Rønnerhavnen-Frederikshavn
Rønnerposten nr. 5.23 er udkommet

Så er årets sidste blad kommet i
bladkasserne på havnen.

Værs´go at tage et blad og samtidig
ønskes alle medlemmer, ansatte og
gæster på havnen en rigtig god jul.

Venlig hilsen –
Bruno Müller,
redaktør.

Forskere har knækket kode til muddersmag i opdrætsfisk
Forskere fra Københavns Universitet kan nu fastslå præcis,
hvornår den dårlige smag opstår i opdrætsfisk !

 

En fisk skal smage godt – og absolut ikke af mudder. Desværre så er der
mange opdrætsfisk, som har den trælse bismag. Branchen har kendt til problemet i 20 år, og nu kan
forskere fra Københavns Universitet præcis fastslå, hvornår den dårlige smag opstår – og dermed
kan man muligvis forhindre, at den overhovedet opstår. Hovedårsagen til muddersmagen er stoffet
geosmin, som dannes af mikroorganismer i det vand, fiskene lever i. Det er ufarligt for mennesker,
men smager som bekendt ikke så lækkert.
Så lidt skal der til før muddersmagen kommer
Geosmin bliver dannet af forskellige bakterier og alger i det vand, fiskene opdrættes i.
Fiskene optager stoffet gennem gællerne, og stoffet ophobes i fisken. Når stoffet er til stede i bestemte
mængder, danner det den mudderagtige bismag i fiskekødet.
– Vores studie viser, at stoffet danner smag i fiskene, selvom det kun findes i vandet i ekstremt lave
koncentrationer. Vi finder koncentrationer i fisk, som er 100 gange højere end i vandet. Fordi man har
manglet metoder til at måle så lave koncentrationer, har man i lang tid ikke kunnet gøre ret meget ved det.
Men nu har vi målemetoderne til det, siger Niels O. G. Jørgensen, lektor emeritus ved Institut for
Plante- og Miljøvidenskab og medforfatter på studiet.

 

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER          

35 mio. til grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur

Regeringen har landet en aftale om forskningsreserveren, hvor der er afsat penge til forskning i og dokumentation af effekterne af fiskeri mm.

Et bredt flertal af Folketingets partier har nu indgået en aftale om
Forskningsreserven for 2024. Og her er også lidt midler, som skal gøre os klogere på fiskeri.  Der er i alt fundet 35 millioner kroner til ”Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur”. Programmet dækker over forskning i og dokumentation af effekterne af fiskeri- og akvakulturproduktion på natur, miljø og klima og af virkemidler til at sikre grøn omstilling.

– Den forskningsrelaterede indsats skal understøtte det forsknings- og udviklingsarbejde, som er nødvendigt for at lukke videnskløften om fiskeri og akvakulturs natur-, miljø- og klimapåvirkning med en mere bæredygtig produktion, lyder det i aftalen.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som udmønter midlerne.

Næsten alle Folketingets partier er med i aftalen. Helt konkret er der indgået to aftaler om fordelingen af forskningsreserven for 2024, hvor Nye Borgerlige og Liberal Alliance står uden for den mindste af dem. Aftalen drejer sig om i alt 4,2 milliarder kroner til forskning og innovation.

SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD
Åben linket og læs alt om Vigeregler
LINK:https://soesport.dk/sejlskolen/vigeregler?fbclid=IwAR3_TsOA538ddu1iPyDdmGsXgrYpOemCvCjPVkkTsissk-T6LdfjhSx1kuA
Vigereglerne regulerer færdslen på vandet og forebygger, at skibe støder sammen. Der er en del forskellige vigeregler, og det er vigtigt, at du kender dem alle.
Åben linket og læs om Lov og ret på vandet
Søens elementære færdselsregler gælder for alle. Også for mindre lystfartøjer – lige fra en udhulet træstamme til store private motorbåde.
LINK: https://soesport.dk/publikationer
GPS, AIS og RADAR  Forstå hvad GPS, AIS og RADAR er for nogle størrelser og om hvordan de kan være nyttige hos den moderne lystsejler.
Vejr og bølger Du skal kende vejrudsigten, inden du tager ud på vandet. Vejret kan skifte hurtigt og uventet og blive farligt for små både.
Sikkerhed for windsurfere
Windsurfing er er fuld af fart og er en fed måde at komme på vandet, men uden de rette sikkerhedsforanstaltninger kan det blive farligt.
Havets hovedveje Trafiksepareringer og trafikruter skal respekteres af mindre skibe.
Valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri
Få et overblik over hvad du skal være opmærksom på v. køb af joller til fritidssejlads og fritidsfiskeri.
Brand og eksplosion
Brand ombord er noget af det farligste man kan komme ud for til søs. Gør dig grundige overvejelser omkring brandsikkerheden i din båd.
Kulde og beklædning
I den kolde tid er det ekstra farligt at blive våd. Vi skal derfor sørge for at have den rette påklædning på når vi sejler, samt have overvejet hvad vi gør hvis uheldet skulle være ude og nogen falder…
Mand over bord – “MOB”
Det er vigtigt, at alle fritidssejlere har forberedt sig på den situation, at de selv, eller en de sejler med, falder i vandet.
Brug af mobiltelefoner på vandet
Forstå hvordan du kan bruge din mobiltelefon på havet og hvad du skal være særligt opmærksom på når du bruger den.
Hurtigfærger og bølger
Flere færgeruter betjenes i dag af hurtigtgående færger, og mange betjenes af såvel hurtigfærger som konventionelle færger.
Redningsveste
Valg af korrekt redningsvest kan være svært. Det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet hvilken type redningsvest der egner sig. Det vigtigste er at man ikke nøjes med at have den med.
Alkohol og sejlads
Alkohol og sejlads er en dårlig cocktail. Sørg for at sætte dig ind i reglerne inden du tager på vandet, og overvej grundigt konsekvenserne af at sejle med alkohol i blodet.

Sikkerhed ved kano- og kajaksejlads
Sejlads i kajak og kano har mange fællestræk. Det er nødvendigt at sætte sig ind i både sikkerhed og teknik før man kaster sig ud i det. Så passer vi bedre på hinanden.
VHF-radio og DSC

En VHF-radio med DSC kan være din bedste livline til land når i skal have hjælp på vandet. Radioen er svær at bruge til noget, hvis man ikke forstår hvordan den virker. Start med at læse om den.

Sikkerhed for fritidsdykkere

At dykke og opleve verden under havoverfladen er i sig selv en stor oplevelse, men det er ikke uden risiko at bevæge sig under vandet. Som dykker kan man altid komme ud for noget uforudset

Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening
BØDEKURSUS

starter den 16-11-2023 kl. 19 på Genner skole i sløjdlokalet.

Undervisning fra 19.00 til 21.00 – torsdage16-11-23 til 07-03-2024

 

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

”Ændring af vilkår for fiskeri i Østersøen”

Straksregulering nr. 46 – 2023 om ændring af vilkår for fiskeri i Østersøen (ICES underområde 25–32)
Det sker med virkning fra mandag den 6. november 2023 og gælder følgende vilkår for fiskeri i ICES-underområde 25-32 i Østersøen.

1. Fiskeri i ICES-underområde 25-32

Et direkte fiskeri efter torsk er forbudt i ICES-underområde 25-32.

Uanset redskabstype er det alene tilladt at udøve fiskeri, hvor torsk indgår som bifangst i henhold til følgende vilkår:

·         Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på mindre end 105 mm helmaske og ved
fiskeri med faststående redskaber med en maskestørrelse på mindre end 110 mm. helmaske, må fartøjer
maksimalt have en bifangst af torsk på 10 pct. pr. landing.

Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten
af torsk i en enkelt landing overskrider 20 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart
efter den seneste landing.

Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse licensliste nr. 99, 1000, 1200, 1201 og 1202
med tilsvarende fradrag af årsmængder.

Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med
overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

·         Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på minimum 105 mm helmaske (Bacoma), ved
fiskeri med 115 mm helmaske (T90), eller ved fiskeri med 120 mm helmaske (T90) og ved fiskeri med faststående
redskaber med en maskestørrelse på minimum 110 mm helmaske samt ved fiskeri med liner og kroge, må fartøjer
maksimalt have en bifangst af torsk på 30 pct. pr. landing.
Bifangstgrænsen på 30 pct. pr. landing kan overskrides, såfremt den samlede bifangst af torsk i levende vægt er
på 50 kg. eller derunder.

Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af torsk
i en enkelt landing overskrider 40 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing.

Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse licensliste nr. 1000, 1200, 1201 og 1202 med
tilsvarende fradrag af årsmængder.

Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse
af de anførte bifangstgrænser ikke.

·         Fartøjer indplaceret som Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og Øvrige Fartøjer (ØF) vil ved overtrædelse af ovennævnte vilkår
om ikke at udøve fiskeri i 15 dage få inddraget fartøjets fiskeritilladelse i en periode på 30 dage.

·         Enhver fangstrejse i ICES-underområde 25 – 32 skal påbegyndes med tom last.
Dog må et fartøj, der ankommer til en havn beliggende i det område (østlige Østersø), hvor fartøjet har fisket, undlade at
lande fangsten, hvis fartøjet fortsætter sit fiskeri i samme område med de samme redskaber, eller med henblik på landing
efterfølgende sejler til en anden havn beliggende i samme område. Der skal ved ankomst til havn ske forudanmeldelse om
ankomst, hvor mængden af den ombordværende fangst fordelt på arter skal oplyses.

2. Fiskeri i ICES-underområde 25 og 26

I lukkeperioden fra 1. maj til 31. august er alt fiskeri forbudt.

Undtaget fra forbuddet er:

·         Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter som fisker med garn, indfiltringsnet, eller toggergarn med
bundforankrede liner, langliner inden for fire sømil målt fra basislinjerne, flydende langliner, håndliner og pilkeudstyr eller
lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er under 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort
udgivet af de kompetente nationale myndigheder.

·         Fartøjer, der fisker i ICES-underområde 25 efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber meden
maskestørrelse på højst 45 mm. i områder hvor vanddybden er under 50 meter i henhold til de koordinater på det officielle
søkort udgivet af de kompetente myndigheder.

·         Når der fiskes i henhold til undtagelserne, skal alle fartøjer uanset længde føre logbog, og fartøjsføreren skal inden afsejling
fra havn afgive en melding herom til Fiskeristyrelsen. Meldingen afgives via Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk.
For fartøjer der anvender E-log, skal denne melding afgives via E-log”.

3. Fiskeri med langliner i ICES-underområde 22 – 31

Fiskeri med langliner uden for 4 sømil målt fra basislinjerne i ICES-underområde 22 – 31 er forbudt.

Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1193 af 26. september 2023
om regulering af fiskeriet § 17 samt Rådets Forordning (EU) 2022/2090 af 27. oktober 2022.

Meddelelsen træder i kraft den 6. november 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.

 

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Miljøministeriet: Den nye rapport viser, at der sidst i oktober kun kunne spores iltsvind i de indre danske farvande i ’Dybet’ i Mariager Fjord og i de dybeste dele af det sydlige Lillebælt.

”De underliggende problemer er præcis de samme som for to måneder siden, hvor vi så det værste iltsvind i 20 år.
Vi kan ikke bruge stormfloden som en sovepude.
Udledningen af kvælstof til vores havmiljø er alt for højt, og det kvæler livet i vore fjorde og nære kystområder.
Vi er i gang med et langt sejt træk at få forbedret vores havmiljø,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Stormfloden har iltet vandet
Stormfloden er hovedårsagen til, at iltsvindet er faldet fra markant i slutningen af oktober.
Bølgerne, som det voldsomme vejr skabte, har været med til at ilte havet.
Samtidig hæmmes iltsvindet af efterårets koldere vejr og lavere vandtemperaturer.
Den primære årsag til iltsvind er tilførslen af store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet.
”Vi er i gang med at hjælpe naturen på vej i havet og i fjordene. Det er en bunden opgave, at vi reducerer udledningerne fra særligt
landbruget, og ikke mindst reducerer udledningen fra de marker, som ligger tæt på vores mest sårbare fjorde,” siger Magnus Heunicke.

Et bredt politisk flertal blev i 2021 enige om en landbrugsaftale, som skal reducere landbrugets udledning af kvælstof.
Aftalen indeholder en miljøgaranti, der betyder, at hvis de kollektive virkemidler, som fx skal tage landbrugsjord ud af drift og etablere
nye vådområder, ikke giver tilstrækkeligt med resultat, så er der en politisk aftale om at skrue op for reguleringen.
Vandområdeplanen fra i sommer implementerer en række af de aftalte kvælstofindsatser, som nedbringer udledningen af kvælstof
med 10.400 tons om året.

FAKTA OM ILTSVIND!
• Rapporteringsperioden indledtes med meget dårlige iltforhold i store områder. Der var adskillige områder med iltfrit bundvand,
udslip af giftigt svovlbrinte og observationer af døende fisk og bunddyr.

• Stormende kuling fra vest i starten af oktober og efterfølgende stormende kuling fra øst bremsede iltsvindets udvikling og bevirkede en markant forbedring af iltforholdene i de indre danske farvande.

• Ved periodens slutning sidst i oktober var der kun iltsvind tilbage i de indre danske farvande i ’Dybet’ i Mariager Fjord og i de dybeste
dele af det sydlige Lillebælt. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde sidst i oktober knap 400 km2,
hvoraf ca. en fjerdedel var påvirket af kraftigt iltsvind. Arealet i oktober i år var af ca. samme størrelse som i oktober sidste år.

• Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer, men iltsvindets udvikling i løbet af året reguleres
væsentligst af bundvandstemperaturen og vindforholdene. Det resterende iltsvind i det sydlige Lillebælt vil formodentlig forsvinde helt eller næsten helt i løbet af den kommende måned som følge af blæst og faldende temperaturer. Vind og stormvejr i oktober forbedrede betingelserne for livet i havet, som langsomt vil kunne genetableres indtil næste iltsvindssæson.
Vandområdeplan 3 indeholder bl.a.:

• Indsatser der nedbringer udledningen af kvælstof med 10.400 tons årligt. Det kommer vandmiljøet langs kysterne og i fjordene til gavn.

• Genslyngning af omkring 450 km vandløb – og samlet set lokale projekter, der vil sikre naturen bedre vilkår i 5.500 km vandløb.

• Restaurering af 41 søer, som får genetableret et sundt vandmiljø, med klart vand og en naturlig fiskebestand.

Yderligere oplysninger:
Presserådgiver i Miljøministeriet, Sarah Scheer Pedersen, tlf.: 20 91 59 01, sscpe@mim.dk

Åben dette link og læs om Seniorforsker i DTU Aqua Jane Behrens forskning:

https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/2023/10/torskens-nedtur-i-den-oestlige-oestersoe?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=Nyhedsbrev%20-%20den%202.%20november%202023

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

 

Fastsættelse af fiskerimuligheder for visse               fiskerimuligheder i EU-farvande

 

RAMMENOTAT TIL SPECIALUDVALGET FOR FØDEVARE-, LANDBRUGS- OG FISKERISPØRGSMÅL I EU

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande
KOM (2023) 587
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimulig­heder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (for­sla­get om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC[1] for 2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssitua­tionen for de berørte bestande. Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 587 af 25. oktober 2023 fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og ændring af forordning (EU) 2023/194 for så vidt angår dybhavsbestande. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2023 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2024 og for visse bestande også for 2025 og 2026 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger. For et stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i forhandlinger med tredjelande, eller afventer videnskabelig rådgivning. Omfanget af bestande uden forslag til konkrete TAC’er er blevet meget stort som følge af, at UK fra 1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat.

 

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2024 (Kommissionens politikerklæring – KOM (2023) 172).

 

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik ((EU) 1380/2013) skal være forvaltet efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2024 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt udbytte (FMSY[2]).

 

Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).

 

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil fiskerimuligheder blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

 

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordningen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem de minimis-undtagelser[3] og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

 

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiskerier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen, for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2020-2023 ingen fangster. TAC for torsk i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen også for 2024. Kommissionen har for 2024 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering. Forslaget indeholder endnu ikke en konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en bestemmelse fra 2023 om, at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk monitorering i Kattegat.

 

Forslaget inkluderer også en videreførelse af supplerende tiltag for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

 

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2024 med en række tredjelande for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, UK og Grønland. Såfremt der indgås aftale om fiskerimuligheder med Island og Færøerne, vil disse fiskerimuligheder også blive indarbejdet. Forslaget fordeler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand­linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

 

EU-Norge-UK

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

 

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. Rejebestanden forvaltes nu efter en årlig rådgivning med et forskudt kvote-år og indgår således ikke i efterårets konsultationer. I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling, sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Ligeledes skal der aftales adgangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighederne for Skagerrak, samt den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske farvande, og visse EU-farvande.

 

EU-UK

De bilaterale konsultationer mellem EU og UK dækker forvaltningen af mere end 76 fælles bestande i Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden UK blev en selvstændig kyststat fra 1. januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og UK er baseret på Handels- og Samarbejdsaftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor UK i perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og Samarbejdsaftalen). Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og UK fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2024, hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.

 

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2024, er særligt jomfruhummer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kommer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året, da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

I forhold til tobis skal det dog bemærkes, at UK og Skotland i 2023 har gennemført høringer om at lukke for alt tobisfiskeri i henholdsvis engelsk og skotsk farvand. EU har begrænset indflydelse på disse beslutninger, skønt man fra dansk side presser på for at påvirke de engelske og skotske myndigheder.

 

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den enkelte EU-medlemsstat og UK. Der er truffet beslutning om implementering af denne mulighed.

 

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper for EU’s holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

 

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge og UK), som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltningen. ICES angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

 

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2024 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter Brexit.

 

 

Art

ICES’ rådgivning for 2024

TAC i 2023

Dansk andel af EU’s kvote

 

Torsk i Nordsøen, Skagerrak, vest for Skotland og østlige engelske kanal (7d)

 

Rådgivning 22.691 tons for hele området. MSY-rådgivning.

ICES har ændret på rådgivningsområdet, så det nu også inkluderer området vest for Skotland (6a). ICES rådgiver individuelt for den nordvestlige bestand (13.529 tons), den østlige viking-bestand (5.240 tons) og den sydlige bestand (3.922 tons). Den estimerede gydebiomasse (SSB) er under MSY-niveau den sydlige og østlige bestand men over MSY-niveau for den vestlige bestand. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være over grænseværdien FMSY for alle tre bestande. Af hensyn til beskyttelsen af den sydlige bestand, reducerer ICES også rådgivningen for de to andre bestande, da bestandene blander sig en del af året. Alle tre bestande er dog i fremgang.

21.652 tons i Nordsøen, 3.095 tons i Skagerrak og 1.261 tons i østlige engelske kanal.

Supplerende tiltag er vedtaget i EU og i Danmark gennemført i en national torskeplan bl.a. med krav om tilstrækkeligt kvotegrundlag eller selektive redskaber.

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

 

 

 

Kuller i Nordsøen, Skagerrak og vest for Skotland (6a)

Rådgivning 149.024 tons (+18 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret meget gennem årene og vurderes at være langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY.

58.402 tons i Nordsøen, 3.589 tons i Skagerrak og 6.507 tons i område 5b og 6a

33 pct. i Nordsøen

og

84 pct. i Skagerrak

 

 

Mørksej i Nordsøen og Skagerrak / Kattegat og vest for Skotland (6)

Rådgivning 73.815 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være lidt over MSY-niveau. Fiskeridøde­ligheden (F) ligger under FMSY.

53.374 tons i Nordsøen, og Skagerrak/Kattegat og 5.538 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og Skagerrak/

Kattegat

 

 

Kulmule i Nordsøen

Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for 2023) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY.

2.883 tons i Nordsøen

71 pct.

 

Kulmule i Skagerrak/Kat­tegat

Rådgivning 72.839 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for 2023) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY.

2.490 tons i Skagerrak/Kattegat

92 pct.

 

Hvilling i Nordsøen og østlige engelske kanal

Rådgivning 128.290 tons (+17 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiske­ridø­deligheden (F) ligger under FMSY.

34.294 tons i Nordsøen

28 pct.

 

Hvilling i Skagerrak / Kattegat

Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til rådgivning for 2021 og 2022).

Databegrænset bestand.

676 tons

90 pct.

 

Rødspætte i Nordsøen og Skagerrak

Rådgivning 155.015 tons (+3 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY.

132.922 tons i Nordsøen,

17.783 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og 79 pct. i Skagerrak

 

 

Tunge i Nordsøen

 

Rådgivning 3.675 tons (-60 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebio­massen (SSB) vurderes at være under MSY-niveau. Fiskeridøde­ligheden (F) ligger under FMSY.

9.152 tons

4 pct.

 

Lange i Nordsøen

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for 2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-rådgivning. ICES’ rådgivning dækker en række områder.

2.577 tons i Nordsøen

43 pct.

 

Lange i Skagerrak/Kattegat

Rådgivning 13.317 tons (-12 pct. i forhold til rådgivning for 2022 og 2023). Rådgivning gælder for både 2024 og 2025.

MSY-tilgang. ICES’ rådgivning dækker en række områder.

144 tons

60 pct.

 

Jomfruhum­mer i EU-farvande i Nordsøen

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhummer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far­vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES rådgiver efter MSY-tilgan­gen/forsigtig­hedsprincippet.

22.073 tons

39 pct.

 

Sild i Nordsøen (NSAS)

Rådgivning 532.166 tons (+28 pct. i forhold til rådgivning for 2023) /Heraf bifangst: 9.334 tons (-16 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under FMSY.

396.556 tons (konsum),

7.716 tons (bifangst)

Variabel andel af konsumkvoten og 98 pct. af bifangst­kvoten

 

Sild i Skagerrak / Kattegat

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgivning som for 2023) og 532.166 tons for Nordsøbestanden (+28 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestanden (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgivning), men der er en blanding af bestandene i Skagerrak/Kattegat.

23.250 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

(Kun 969 tons sild må tages i Skagerrak/Kattegat.)

48 pct. af kon­sum­kvoten og 85 pct. af bifangstkvo­ten

 

Hestemakrel i Nordsøen og Kanalen

Rådgivning 9.730 tons (+9pct. i forhold til rådgivningen for 2022 og 2023).

Rådgivningen gælder for 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

8.969 tons

54 pct.

 

Hestemakrel i de vestlige områder

Rådgivning ingen fangst (samme rådgivning som for 2023).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område end TAC.

13.157 tons

(Kun til bifangster)

 

11 pct.

 

Havgalt i det nordøstlige Atlanterhav

Rådgivning 27.349 tons (+20 pct. i forhold til rådgivningen for 2022 og 2023). Rådgiv­nin­gen gælder for 2024 og 2025.

MSY-tilgang.

22.791 tons

26 pct.

 

 

 

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES kyststaterne EU, Norge, UK, Island, Grønland og Færøerne blevet enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 739.386 tons for 2024, svarende til en reduktion på 5 pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

 

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES i henhold til MSY-princippet er kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og UK blevet enige om en TAC på 1.529.754 tons for 2024. Rådgivningen fra ICES svarer til en øgning på 12,5 pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024.

 

Atlanto-skandisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og UK blevet enige om en TAC på 390.010 tons for 2024 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til et fald på 24 pct. i forhold til TAC’en for 2023. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af bestanden, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2024. EU har i 2023 anmodet om kyststatsstatus for atlanto-skandinavisk sild med henvisning til forekomst af atlanto-skandinavisk sild i EU-farvand.

 

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2024 samt TAC i 2023 og den danske kvoteandel:

 

Art

ICES’ rådgivning for 2024

EU-TAC i 2023 i tons

Kommissionens forslag til EU-TAC i 2024 i tons

Dansk andel af EU´s kvote

Torsk i Kattegat

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2023). Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gydebio­massen, der viser et fald i bestanden og en lille rekruttering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds­princippet.

97 tons

(Bifangst)

Herudover mulighed for 30 pct. ekstra til fartøjer, der deltager i projekt med elektronisk monitorering.

Udestår

 

62 pct.

Tunge i Skagerrak/

Kattegat/

Østersøen

Rådgivning i intervallet mellem 327 og 436 tons (-13 pct. i forhold til rådgivning for 2023). Rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen. Gydebio­mas­sen (SSB) vurderes at være under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

498 tons

 

Udestår

84 pct.

Jomfruhum­mer i Skager­rak/Kat­te­gat

Rådgivning 11.863 tons (-2 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning.  Fiskeridødelighed angives som fangstrater. Fangstrate under FMSY. ICES giver en landingsrådgivning, der tager højde for undtagelsen fra landingsforpligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet mellem 7.147 og 10.082 tons.

8.501 tons

Udestår

73 pct.

Rødspætte i Kattegat, Sundet og Bælthavet

Rådgivning 17.254 tons (+45 pct. i forhold til rådgivning for 2023).

MSY-rådgivning. Gyde­biomassen (SSB) vurde­res at være langt over MSY-niveau. Fiskeri­dødeligheden (F) ligger under FMSY. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne (område 22-23).

1.059 tons

i Kattegat

Udestår

89 pct.

Kommissionen foreslår herudover – som i tidligere år – et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt andet en række haj- og rokkearter.

 

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens bestemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsfor­plig­telsen, hvilket efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

 

Ni pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig­telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end ni pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget – som i 2021 –  anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

 

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2023. Det anføres fortsat i forslaget, at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i henhold til ovenfor anførte ni pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige ni pct. af kvoten.

 

Europæisk ål

ICES fremlægger den 1. november 2023 sin rådgivning for ål. Kommissionen opdaterer dette års foranstaltninger efter modtagelsen af rådgivningen. Kommissionen foreslår dog allerede nu at præcisere for 2024, at lukningen i Nordøstatlanten skal dække hovedmigrationsperioden af det respektive livsstadium i det berørte fiskeriområde. Som en undtagelse kan en medlemsstat tillade fiskeri i op til 30 dage af hovedmigrationsperioden. I det tilfælde, skal den pågældende medlemsstat fastsætte en supplerende lukkeperiode af en tilsvarende tidsperiode i hovedmigrationsperioden eller subsidiært lige før eller lige efter. Denne undtagelse fra lukkeperioderne skal i ICES underområde 3 (Skagerrak-Kattegat og Østersøen) aftales mellem de berørte medlemsstater for at sikre beskyttelse af ålemigrationen fra Østersøen til Nordsøen. Hvis der ikke foreligger en aftale inden 1. marts 2024 skal lukkeperioden være fra 1. august 2024 til 31. januar 2025.

 

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med UK. Kommissionen har foreløbigt foreslået at videreføre de foranstaltninger for havbars, der gælder for 2023, herunder regler for rekreativt fiskeri efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b). For det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk pr. dag fra 1. april til 31. december 2023 og kun fangst og genudsætning (”catch and release”) uden for dette tidsrum i 2024. Det er ligeledes fortsat forbudt at fange havbars med faststående rekreative redskaber og beholde disse.

 

Intern fordeling af makrel

Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om allokeringen af den andel af EU’s makrelkvote, som historisk har været allokeret til Danmark i norske farvande. Drøftelserne forventes at kunne angå både 2022, 2023 og 2024 samt en fremtidig langsigtet løsning.

 

Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret
Ikke relevant.

Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

 

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2024 for bestande af interesse for Dan­mark. En stor del af TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for brutto­indtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

 

Der har været forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved indførelsen af supplerende tiltag for beskyttelsen af torsken i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i de seneste år. Afhængigt af i hvilket omfang disse tiltag videreføres for 2024, forventes der fortsat at kunne være sådanne erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tilsvarende har der været forudsat visse statsfinansielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Kontrolomkostningerne holdes inden for egen ramme.

 

I forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i saltvand forventes der ligeledes erhvervsøkonomiske omkostninger for de ålebedrifter, der udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i saltvand. De erhvervsøkonomiske omkostninger afhænger bl.a. af hvilken lukkeperiode, der fastsættes for ålefiskeriet.

 

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales adgang til norske farvande fra årets begyndelse.

 

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring
§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) vil blive h

 

[1] TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

[2] Den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

[3] Undtagelse for små fangster af visse arter.

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER
Kristian Bøgsted om sælen & skarven

Det oprindelige §20 spørgsmål, som fiskeriordfører Kristian Bøgsted (DD) stillede til miljøminister Magnus Heunicke (S) lød således:
Er ministeren enig i, at det er nødvendigt at reducere prædationen af fisk fra sæl og skarv for at genoprette fiskebestande, som det fremgår af ministerhenvendelsen fra
seks sjællandske borgmestre, herunder næstformand i Socialdemokratiet Marie Stærke
og fire andre borgmestre fra ministerens eget parti?

I sit svar tog ministeren udgangspunkt i, at spørgsmålet oprindeligt handler om havområdet omkring Sydsjælland, Stevns, Møn, Lolland og Falster, og at de lokale fiskebestande i området er pressede af forskellige faktorer, deriblandt rovdyr.

Ministeren svarede også, at både de spættede og grå sæler samt skarv er fredede og ikke derfor bare kan reguleres. Han fortalte også, at Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport,
der ankom tirsdag og som han vil sende ud til Folketinget.

– Med hensyn til sæler når man fra universitetets side frem til, at der ikke er noget, der tyder på,
at yderligere reduktion af de lokale bestande vil hjælpe genopretningen af aborre og gedde væsentligt i det sydøstlige område, fordi sælernes indtag af rovfisk i området er marginalt,
har man fundet ud af ved at undersøge sælerne.
Men med hensyn til skarv kan det ifølge universitetet ikke afvises, at skarv spiser aborre og gedde i et omfang, der kan begrænse
bistandens størrelse.
Derfor er det, at man fra statens side har reguleret årligt i området,
og også vil være klar til at gøre det.
Det er afhængigt af, hvor mange reder man finder det
pågældende år, men det vil man altså være klar til at gøre, lød det fra miljøminister Magnus Heunicke som svar på Kristian Bøgsteds spørgsmål.

Men ministerens svar var ikke helt nok for Danmarks Demokraternes Kristian Bøgsted, for han valgte at stille yderligere spørgsmål til Magnus Heunicke i salen.
Blandt andet ville politikeren gerne vide, om ministeren så ikke synes, at det kunne være på sin plads at kigge lidt mere konstruktivt eller restriktivt på det område her og rette en generel henvendelse til EU og spørge, om ikke vi er nødt til samarbejde om at få gjort et eller andet ved det, for der er jo tydeligvis et problem.

Til det svarede ministeren, at han bedt Miljøstyrelsen om at undersøge, om Danmark udnytter direktivets rammer til fulde, og se på, om der er noget, man kan ændre i den ansøgningsproces,
der skal være, for at regulere skarv; det kan være skarv, eller det kan være sæl.