Men nu har problemerne bredt sig, og fiskene bliver færre, som sælerne bliver flere.

»I Canada ser man jo, at sælerne er med til at holde fiskebestandene nede, selvom fiskeriet stopper. Hvorfor skulle det være anderledes her?« understreger SLU-forskeren Sara Königson.

For torsk i den østlige Østersø er den naturlige dødelighed for torsk meget stor. Det skyldes ifølge forskeren ikke kun sælerne, men sælerne betyder rigtig meget i den forbindelse. Bestanden af torsk er i store vanskeligheder, og her mener Sara Königson, at det måske slet ikke engang vil hjælpe at sætte en fiskerikvoten på nul, når sælerne tager så meget. Ifølge den svenske forsker bør man ikke lukke øjnene for sælernes påvirkning af bestanden, hvis man vil redde torsken.

»I Østersøen står vi jo overfor en katastrofe, hvor vi er ved at miste en hel bestand af fisk. Det er, som om man vil forvalte fiskeriet, men helt glemmer at tage sælerne med ind i ligningen- og det er en kæmpe fejl«, påpeger Sara Königson videre.

Ifølge Sara er der tre måder, hvorpå sælerne påvirker fisk og fiskerne: Det er skader på redskaber og fangst, påvirkning af fiskebestande og at nogle sæler bære på parasitter, der overføres til særligt torsken.

Ifølge Sara Königson findes der ikke kun én løsning på problemerne.
»Der er kommet så mange sæler nu, at det det ikke nytter kun at se på sæl-sikre redskaber. Man er nødt til også at se på, hvordan sælerne påvirker det samlede økosystem og fiskebestandene,« siger Sara Königson og fortsætter at sælerne i dag ikke er forvaltet på en måde, der sikre en økosystembaseret forvaltning. Forvaltningen tager udelukkende afsæt i, at der skal være så mange sæler, som økosystemet kan bære, uden at se på hvordan andre dele af økosystemet har det som følge af de mange sæler.

»HELCOM (red. organisation til beskyttelse af det maritime miljø i det Baltiske område) har ét mål om, at der skal være så mange sæler som muligt, uden at de tager hensyn til, at dette kan have en negativ effekt på det øvrige økosystem. Som f. eks. fisk eller fiskernes muligheder for at drive fiskeri. Det er, hvis du spørger mig, helt hen i skoven og slet ikke i tråd med en økosystembaseret forvaltning«, siger Sara Königson.

Sælerne har en markant indflydelse på de kystnære fiskebestande
I Habitatdirektivet – et miljødirektiv der blandt andet beskytter sæler – står der, at man skal tage hensyn til det øvrige økosystem og menneskelige aktiviteter, når man forvalter naturen. De hensyn, mener den svenske SLU forsker helt mangler i den forvaltningsstrategi, der er omkring sælerne i dag. Der er i dag rigtig mange beviser på, at sælerne har en øget og markant effekt på de kystnære fiskebestande, og det mener Sara Königson ikke man bør lukke øjnene for, når man forvalter.

I Norge er de begyndt at forvalte sælerne for at beskytte de kystnære fiskebestande. Det vil ifølge Sara Königson blive spændende at følge, hvad der sker i Norge. Hun håber på, at resultater fra Norge vil kunne bruges til at se, hvad reduktioner i sæl-bestanden kan betyde for fiskebestandenes størrelse

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND 

USB-nøgle fundet i lort fra en sø-leopard

Mens plastikposer og andet affald efterhånden er blevet almindeligt inventar i maverne på havets dyr, gjorde et hold analytikere i New Zealand et noget anderledes fund, da de for nylig undersøgte en afføringsprøve fra en sæl.

Afføringen, der stammede fra en såkaldt søleopard på Oreti Beach i New Zealand, havde været nedfrosset i over et år, og da den blev testet, viste den sig at indeholde en usb-nøgle.

Til forskernes store overraskelse fungerede usb’en, og på den fandt de en række billeder og videoer af sæler – tilsyneladende fra et ferieophold i New Zealand.

Nye datoer på omdeling af bladet

http://www.fritidsfiskerforbundet.dk/forbundsbladet-2019/

Måske en løsning med kommerciel jagt på sæler i Danmark

 Idéen kan hentes i Canada, hvor »The Pacific Balance Pinnipeds society« (PBPS) ønsker at genoptage sælfangsten langs provinsen British Columbias kyster, ud mod Stillehavet, det skriver Canadiske CBC News.

Den Canadiske sammenslutning, der består af fiskere og erhvervspersoner, undersøger nu muligheden for at begynde kommerciel sælfangst i området. Ansøgninger er afsendt til det Canadiske Fiskeriministerium om tilladelse til at genoptage jagten, skriver CBC News videre, en jagt som stedets oprindelige jægere tidligere har drevet langs Stillehavskysten.

Sælerne forstyrrer fiskeriet

Årsagen er ikke overraskende, næsten den samme som findes andre steder i verden, hvor fredninger af naturområder og forbud mod sælfangst, har fået bestandene af sæler til nærmest at eksploderer. Uden regulering, er bestanden nu tæt på over 100.000 sæler langs Stillehavskysten, hvor sælerne nu udgør en trussel mod fiskeriet, da de går i fiskernes garn. Se videoen her fra CBC Player.

Man ønsker med tilladelsen til sæl-jagt, at genoptage tidligere tiders gode eksport til Asien, hvor især det kinesiske marked har taget godt fra af sæl-produkter fra Canada.

Forhandlingerne omkring tilladelsen til sæl-jagt ved Stillehavets kyster, begynder allerede her midt i februar måned og går tilladelsen igennem vil man kunne påbegynde fangsten nærmest omgående, dog i første omgang kun med en jagt på ca. 2000 sæler det første år.