Alle indlæg af path

Spøgelsesfiskeri

NORGE! Mand idømt fængsel for spøgelsesfiskeri

En mand har i Nord-Troms og Senja Byret tilstået at have ladet torskegarn stå urøgtet i havet i fire måneder. Da nettene blev trukket, fandt man et stort antal døde fisk og krabber samt 23 druknede marsvin.

– Spøgelsesfiskeri er et udbredt problem, og en stor trussel mod miljøet og dyrevelfærden. Undladelse af at ryge net medfører langvarige smerter og stress for de dyr, der fanges i nettet, og vil desuden føre til, at der bliver fanget et større antal dyr i nettet, end hvis det var røget dagligt, siger politiadvokat i Økokrim, Tone Strømsnes Olsen.

Manden, der arbejdede som skipper på en fiskerbåd, er nu blevet dømt for at have fisket på en måde, der ikke er dyrevelfærdsmæssigt hensigtsmæssig og for at efterlade dyr i en hjælpeløs tilstand. Han er også blevet dømt for brud på rygepligten.
Fiskeri med net er en lovlig metode, men når det ikke ryges, er der risiko for, at de dyr, der fanges i nettene, udsættes for unødig stress. – Marsvin er pattedyr, der drukner, når de fanges i net, hvilket er en langsom, meget stressende og smertefuld dødsproces.

Forskning viser, at fisk og krabber også er følende væsener, og at de oplever smerte og stress med store ligheder med det, vi ser hos pattedyr, siger Strømsnes Olsen.

Byretten mente, at den rigtige straf var fængsel i 60 dage. Efter at have fraregnet tilståelsen og sagsbehandlingstiden fandt landsretten, at skipperen skulle idømmes 30 dages fængsel. Han blev også dømt til at godtgøre Fiskeridirektoratets udgifter til at trække garnene op.
Formålet med dyreværnsloven er at fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr. Det gælder også for dyr, der lever i havet. – Jeg mener, at dommen sender et vigtigt budskab om, at spøgelsesfiskeri er en alvorlig overtrædelse af dyreværnsloven, og at undladelse af at ryge net skal straffes med fængsel, siger Strømsnes Olsen.
Dommen er ikke endelig.

Flydende havvindmøller

Flydende havvindmøller
Stort innovationspartnerskab udvikler fremtidens design til flydende havvindmølleparker


Projektet hedder “Integrated Designs for Future Floating Offshore Wind Farm Technology (INF4INiTY)”, og at blive tildelt projektet er en stor milepæl for NIRAS, idet der giver vores eksperter inden for Offshore Wind muligheden for at arbejde med nyskabende teknologier og sætte deres ingeniør- og miljøkompetencer i spil.

“Dette projekt er en vigtig sejr for NIRAS, som gør det muligt for os at arbejde med topmoderne teknologi inden for flydende havvind, samtidig med at vi deltager i etableringen af et benchmark-koncept for den fremtidige tilgang til håndtering af miljøkonsekvensvurderinger, tilladelser og samtykke for flydende havvindmølleparker. Vores teknologier,
serviceydelser og knowhow vil spille en nøglerolle i projektets succes, samtidig med at vi vil kunne udvide og udvikle os med ekspertise fra konsortiepartnerne i de kommende fire år,” siger Thor Ugelvig Petersen, forretningsdirektør for offshore vind.INF4INiTY.

Projektet handler om at udvikle integrerede design til fremtidige flydende havvindmølleparker og levere teknologiske innovationer, der inddrager naturen som en del af det flydende fundament for havvindmøllen.
NIRAS vandt kontrakten i et fælles partnerskab bestående af 13 partnere fra otte europæiske lande.

Revolutionerende teknologi inden for offshore vind
INF4INiTY leverer især to store teknologiske innovationer: et innovativt naturinklusivt design (NID) til tyngdeankre og
deres tilknyttede beskyttelsessystem mod erosion og desuden en innovativ primær kunstig revstruktur (ARS) kombineret
med den flydende struktur af en flydende havvindmølle.

Rødspætter og ansjoser

Ansjosen – et muligt fiskerieventyr 

Varmere havtemperaturer i Østersøen kan være årsagen der får
middelhavsfisken til at flytte til Bornholm.
-af Line Dalgaard Jensen. DTU Aqua
Måske et nyt fiskeri? Måske ny føde til torsken
Mens torskene er blevet færre i Østersøen, så er nye arter kommet til. Havtemperaturen er steget med halvanden
procent over de sidste 30 år, og det betyder, at ansjosen nu er at finde nær klippeøen.
Sektionsleder Marie Storr-Paulsen fortæller, at nogle fiskere overvejer at drive kommercielt fiskeri på ansjos
Mens Jane Behrens, der forsker i torsk på DTU Aqua, påpeger, at det også kan være godt nyt for torsken,
da det er mulig føde?

NORGE: 1000 tons rødspætter
  I Norge vil man etablere et anlæg til rødspætteopdræt

Virksomheden Flyt Sea food AS ønsker at etablere et landbaseret anlæg til opdræt af rødspætter ved Torangsvåg i Austevoll kommune. De søger om en produktion på 1.000 tons slagteklare rødspætter.
Landbruget vil foregå på land ved Torangsneset, og selskabet ansøger om at etablere en ny erhvervsbygning i området. Bygningen er planlagt til at blive opført i 2024 på et sted, der allerede
er afsat til kommercielle aktiviteter, hedder det i selskabets ansøgning.                                                                                                                                                                                                                                                                                            De har en aftale med grundejeren om udviklingen.

 

Ny direktør i Fiskeristyrelsen

VELKOMMEN TIL KENNETH JOENSEN SOM NY DIREKTØR I FISKERISTYRELSEN


Der skal lyde et varmt velkommen til Kenneth, der begynder i sit nye job den 1.januar2024

Kenneth er uddannet cand.jur. og kommer fra en stilling som fagdirektør i Skattestyrelsen,
hvor han har været leder af direktørområdet Selskab med ca. 950 medarbejdere.
Derudover har Kenneth tidligere bl.a. været juridisk direktør i Finans Danmark. Samtidig skal
der også rettes en stor tak til Nanna Møller, der efter knap seks år som direktør for
Fiskeristyrelsen er blevet direktør for Trafikstyrelsen.
Vi glæder os til at byde Kenneth velkommen.

Medlemsfordele

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

Som medlem hos os har du flere fordele!
Fra dag ét er du helt kontingentfri det næste
halve år, hvilket bliver betalt af forbundet og
den lokalforening du vælger af de 15
lokalforeninger vi er i landet!
Ellers er der i lokalforeningerne et rimeligt
gennemsnitkontingent på 275,- kr. og
her i er medregnet ydelsen til forbundet:

Forbundet har ikke haft kontingentforhøjelse i 14 år!
I alt er vi ca.2000 medlemmer der sætter pris på
at forbundet betaler for 5 blade årligt og at du er
dødsulykkesforsikret under fiskeri, samt transport til og fra havnen ell. lign..
Hvis det tragiske skulle ske,- og du er druknet, vil dine pårørende få udbetalt 200.000,- kroner.
Eneste betingelse her, er at redningsvesten skal bæres.
Du er velkommen og yderlige oplysninger kan du hente
ved Medlemskontoret på tlf. 2180 3612

”Fiskesnak &  Nyheder” En pilsner for en snese år siden   

”Fiskesnak &  Nyheder”

En pilsner for en snese år siden
For 19 år siden havde FRITIDSFISKEREN én eller to sider med ”Fiskesnak & Nyheder”,- som jeg satte i bladet!
Én af de første blade jeg lavede,-efter at jeg havde overtaget efter Bent Wissing, satte jeg bl.a.
nedenstående i med de tre herlige gutter.
Jeg gjorde det, fordi at jeg synes det gav et godt udtryk om firitidsfiskeriet og det miljø det indebar,
ud over det som foregik på havet.
Men at sætte billedet i vores blad gik ikke helt stille af sig,- i det der kom en del protester fra en del
medlemmer, ”At det var ikke passende at bringe foto af fritidsfiskere der nød en pilsner”

Sådan var min debut, og jeg ændrede ikke et komma i den henseende. Jeg mente, at billedet fortalte
det udtryk, uden at skrive ret meget, og at det ”Talte for sig selv”
Bruno

Billedet er fra Helm Klit Havn, Fjand. -Marinus, – Sv. Åge “Spas-fisker” og “Ove Cigar”.
(Hvis nogen ved hvordan det går med de 3 gutter, må de meget gerne sende det til bladet.)

Nye redningsbåde til vestkysten

Foto: Sæby redningsstation

Selvom det er en sætning vi mindes at have hørt før – så er det ganske vist nu, for
det Estiske værft »Baltic Work Boats« har fået opgaven med at konstruere de
kommende redningsbåde til redningsstationerne langs den jyske vestkyst,
herunder Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Hvide Sande og Esbjerg.
Før byggeriet kan igangsættes, afventer man dog godkendelse fra Folketingets
Finansudvalg vedrørende et aktstykke
fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Stationsleder ved redningsstationen i
Thyborøn og formand for Foreningen af
Danske Redningsmænd, Jens Sloth, udtrykker dog alligevel sin optimisme overfor
avisen og glæder sig over udviklingen i den efterhånden gamle sag.

TJÆREPLADSER I NORDJYLLAND

TJÆREPLADSER I NORDJYLLAND

Redigeret v. Bruno Müller

NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S har for Nordjyllands Amt gennemført en kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt.

Den hidtidige kortlægning af industrigrunde, lossepladser mv., som Nordjyllands Amt har foretaget, har kun omfattet et meget lille antal tjærepladser.
Nordjyllands Amt er nu blevet opmærksom på, at der i forbindelse med fiskeri, herunder specielt bundgarnsfiskeri, har været et stort antal pladser, hvorpå der har været tjæret fiskegarn, og som kan give problemer i forhold til nuværende/fremtidig arealanvendelse.

Tjæring af fiskegarn/tov med stenkulstjære er begyndt omkring 1900-1920 og ophørt de fleste steder i 1960’erne, hvor
fiskerne gik over til at anvende garn/tov af nylon.
Tjæringen blev foretaget med det formål at opnå en imprægnering af garn/tov lavet af naturmaterialer.
Efter tjæringen blev fiskegarnene som regel tørret ved at sprede dem ud på omkringliggende frie arealer (ofte græsmarker). Disse tørrepladser kunne dække relativt store arealer.
Flere steder blev garnene ved tørringen hængt op på en række pæle (stejler), og heraf stammer navnet ”stejlepladser”, som ofte benyttes
om tjærepladserne.
Nytjærede tov blev for det meste hængt til tørre på høje træbukke og krævede dermed ikke nær så store tørrearealer som garnene. Det var nødvendigt at tjære fiskegarnene mindst en gang om året. Tidspunktet for tjæringen afhang af garntypen.
De fleste bundgarn blev tjæret om foråret.
Ruser blev hovedsageligt tjæret i juni-juli.
Tovene var det derimod kun nødvendigt at tjære en gang for alle, nemlig når de var helt nye. Dette foregik hovedsagelig på vodbinderierne, og de er derfor også medtaget i kortlægningen.

Kortlægningen omfatter både lokalisering af pladsen, hvor selve tjæringen har fundet sted, samt af de områder, hvor fiskegarnene eller tovene efterfølgende har ligget eller hængt til tørre.
De to områder vil i det følgende blive betragtet som en samlet plads. I denne rapport gives først en generel beskrivelse af, hvorledes kortlægningen af tjærepladerne i Nordjyllands Amt er gennemført, og hvorledes oplysningerne for de kortlagte pladser er sammenfattet.
Herefter følger en beskrivelse af resultaterne i Frederikshavn Kommune, med en opgørelse for de kortlagte pladser.
Denne opgørelse omfatter en status over, hvor stort areal den enkelte plads dækker, hvor mange matrikler den berører Kortlægning af tjærepladser for Side 2 fiskegarn i Frederikshavn Kommune November 1999 NIRAS samt den nuværende anvendelse af disse matrikler.
Udover selve opgørelsen beskrives, hvorledes kortlægningen er forløbet i kommunen, og om den på nogle punkter evt. afviger fra den generelle kortlægning. Ligeledes anføres det, hvis der er nogle specielle forhold i forbindelse med tjærepladserne, der gør sig gældende for kommunen.
I bilaget findes sammenfatningsskemaer samt tilhørende
kort med afgrænsning for hver af de kortlagte pladser i kommunen. Baggrundsmaterialet for kortlægningen er ikke medtaget i denne rapport.

Opdatering af Nyheder/og stof på Forbundets Hjemmeside

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Opdatering af Nyheder/og stof på Forbundets Hjemmeside

 

”Ministeren, sæler og skarver”

”Torsk & Ansjoser”

8086 medlemmer

”Fritidsfiskere! Ingen ålefiskeri i saltvand 2024”

”Sidst afholdte møde i §-7 udvalget”

Verdens ældste ål er død!

”Ålefangst på Grønland”

Rønnerhavnen-Frederikshavn Rønnerposten nr. 5.23 er udkommet

”Mudder-smag”

” 35 millioner til fiskeriet”

”Love og regler når du sejler”

” BØDEKURSUS STARTER”

Stadig iltsvind-trods storm

Hvad er der sket med torsken i den østlige Østersø?

”Fiskerimuligheder i EU´s farvande”

Kristian Bøgsted om sælen & skarven

Fiskene i fjordene er få!

” Referatet af Nøglefiskermødet 2023”

Referat Nøglefiskermøde d. 16.9.2023

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Høringssvar

Fisketegnspriser29.

NØGLEFISKER MØDE 2023

Nyt medlem i Forretningsudvalget

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

” Dagsorden til § 7-Udvalgsmøde”

Der er pres på vores fritidsfiskeri!

Høringssvar

Fisketegnspriser

Nøglefiskermøde

Nyt medlem i Forretningsudvalget

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Dagsorden til § 7-Udvalgsmøde

Der er pres på vores fritidsfiskeri!

Udsætning af hummerlarver

Nye medlemmer

 

”Ministeren, sæler og skarver”

Ministeren svarer på spørgsmål om sæl & Skarv


Det oprindelige §20 spørgsmål, som fiskeriordfører Kristian Bøgsted (DD) stillede til miljøminister Magnus Heunicke (S) lød således:
Er ministeren enig i, at det er nødvendigt at reducere prædationen af fisk fra sæl og skarv for at genoprette fiskebestande,
som det fremgår af ministerhenvendelsen fra seks sjællandske borgmestre, herunder næstformand i SocialdemokratietMarie Stærke og fire andre borgmestre fra ministerens eget parti?

I sit svar tog ministeren udgangspunkt i, at spørgsmålet oprindeligt handler om havområdet omkring Sydsjælland, Stevns, Møn, Lolland og Falster, og at de lokale fiskebestande i området er pressede af forskellige faktorer, deriblandt rovdyr.

Ministeren svarede også, at både de spættede og grå sæler samt skarv er fredede og ikke derfor bare kan reguleres. Han fortalte også, at Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport, der ankom tirsdag og som han vil sende ud til Folketinget.

– Med hensyn til sæler når man fra universitetets side frem til, at der ikke er noget, der tyder på, at yderligere reduktion af de
lokale bestande vil hjælpe genopretningen af aborre og gedde væsentligt i det sydøstlige område, fordi sælernes indtag af rovfisk
i området er marginalt, har man fundet ud af ved at undersøge sælerne.

Men med hensyn til skarv kan det ifølge universitetet
ikke afvises, at skarv spiser aborre og gedde i et omfang, der kan begrænse bistandens størrelse.

Derfor er det, at man fra statens
side har reguleret årligt i området, og også vil være klar til at gøre det. Det er afhængigt af, hvor mange reder man finder det
pågældende år, men det vil man altså være klar til at gøre, lød det fra miljøminister Magnus Heunicke som svar på Kristian Bøgsteds
spørgsmål.

Men ministerens svar var ikke helt nok for Danmarks Demokraternes Kristian Bøgsted, for han valgte at stille yderligere spørgsmål til Magnus Heunicke i salen. Blandt andet ville politikeren gerne vide, om ministeren så ikke synes, at det kunne være på sin plads at kigge lidt mere konstruktivt eller restriktivt på det område her og rette en generel henvendelse til EU og spørge, om ikke vi er nødt til samarbejde om at få gjort et eller andet ved det, for der er jo tydeligvis et problem.

Til det svarede ministeren, at han bedt Miljøstyrelsen om at undersøge, om Danmark udnytter direktivets rammer til fulde, og se på, om der er noget, man kan ændre i den ansøgningsproces, der skal være, for at regulere skarv; det kan være skarv, eller det kan være sæl.