DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Referat Nøglefiskermøde d. 16.9.2023

DTU Aqua

Dagsorden for mødet på Fjelsted Skov Kro:

9:30 Kaffe og rundstykke

10:00 Velkomst v. Lasse Alkærsig

10:10 Nøglefiskerprojektet siden sidst, regler, rapportering og måling v. Maria F. Pedersen

10:50 Ålelukningen v. Mikael van Deurs

11:10 – 11:25 Kort pause

11:25 Præsentation af nøglefiskerrapporten, v Josianne G. Støttrup

12:00 – 13:00 Frokost buffet og bytning af redskaber hos Vagn Gram

13:00 Andre aktiviteter i Fiskeplejen, opdatering af Kfish? v. Mikael van Deurs

13:20 Spørgsmål til Fiskerikontrollen (AFLYST)

13:40 Fri debat

14:30 Næste års mødedato og afrunding af møde

Der var i alt tilmeldt 38 deltagere til årets nøglefiskermøde, heraf var 28 aktive nøglefiskere,
deres geografiske placering kan ses på ovenstående kort.

Velkomst v. Lasse Alkærsig.

Alle blev hilst velkommen til årets nøglefiskermøde af Lasse Alkærsig.

Nøglefiskerprojektet siden sidst. Regler, rapportering og måling inkl. diskussion v. Maria F. Pedersen

• Antal Nøglefiskere og fordeling af nøglefiskere:

Der er fin dækning af nøglefiskere i de fleste områder i Jylland og på Fyn. På Sjælland er der behov for
fiskere på nordkysten, i hele Øresundsområdet og Køge bugt samt i området omkring Møn og Lolland
Der er tilmeldt i alt 87 nøglefiskere på projektet i september 2023. Disse har i alt 133 positioner hvoraf
68 er med garn og 65 med ruser. 2 Referat af Nøglefiskermøde 2023

• Rapportering & data anvendelse:

Ved mødets afholdelse havde 47 af 87 nøglefiskere indrapporteret for 2023, dette svarer til et
aktivitetsniveau på 54%, hvilket er en nedgang i forhold til 2022 hvor aktivitets niveaet var på 60%.
De 47 nøglefiskere har rapporteret fra 60 positioner mellem 1 og 16 gange pr. position.

Der er til og efter mødet kommet yderligere et par indrapporteringer til, men det er fortsat i den lave
ende og vi håber der er flere der har rapporter på vej.

Der er igen i år et stort antal registreringer af uspecificeret kutling. De meget store fangster kan tyde på
at det er sortmundet kutling. Tjek derfor en ekstra gang om det skulle være en sortmundet kutling du har fanget.
Alle har modtaget nedenstående som laminret guide, så tjek den.

• Grundlæggende regler:

Man må sætte sine nøglefiskerredskaber 3 gange pr. måned, garn skal stå 12 timer natten over og ruser i 48 timer.

Indsatsen må ikke øges, men hvis man døjer med iltsvind, fedtemøde eller andre lokale forhold der gør at ruser
ikke kan stå i 48 timer kan man røgte dem oftere, men de i alt 6 døgns fiskeri (3*48 timer) med ruser pr. måned må
ikke overstiges uanset hvordan man gør. Hver røgtning skal rapporteres.

Husk at i ruselukningsperioden (10/5-31/7) må der kun sættes nøglefiskerruser fra d. 1-10. Hvis ruserne ikke kan
hjembringes senest d. 10 SKAL dette rapporteres til Fiskerikontrollen.

3 Referat af Nøglefiskermøde 2023

• Rapportering af mistede redskaber

Pr. 1 august er det blevet lovpligtigt for alle fritidsfiskere at foretage en indberetning til Fiskeristyrelsen hvis de mister
et redskab eller dele af et redskab. Dette kan gøres enten på Fiskeristyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til
Fiskeristyrelsens Fiskeri Moniterings Center (FMC) på tlf.: 72 18 56 09.

Ålelukningen v. Mikael van Deurs

I 2023 er der indtil nu brugt rigtigt meget tid på ål. I starten af året var der usikkerhed omkring hvorvidt ålelukningen
ville medføre et forbud mod brug af ruser og hvilke konsekvenser lukningen ville have for nøglefiskerprojektet.

Der blev derfor indsendt et notat til ministeriet i februar omkring Konsekvenser af lukning af ålefiskeriet for Nøglefisker-
projektet og der har været afholdt et opfølgende møde med folk fra Fiskeristyrelsen om mulighederne for langtidssikring
af Nøglefiskerprojektet og tilladelse til at hjemtage ål i forbindelse med indsamling ad videnskabelige data. Der er endnu ingen afklaring.

Oplægget medførte en generel diskussion omkring ål bl.a.:

Var der delte meninger om hvorvidt det er en god ide hvis nøglefiskere i fremtiden kan få lov at hjemtage ål, enkelte er
bange for at blive udelukket på havnen hvis man ses med ål, andre ser ikke noget problem i dette.

Man skal være ekstra opmærksom på hvilke ansøgere der optages hvis der åbnes for muligheden at hjemtage ål.

Generel stemning for at projektet skal arbejde for at kommende generationer kan fiske ål i danske farvande.

Der blev rejst bekymring for at den parasit (Anguillicola crassus) der i starten af firserne blev observeret i
svømmeblæren på ål i danske farvande og som en undersøgelse fra 1995 estimerede til at have inficeret ca. 1/3 af de danske ål*1, er
blevet meget mere udbredt. En fisker har i Odense Fjord observeret at de findes i næsten alle ål, gule såvel som blanke og stiller
spørgsmål til hvordan det ser ud i andre områder. Førnævnte undersøgelse nævner at der er mulighed for at infektionen kan påvirke
ålens evne til at gennemføre migrationsvandringen, hvilket vækker bekymring ved et større antal smittede. Et nyere studie der
sammenlignede svømme- og dykkeadfærd hos inficerede og ikke-inficerede ål*2, fandt ikke nogen særlig forskel mellem grupperne
og dykning (op til 60m) derved ikke blev forhindret af forekomster af parasitter. De konkluderede at en eventuel negativ påvirkning
fra parasitterne ikke skyldtes deres evne til at regulerer flydeevne.

*1Pedersen, M.I. (2003). Ålens svømmeblæreorm – en aggressiv parasit. Fisk & hav 2003 nr. 55, s22-27

*2 Simon et al. (2018) Diving activity of migrating silver eel with and without Anguillicola crassus infection. J Appl Ichthyol. 2018; 34: 659–668.

Præsentation af nøglefiskerrapporten, v Josianne G. Støttrup

Den 7. nøglefiskerrapport er nu klar til offentliggørelse, dem der er til stede på mødet har fået udleveret et eksemplar og de resterende vil
få den tilsendt. Hovedkonklusionerne fra rapporten er følgende:

• Skrubbe – Der er sket et fald i det samlede antal af skrubber registret i garn fra perioden 2017-2019 til perioden 2020-2022.
  I samtlige områder er der enten ingen tendens eller en nedadgående tendens i antal fanget pr. indsats (12 timer), hvilket tyder på at de
  kystnære områder ikke længere er gunstige for denne fiskeart, se afsnit 4.1 i rapporten.

4 Referat af Nøglefiskermøde 2023

• Torsk – Der fanges meget få torsk i garn, hvilket afspejler at der er lave forekomster af større individer i de indre danske farvande.
  Til gengæld fanges der torskeyngel i alle de områder, hvor der fiskes med ruser i projektet, hvoraf den højeste fangstrate er i Øresund,
  se afsnit 4.2 i rapporten.
• Rødspætte – Der er sket omtrentlig en halvering af rødspætteregistreringerne fra perioden 2017-2019 til perioden 2020-2022.
  Trods en større og stigende bestand, så fanges der altså relativt få rødspætter i nøglefiskernes redskaber. Dette kan skyldes, at rødspætterne
  opholder sig på dybere vand end for 20-30 år siden. Det er et fænomen som fiskerne har observeret, der siden hen også er blevet
  videnskabeligt dokumenteret, se afsnit 4.3 i rapporten.
• Ål – Overalt hvor der fiskes med ruser, fanges der ål. Der ser ud til at være en fremgang i fangsterne de seneste tre år, især i de sydlige
  områder såsom Fyns Øhav, Femern Bælt og Smålandsfarvandet, men der er også fremgang i Roskilde Fjord og Isefjord, se afsnit 4.4.
• Hummer – Der har været en stigning i antallet af hummer fanget i ruse i den vestlige Limfjord fra ca. 2 stk. pr. indsats i 2017-1020 til
  ca. 4 stk. pr. indsats i 2021 & 2022, se figur 3b. Dette er de højeste registreringer siden 2004.
• Andelen af fisketure med garn hvor der ikke fanges fisk eller hummere er stigende.
  Der blev fx i den indeværende periode hverken fanget fisk eller hummere i Skive Fjord
  med garn og i flere områder var der en god andel af fiskeriture med garn forgæves.
  Flere fiskere med garn er holdt op med at fiske med garn og der mangler således
  garnnøglefiskere i Vejle Fjord, Odense Fjord, Præstø Fjord og i Skive Fjord og Lovns Bredning.
• Der har i den forgangne projektperiode været gennemført nogle forsøg med mærkning af
  skrubbers øresten ved brug af Alizarin, se afsnit 6.1 i rapporten.
• Der er udsat ca. 7500 stk. pighvarrer yngel i Fiskeplejeregi i perioden 2020-2022, se afsnit 6.2 i rapporten.
• Arbejdet med åleudsætninger er fortsat og en oversigt over disse kan findes i afsnit 6.3 i rapporten
• Iltsvind – Der har været årlige perioder med iltsvind i flere dele af landet se eksempler i nedenstående figur.
  Vil du vil måle ilten i dit område, så kontakt os på Aqua (nfisk@aqua.dtu.dk) så har du mulighed for at låne en iltlogger.

5 Referat af Nøglefiskermøde 2023

Andre aktiviteter i Fiskeplejen, f.eks. opdatering af Kfish? v. Mikael van Deurs

Vi har været i dialog med Fiskeristyrelsen i forhold til mulighederne for at nøglefiskerprojektet kan få et mere
officielt stempel, som et nationalt moniteringsprogram der evt. kunne finansieres gennem andre midler end Fiskeplejen
(som en langtidssikring af projektet). Der er ingen afklaring, men dialogen fortsætter.

Der ansøges penge gennem EHFAF programmet til et skarvprojekt.

Opdatering af Kfish, er der behov for adgang til Kfish på andre måder end på PC (eksempelvis mobiltelefon og Ipad)? – kun 4
personer på mødet havde dette ønske og det blev besluttet ikke at gå videre i forhold til at gøre Kfish kompatibel med andet end PC.
Der blev til gengæld af flere udtrykt en interesse for at have mulighed for at indtaste fangster fra egne redskaber; á la det
stangfiskere kan gøre i Fangstjournalen.

Spørgsmål til Fiskerikontrollen – AFLYST

Fiskeristyrelsen meldte desværre afbud med kort varsel så der var ikke mulighed for at arrangere et andet punkt på dagsordenen.
Vi håber de er repræsenteret på næste møde.

Fri debat

Der kom forslag om at ændre på de redskaber der har været anvendt siden 2005; bl.a. et forslag om at skifte til toggergarn.
Formålet med projektet er ikke at fange så mange fisk som muligt men at skabe et sammenligningsgrundlag, hvorfor man bruge
det samme redskab overalt. En udskiftning af redskaber kan medføre et brud i den ellers lange tidsserie, der er opnået. Selvom
man igennem et større forsøg kunne fastsætte en omregningsfaktor imellem det gamle og det nye redskab, kan dette kun gøres
for de fiskearter der fanges i større antal. Dette kan medføre usikkerhed i datatidsserien.

Det er ikke altid fedtemøj men en anden form for algelag der sætter sig på redskaberne, men som er nemmere at ryste af garnene.
Det blev forslået at tag billeder af det, så man kunne identificere hvad det var tale om.

Sælproblem i Limfjorden

Kommende lovgivning omkring kinatejner

Næste års møde:  Nøglefisker-mødet bliver afholdt d. 14. september 2024 på samme adresse.

Referent: Eva Marie Pedersen – Redigering: Bruno Müller

 

SvarVideresend

RØNNERHAVNEN- FREDERIKSHAVN

Rønnerhavnen
Så er den nye blad-udgave af Rønnerposten nr. 4. 2023 kommet i ”Bladkasserne” på havnen.
Bladkasserne er v. den nordlige i ende af havnen og v. klubhuset
Værsgo at tage et blad!
Venlig hilsen Bruno Müller

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Bruno Müller  · Sreondsptoihci7gl428fh93522halhg59627g9ic0muh1m nmam4e6guL04  ·

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER Notat i forbindelse med Høringssvar af d. 14.september 2023(Her)

NOTAT TIL § 5-UDVALGET (FISKERI) OG § 7-UDVALGET (REKREATIVT FISKERI, FERSKVANDSFISKERI OG FISKEPLEJE)

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande

KOM (2023) 492

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC[1]/kvoter[2] for 2024. Kommissionens forslag indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt ti bestande i Østersøen. Det foreliggende forslag indeholder imidlertid på nuværende tidspunkt kun tal for tre bestande –dvs. for to laksebestande og sild i Rigabugten. For de øvrige syv bestande har Kommissionen anmodet Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om yderligere information om uundgåelige bifangster af sild og torsk i andre fiskerier. Kommissionen vil opdatere sit forslag, når den har modtaget informationen fra ICES. Kommissionen lægger imidlertid op til, at torsk i østlig og vestlig Østersø, vestsild og laks fortsat kun kan fanges som bifangst. Endvidere foreslås det som noget nyt, at central sild og sild i Den Botniske Bugt også kun kan fanges som bifangst. Forslag til lukkeperioder i torskens gydeperioder er uændrede i forhold til 2023 i både den vestlige og østlige del af Østersøen. I den vestlige Østersø vil der i ICES underområde 22 og 23 være lukket for fiskeri med alle typer redskaber fra den 15. januar til 31. marts, og i underområde 24 fra 15. maj til 15. august. I den østlige Østersø i ICES underområde 25 og 26 vil der være lukket for fiskeri med alle typer redskaber fra den 1. maj til 31. august. Der vil dog være visse begrænsede undtagelser til at kunne fiske i lukkeperioderne, særligt for fartøjer under 12 meter, idet en tidligere undtagelse for visse sildefiskerier til menneskelig konsum fjernes. Der foreslås som noget nyt totalt forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø i 2024, samtidig med at det nuværende forbud i østlig Østersø videreføres. Ifølge forslaget vil der som udgangspunkt uændret som i 2023 være forbud mod rekreativt fiskeri efter laks, dog må hver rekreativ fisker bringe én fedtfinneklippet laks i land pr. dag. Forslaget skønnes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de forventede kvotereduktioner. Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 492 af 28. august 2023 fremsendt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande. Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2024 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som på langt sigt i overensstemmelse med målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU) 2016/1139.

Af Kommissionens meddelelse om bæredygtigt fiskeri: status og retningslinjer for 2024 – KOM (2023) 303 fremgår det bl.a., at Kommissionen vil basere sine forslag på ICES’ videnskabelige fangstrådgivning. Kommissionen vil foreslå kvoter i overensstemmelse med MSY, når der foreligger MSY-rådgivning. Hvis forvaltningsplanerne skaber fleksibilitet ved fastsættelse af fangstbegrænsninger, vil Kommissionen muligvis foreslå at benytte de øvre MSY intervaller for sunde bestande, så længe det i den videnskabelige rådgivning anses for nødvendigt for at nå målene i den flerårige plan, navnlig for blandet fiskeri. For bestande, hvor der i rådgivningen blev anbefalet nulfangst, eller hvor biomassen er reduceret så meget, at bestandene ligger under en sikker grænseværdi, vil Kommissionen foreslå afhjælpende foranstaltninger som skitseret i hver af de flerårige planer for at genopbygge bestandene.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimulighederne blive foreslået på baggrund af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for bevaring af bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om bestandenes tilstand, anvendes metoden for databegrænsede bestande.

EU/Rusland

EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelse af de levende marine ressourcer i Østersøen. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland (brisling, torsk, sild og laks) også for 2024 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen reducerer, hvor det er relevant, i forslaget til fiskerimuligheder for de teoretiske russiske andele.

Fiskerimuligheder

ICES fremlagde sin rådgivning den 31. maj 2023 for bestandene i Østersøen.

Torsk i vestlig og i østlig Østersø

ICES giver sin rådgivning for torsk for henholdsvis den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for de to forvaltningsområder i Østersøen, idet østtorsk forekommer i et forholdsvis stort omfang i den vestlige Østersø. Det er antagelser om, at der nu muligvis også forekommer vesttorsk i den østlige Østersø. I rådgivningen indgår data fra det rekreative fiskeri efter torsk.

For torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreligger Kommissionens forslag til kvote for det kommercielle fiskeri endnu ikke, idet Kommissionen har anmodet ICES om information om niveauet for uundgåelige bifangster af vestlig torsk i andre fiskerier, især i fladfiskfiskerier, og afventer dette. Direkte fiskeri efter torsk i hele vestlig Østersø har ikke været tilladt i 2022 og 2023. Kommissionen lægger op til, at torsk i vestlig Østersø fortsat alene må fiskes som bifangst. Det vil dog være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommissionen henviser til, at der har været en betydelig usikkerhed i ICES rådgivningen for vesttorsk i flere år. Derfor har ICES i år ændret sin rådgivning fra en MSY rådgivning til en rådgivning i henhold til forsigtighedstilgangen og anbefalet en reduktion af samlede fangster med 97 pct. i forhold til sidste års rådgivning.

Lukkeperioden i ICES underområde 22 og 23, hvor der er forbud mod at fiske med alle typer redskaber, er uændret og vil gælde fra den 15. januar til den 31. marts 2024. I lukkeperioden foreslås det som hidtil, at det vil være tilladt for fartøjer under 12 meter at fiske med passive redskaber på dybder indtil 20 meter og med muslingeskrabere i ICES underområde 22 på dybder indtil 20 meter, ligesom det vil være tilladt at gennemføre fiskeri til videnskabelige formål.

I ICES underområde 24 (den østligste del af den vestlige Østersø nærmest Bornholm) vil lukkeperioden gælde fra den 15. maj til den 15. august 2024. Fartøjer under 12 meter må i lukkeperioden fiske med passive redskaber på dybder indtil 20 meter ud til seks sømil målt fra basislinjen. Den tidligere undtagelse til at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum på vanddybder under 40 meter, når der fiskes med redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm, fjernes. Kommissionen begrunder dette med, at det kun vil være muligt at fiske sild til bifangst både i den vestlige og centrale Østersø. Fiskeri til videnskabelige formål kan ligeledes gennemføres i lukkeperioden.

For det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreslår Kommissionen et fuldstændigt forbud hele året (I 2023 er der fastsat en “bag limit” på et styk torsk, som hver rekreativ fisker må bringe i land pr. dag, bortset fra i lukkeperioden 15. januar til 31. marts, hvor der er et total forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk. Dog må rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underområde 24 i 2023 alene finde sted ud til seks sømil målt fra basislinjen.).

For torsk i den østlige Østersø (ICES underområde 25-32) foreligger Kommissionens forslag til kvote for det kommercielle fiskeri endnu ikke, idet Kommissionen har anmodet ICES om information om niveauet for uundgåelige bifangster af vestlig torsk i andre fiskerier og afventer dette. Direkte fiskeri på denne bestand har ikke været tilladt siden juli 2019. Kommissionen lægger op til, at torsk i østlig Østersø fortsat alene må fiskes som bifangst. Det vil dog være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommissionen bemærker, at de seneste års supplerende tiltag som begrænsning af fiskeriet til udelukkende at være bifangst kombineret med afhjælpende foranstaltninger i form af lukning af gydeområder ikke har resulteret i en forbedret bestandssituation.

Kommissionen foreslår at opretholde lukkeperioden i den østlige Østersø uændret fra 1. maj til 31. august 2023, kombineret med undtagelser for mindre fartøjer under 12 meter, som under visse betingelser må fiske i lukkeperioden. Der vil hele året være mulighed for direkte fiskeri til videnskabelige formål. Den tidligere mulighed for i lukkeperioden at fiske efter pelagiske bestande til direkte konsum, når der fiskes på vanddybder under 50 meter, og der anvendes redskaber med en maskestørrelse på højst 45 mm fjernes, da målrettet fiskeri efter central sild foreslås forbudt. I lighed med 2023 indeholder Kommissionens forslag et forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underområde 25 og 26 i 2024.

Vestsild og central sild

Kommissionens forslag til kvote for sild i den vestlige Østersø (ICES underområde 22-24) foreligger endnu ikke, idet Kommissionen har anmodet ICES om information om niveauet for uundgåelige bifangster af vestlig sild i andre fiskerier og afventer dette. Kvoten har i 2022 og 2023 alene været til bifangst. Kommissionen lægger op til at fortsætte dette. Det vil dog være tilladt at gennemføre videnskabeligt fiskeri i området. Kommissionen lægger op til at fjerne en tidligere undtagelse for mindre fartøjer under 12 meter til at kunne fiske direkte på bestanden med passive redskaber. Kommissionen henviser til ICES rådgivningen om, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at bestanden vil vokse sig større i de kommende år.

Kommissionens forslag til kvote for central sild (ICES underområde 25-27, 28.2, 29 og 32) foreligger ikke. Kommissionen henviser til, at bestandssituationen i flere år har været usikker, og ved en analyse (”benchmark”) af bestanden, har ICES nu vurderet, at bestanden er i en dårligere stand end hidtil antaget. Kommissionen har anmodet ICES om information om niveauet for uundgåelige bifangster af central sild i andre fiskerier, særligt i brislingefiskeriet, og afventer dette.

Kommissionens forslag til kvote for brisling i Østersøen (ICES underområde 22-32) foreligger endnu ikke. Kommissionen har anmodet ICES om information om niveauet for uundgåelige bifangster af forskellige sildebestande i brislingefiskeriet og afventer dette.

Rødspætte

Kommissionens forslag til kvote for rødspætte i Østersøen (ICES underområde 22-32) foreligger endnu ikke. Kvoten er en kombination af MSY rådgivning for bestanden i ICES underområde 21-23 og MSY rådgivning for bestanden i ICES underområde 24-32. Begge bestande har en god bestandssituation. Kommissionen bemærker, at der bør tages hensyn til samspillet mellem fiskearterne og fremhæver specifikt, at torsk er en uundgåelig bifangst i fiskeriet efter rødspætte. Kommissionen har anmodet ICES om information om niveauet for uundgåelige bifangster af torsk i rødspættefiskeriet og afventer dette.

Laks og havørred

Rådgivningen fra ICES om fiskerimuligheder for laks i ICES underområde 22-31 som for 2023 ingen fangst for både kommercielt og rekreativt fiskeri, hvor de forskellige bestande blander sig. ICES anfører samtidig, at hvis der implementeres områdebaseret forvaltning begrænset til kystfiskeri i Den Botniske Bugt (område 31), vil fangst på maksimalt 60.000 stk. laks kunne være muligt. Kommissionen foreslår for 2024 fiskerimuligheder på 53.967 stk. svarende til en reduktion på 15 pct. i forhold til 2023. Der vil være forbud mod et direkte fiskeri efter laks, dog må der fiskes direkte på bestanden i kystnære områder i Den Botniske Bugt (I 2023 var der også mulighed for direkte kystfiskeri ved Åland, men denne mulighed fjernes som følge af en ændret bestandssituation i en flod). I det rekreative fiskeri må der dagligt som i 2023 tages et stk. fedtfinneklippet laks med i land. Hvis der fanges vildlaks, skal de smides ud med det samme. Efter fangst af den første fedtfinneklippede laks, skal fiskeriet efter laks stoppe.

For fiskeri efter havørred i Østersøen ønsker Kommissionen i 2024 at opretholde forbuddet mod fiskeri efter havørred i hele Østersøen uden for fire sømil målt fra basislinjen.

Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen har været fuldt indfaset siden 1. januar 2017.

ICES rådgivningen for 2024 er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, som blandt andet indeholder bestemmelser om intervaller for værdier for målet for fiskeridødelighed (FMSY) samt om værdier for gydebiomasse (SSB) for de relevante arter, idet der dog ikke er en MSY rådgivning for alle bestande. Værdierne er bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder. ICES ikke planen for sild i vestlig Østersø, fordi Norge, som har andel i fiskeriet på denne bestand i Skagerrak, ikke har godkendt planen.

Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2024 for de vigtigste bestande for Danmark sammenlignet med kvoten for 2023.

Art (Område)

Rådgivning fra ICES for 2024

EU-TAC 2023 i tons

(laks i stk.)

Kommissionens forslag 2024 i tons (laks i stk.) samt ændring i forhold til 2023

Dansk andel af EU TAC (pct.)

Sild i den vestlige

Østersø (22-24)

Rådgivning: Nul-fangst (samme råd­giv­ning som for 2023).

MSY-rådgivning. Anbefaling om nul-fangst sker for sjette år i træk. Rekruttering i 2020-22 er den laveste siden tidsseriens start i 1991. Gydebiomassen i 2023 er under grænseværdien, Blim[3]. Fiskeridødelig­he­den i 2022 er historisk lav og under FMSY.

Beregninger viser, at selv med nul- TAC i 2024 og 2025 vil bestanden ikke kunne brin­ges over Blim i 2026. Bestanden deles traditionelt mellem Skagerrak/ Katte­gat og område 22-24.

788 (kun bifangst)

Afventer

14 pct.

Sild i den centrale Østersø

(25-27, 28.2, 29 og 32)

Rådgivning: Fangst mellem 41.706 tons og 52.549 tons inkl. andelen til Rusland (-45 pct i forhold til rådgivning for 2023).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige forvaltningsplan og MSY. Gydebio­massen er under græn­se­­værdien, Blim og vurderingen er efter en evaluering (”benchmark”) af bestanden i 2023, at den har været dette de meste af de sidste 30 år. Fis­ke­ri­dø­de­­lig­­he­den ligger under FMSY (0,34) i 2022. Ved evalueringen er der kommet ny model og reference­punkter. Den reduce­rede fangst­anbefaling skyldes ho­ved­sagelig brugen af de nye referencepunkter.

Ingen information om russiske fangster for 2022 er officielt rapporteret til ICES. Derfor er den russiske fangstmængde for 2022 inkluderet baseret på offentlig tilgængelig infor­ma­tion. Der var ikke nogen biologisk information om fangst­­sammensætningen til­gæn­­gelig for ICES.

70.822

Afventer

2,2 pct.

Torsk i den østlige Østersø (25-32)

Rådgivning: Nul-fangst på østbestanden til både det kommercielle og det rekreative fiskeri (samme rådgivning som for 2023).

Rådgivning i henhold til forsigtigheds­princippet. Anbefalingen er for femte år i træk en nul-fangst. Bestanden er fortsat under græn­se­værdien for bestanden (Blim). Gydebio­massen er fortsat på et rekord lavt niveau. Den na­turlige dødelighed er meget høj og er væsentlig højere end fiskeridødeligheden, som i 2022 blev vurderet til 0,025. Rekrutteringen er fortsat historisk lav, selvom der ses en begrænset stigning, der mu­ligvis hænger sammen med migration fra den vestlige Østersø. ICES vurderer, at et nulfiskeri ikke kan bringe bestanden over Blim på 108.942 tons i 2025.

I de sidste 3 år vurderes det, at Rusland har stået for hovedparten (>80 pct.) af fiskeriet på øst torsken, det medfører en stigende usikkerhed i bestandsvurderingen fordi Rusland ikke længere afleverer data til ICES.

595 (kun til bifangst)

Afventer

22,9 pct.

Torsk i den vestlige Østersø (22-24)

Rådgivning: 24 tons på vestbestanden i henholds­vis 2024 og 2025 til kommercielle og rekreative fangster (-97 pct. i forhold til rådgiv­ning for 2023).

Rådgivning i henhold til forsigtigheds­princippet. Tidligere er der rådgivet efter MSY, men ICES har ændret til forsigtig­heds­princippet pga. upålidelige esti­ma­ter af fiskeri­dødelighed. Bestanden har været under grænseværdien for bestanden (Blim) de meste af de sidste 15 år og var på historisk lavt niveau i 2022. Rekrutte­ringen vurderes i 2022 at være over gennemsnittet de seneste 10 år. Det er antaget, at fiskeridødeligheden er uæn­dret. Der er dog stor usikkerhed og risici knyttet til bestands­vurde­ringen, særligt ukendte dødelig­heds­faktorer. I 2022 udgør de rekreative fangst­­er, som er inkluderet i bestands­vurde­rin­gen 68 pct. af de samlede fangster.

489 (kun som bifangst)

Afventer

43,6 pct.

Rødspætte (22-32)

Rådgivning: Fangst i Østersøen på 17.947 tons (+35 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-tilgang for område 21-23 og for område 24-32. Begge bestande er robuste med høj rekruttering. Fiske­ridødeligheden i område 21-23 er under FMSY og lavest i en lang tidsserie i område 24-32. Gydebiomassen er i område 21-23 over MSY Btrigger. og den største siden tidsseriens start i 1999, mens den i område 24-32 er på et stabilt højt niveau.

11.313

Afventer

71,6 pct.

Laks (22-31) (stk.)

Rådgivning: Nul-fangst for både kommercielt og rekreativt fiskeri, hvor de forskellige bestande blander sig (samme rådgivning som for 2023).

MSY-tilgang. Denne rådgivning er uændret i forhold til sidste år. ICES anfører samtidig, at hvis der implementeres områdebaseret forvaltning begrænset til kystfiskeri i Den Botniske Bugt (område 31), vil fangst på maksimalt 60.000 stk. laks kunne være muligt. Rådgivningen skal sikre, at der ikke fanges laks i havet fra floder med dårlig bestands­sta­tus.

63.811 (kun bifangst og direkte fangst i kyst­­fiskeri i Åland og Den Bot­nis­ke Bugt)

53.967 (kun bi­fangst og direkte fangst i kystfiskeri i Den Botniske Bugt)

(-15 pct)

20,7 pct.

Brisling (22-32)

Rådgivning: fangst mellem 191.075 og 247.704 tons inkl. andelen til Rusland (-3,1 i forhold til rådgivningen for 2023).

Anbefalingen er på baggrund af den flerårige forvaltningsplan og MSY. En kvote på FMSY niveau vil give en kvote til EU på 217.250 tons. Gydebiomassen ligger over MSY-niveauet. Fiskeridødeligheden ligger over FMSY. Rekrut­te­ringen i 2021 og 2022 er vurderet til at være lav.

224.114

Afventer

9,8 pct.

Andre elementer

Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen (EU) 1380/2013. Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne bør forpligte sig til ikke at anvende grundforordningens mulighed for år-til-år fleksibilitet i 2024 for torsk i både den vestlige og den østlige del, sild i den vestlige del af Østersøen samt laks i lyset af bestandssituationen. Sidstnævnte forordning indeholder tillige bestemmelser om ”artsfleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive fangster på en målart med op til 9 pct. af kvoten for målarten, når ikke-målarten er inden for sikre biologiske grænser.

For sperling i Nordsøen og Skagerrak er der endnu ikke indsat forslag til TAC. ICES rådgivning offentliggøres den 9. oktober 2023. TAC’en fastsættes for perioden 1. november 2023 til 31. oktober 2024. Bestanden er delt med Storbritannien, og hovedparten af sperling fiskes i britiske farvande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget. Forslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen afventer information fra ICES om samspillet mellem visse arter og uundgåelige bifangster for en række bestande. Kommissionen anfører, at de økonomiske konsekvenser af forslaget derfor ikke kan vurderes på dette tidspunkt, men at der vil være en reduktion i fiskerimulighederne for alle medlemsstater.

For Danmark vil de forventede foreslåede kvotereduktioner for 2024 have negative økonomiske konsekvenser for de berørte fiskere.

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af kvoteudnyttelsen for de enkelte bestande.

Konsekvenserne for brutto­indtjeningen vil også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætnings­priserne samt omkostninger, herunder brændstof og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige følgeerhverv og lokalsamfundene.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), samt repræsen­tanter fra turbådene og trollingfiskeriet vil blive hørt.

[1] TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

[2] Kvote er den andel, som EU har af en mængde delt med andre lande eller et udtryk for den andel, en medlemsstat har af den samlede EU mængde.

[3] Blim: Grænseværdi for en bestands gydebiomasse – en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden