”Ændring af vilkår for fiskeri i Østersøen”

 

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

”Ændring af vilkår for fiskeri i Østersøen”

Straksregulering nr. 46 – 2023 om ændring af vilkår for fiskeri i Østersøen (ICES underområde 25–32)
Det sker med virkning fra mandag den 6. november 2023 og gælder følgende vilkår for fiskeri i ICES-underområde 25-32 i Østersøen.

1. Fiskeri i ICES-underområde 25-32

Et direkte fiskeri efter torsk er forbudt i ICES-underområde 25-32.

Uanset redskabstype er det alene tilladt at udøve fiskeri, hvor torsk indgår som bifangst i henhold til følgende vilkår:

·         Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på mindre end 105 mm helmaske og ved
fiskeri med faststående redskaber med en maskestørrelse på mindre end 110 mm. helmaske, må fartøjer
maksimalt have en bifangst af torsk på 10 pct. pr. landing.

Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten
af torsk i en enkelt landing overskrider 20 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart
efter den seneste landing.

Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse licensliste nr. 99, 1000, 1200, 1201 og 1202
med tilsvarende fradrag af årsmængder.

Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med
overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

·         Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på minimum 105 mm helmaske (Bacoma), ved
fiskeri med 115 mm helmaske (T90), eller ved fiskeri med 120 mm helmaske (T90) og ved fiskeri med faststående
redskaber med en maskestørrelse på minimum 110 mm helmaske samt ved fiskeri med liner og kroge, må fartøjer
maksimalt have en bifangst af torsk på 30 pct. pr. landing.
Bifangstgrænsen på 30 pct. pr. landing kan overskrides, såfremt den samlede bifangst af torsk i levende vægt er
på 50 kg. eller derunder.

Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af torsk
i en enkelt landing overskrider 40 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing.

Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse licensliste nr. 1000, 1200, 1201 og 1202 med
tilsvarende fradrag af årsmængder.

Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse
af de anførte bifangstgrænser ikke.

·         Fartøjer indplaceret som Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og Øvrige Fartøjer (ØF) vil ved overtrædelse af ovennævnte vilkår
om ikke at udøve fiskeri i 15 dage få inddraget fartøjets fiskeritilladelse i en periode på 30 dage.

·         Enhver fangstrejse i ICES-underområde 25 – 32 skal påbegyndes med tom last.
Dog må et fartøj, der ankommer til en havn beliggende i det område (østlige Østersø), hvor fartøjet har fisket, undlade at
lande fangsten, hvis fartøjet fortsætter sit fiskeri i samme område med de samme redskaber, eller med henblik på landing
efterfølgende sejler til en anden havn beliggende i samme område. Der skal ved ankomst til havn ske forudanmeldelse om
ankomst, hvor mængden af den ombordværende fangst fordelt på arter skal oplyses.

2. Fiskeri i ICES-underområde 25 og 26

I lukkeperioden fra 1. maj til 31. august er alt fiskeri forbudt.

Undtaget fra forbuddet er:

·         Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter som fisker med garn, indfiltringsnet, eller toggergarn med
bundforankrede liner, langliner inden for fire sømil målt fra basislinjerne, flydende langliner, håndliner og pilkeudstyr eller
lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er under 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort
udgivet af de kompetente nationale myndigheder.

·         Fartøjer, der fisker i ICES-underområde 25 efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber meden
maskestørrelse på højst 45 mm. i områder hvor vanddybden er under 50 meter i henhold til de koordinater på det officielle
søkort udgivet af de kompetente myndigheder.

·         Når der fiskes i henhold til undtagelserne, skal alle fartøjer uanset længde føre logbog, og fartøjsføreren skal inden afsejling
fra havn afgive en melding herom til Fiskeristyrelsen. Meldingen afgives via Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk.
For fartøjer der anvender E-log, skal denne melding afgives via E-log”.

3. Fiskeri med langliner i ICES-underområde 22 – 31

Fiskeri med langliner uden for 4 sømil målt fra basislinjerne i ICES-underområde 22 – 31 er forbudt.

Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1193 af 26. september 2023
om regulering af fiskeriet § 17 samt Rådets Forordning (EU) 2022/2090 af 27. oktober 2022.

Meddelelsen træder i kraft den 6. november 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.

 

936total visits,1visits today

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *