Sælen årsag til omrigning

Svensk garnskipper rigger om pga. sælerne

I det lille skånske fiskerleje Skillinge, lidt nordøst for Ystad i det sydlige Sverige, har fiskeskipper Björn Ulups med sit garnfartøj »Isabella« også travlt med at holde sælerne på afstand fra både garn og fangster.
Med en afstand på kun en 15 til 20 sømil Nordvest for Hammerodde på Bornholm, er humøret også på nulpunktet her, efter to svenske fiskere endnu engang vender hjem fra et resultatetløst fiskeri i Østersøen. Fuldstændigt, som også danske fiskere oplever det, gang på gang at vende tomhændet og økonomisk trængte hjem fra deres fisketure omkring Bornholm.
Det umulige fiskeri
Den svenske fisker Björn og en kollega havde torsdag aften sat sine torske-kroge lige udenfor Skillinge i Skåne. Et fiskeri der som det danske helt er i tråd med et bæredygtigt og meget miljøvenligt samt skånsomt fiskeri, som både biologer og politikere sætter meget højt og som de vil gå langt for at bevare. Fredag morgen ville fiskerne så hive krogene igen. Trods et pænt fiskeri for en gangs skyld, varer glæden kun kort for de svenske fiskere, for hele fangsten bestod af usælgelige og værdiløse fisk, som var totalt sønderflænset og skambidt til ukendelighed af sælerne. Hele fangsten var ødelagt og økonomisk kan man næste ikke komme nærmere et kollaps i dette fiskeri. 8.000 Skr. kostede det i tabt og mistet omsætning og hvor der udelukkende var driftudgifter til brændstof og vedligeholdelse tilbage. På den baggrund syntes dette fiskeri, med de mange sæler om sig i Østersøen, nærmest at have overlevet sig selv, med færre og færre fangster og stadigt større skader forvoldt af sælerne.

Overfor FiskerForum.dk, fortæller Björn Ulups (50 år), at problemet med sælerne egentlig har været der siden 2013, men trods adskillige råb om hjælp og advarsler fra fiskerne side omkring problemet med ødelagte garn og redskaber, samt store tab af fisk, har ingen myndigheder reageret med de fornødne midler. Tilbage sidder blot en håndfuld fuldtidsfiskere og det er kun et spørgsmål om tid, inden de sidste også her må lukke og slukke samt finde andet erhverv.

Der syntes at være en udbredt berøringsangst overfor emnet sæler.

Selvom Svenske Myndigheder, med en reguleringsplan der opererer med nedskydning af små 1000 sæler om året, som efter fiskernes bedste mening er, at regne som »en skrædder i helvede«. Syntes det at være en regulering, der i stedet har skudt problematikken til hjørnespark og gemt det lidt væk i en plan, der helt klar ikke virker.

Björn Ulups henviser i stedet til en svensk undersøgelse, der opererer med langt højere regulerings-tal, nemlig på mellem 10.000 og 15.000 sæler om året alene i Sverige, hvis bestanden skal holdes blot nogenlunde som Status Quo.

Konsekvens af sælernes hærgen

Fiskeren fra Skåne, har pga. de nedslående fangstresultater med garn- og krogfiskeriet, nu købt den mindre kysttrawler »Melina« i Simrishamn i stedet. Så han fremover kan komme længere ud fra kysten end 30 sømil, hvor han håber at være heldig ikke at støde på så mange sæler. En løsning som den 50 årige fisker fra Ystad, desværre har været nødt til at tage. Hvis han skal kunne overleve i erhvervet til han skal pensioneres. Det regner han ikke selv med at nå, for sælerne har ført et langt større problem med sig, end folk umiddelbart er klar over.

Spredning af sælorm til andre fiskearter

For år tilbage kunne de svenske fiskere finde få orme-inficerede fisk og udelukkende torsk, hvor leveren havde orm. Dette tal er nu steget eksplosivt de seneste år. Nu er det ikke kun torsk, men også i større og mindre grad, rødspætter og pighvar der nu også er inficerede med orm. Orm som sælerne har bragt til området da de koloniserede hele Sydsverige.

For en halv snes år siden, fandt man ingen orm i fiskene. Men med det stadigt stigende antal sæler der nu findes, er antallet af orme-inficerede fisk også steget eksplosivt. Fra nogle få fisk dengang, til i dag at omfatte næsten alle fisk. Hvor fisk fanget tættere på kysten har betydeligt flere orm end fisk fanget længere ud.

Noget forskerne ikke helt har forstået, for de store sæl-kolonier i den Botniske Bugt, i Nordsverige, har ikke den samme problematik med orm, som Sydsverige nu slås med. Det er som om jo længere mod syd, til varmere og mere saltholdigt vand, desto mere eksploderer antallet af sælorm og forpester stadigt større områder i Østersøen. Værst ser det ud helt inde ved kysten, hvor problemerne er størst.

Netop dette gør, at de små kystbåde der med garn og kroge tidligere havde et fornuftigt fiskeri langs kysterne, nu ikke eksisterer længere. Fiskerne er tvunget længere og længere ud fra kysten, for med blot lidt held, at kunne fange nogle få fisk, som ikke er inficerede alt for meget med orm.

Et skånsomt og bæredygtigt fiskeri er ved at forsvinde, ikke kun i Sverige men også i Danmark. Hvis ikke problemet skal brede sig til Tyskland også, bør svenske og danske myndigheder tage deres ansvar alvorligt. En gennemgribende regulering syntes at være det eneste løsning på problemet.

En fredning af sælerne, mangler også en øvre grænse for hvor mange sæler naturen kan bære og holde til. For fortsætter udviklingen, ender det galt. Et helt erhverv af kystfiskere i både de indre svenske og danske farvande er i fare for at forsvinde. Fisker Björn Ulups sidder i dag tilbage, som én af få fiskere, i en uddøende race og erhverv, der når det først er dømt ude, ikke sådan lige lader sig genetablere igen.
Kilde: FiskerForum

Bekendtgørelse om afmærkning af fiskeredskaber

BEK nr 307 af 22/04/1994 Gældende

Offentliggørelsesdato: 03-05-1994
Miljø- og Fødevareministeriet

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om afmærkning af fiskeredskaber

I medfør af § 18, stk. 1, § 21, § 42, stk. 2 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 29. september 1993 fastsættes følgende bestemmelser om afmærkning af fiskeredskaber:

  • 1.Bekendtgørelsen finder anvendelse for afmærkning af fiskeredskaber anbragt på dansk fiskeriterritorium.
  • 2.I denne bekendtgørelse anvendes følgende definitioner:
  • 1) Ved »3 sømilegrænsen« forstås en linie trukket 3 sømil fra lavvandslinien (kysten), i Nordsøen bestemt ved middel-springtidslavvande (MLWS) og inden for Skagen bestemt ved middelvandstand (MSL).
  • 2) »Østersøen« defineres som farvandsområdet afgrænset mod vest af rette linier mellem Hasenøre – Gniben Odde, og fra Gilbjerg Hoved til Kullen fyr.
  • 3) »Øresund« defineres som farvandsområdet, mod nord afgrænset af en linie Gilbjerg Hoved til Kullen fyr og mod syd af en linie fra Falsterbo Fyr til Stevns Fyr.
  • 4) »Den østlige sektor«: Forstået som halvdelen af kompascirklen fra nord gennem øst til og med syd.
  • 5) »Den vestlige sektor«: Forstået som halvdelen af kompascirklen fra syd gennem vest til og med nord.
  • 6) »Redskab«: Selve redskabet uden forankrings- og afmærkningsanordninger.
  • a) »Oversejlingsbart redskab«: Redskab der kan oversejles med den for området normalt forekommende besejlingsdybde.
  • b) »Overfladeredskab«: Redskab der ikke kan oversejles.
  • c) »Faststående redskab«: Et redskab forsynet med rad og fastgjort til pæle eller anden forankring. (Bundgarn eller bundgarnslignende redskaber, overvandsruser og undervandsruser).
  • d) »Redskabets længde«: Længden af det enkelte redskab eller hele længden af sammenkoblede redskaber.
  • e) »Flytbart redskab«: Alle redskaber, der ikke omfattes af pkt. c), eksempelvis nedgarn, kasteruser, krogliner, tejner, drivgarn og svajende garn.
  • f) »Drivende redskab«: Flytbart redskab, der ikke er forankret til bunden, eksempelvis, lakse-, silde- og makreldrivgarn.
  • g) »Svajende redskab«: Flytbart redskab, der kun er forankret i den ene ende.
  • 7) »Fiskemærke« (vager): En stang med eller uden flyder til markering af et redskabs position.
  • 8) »Fiskefrit fiskemærke« (sletvager): Fiskemærke med lysrefleks, men uden lys, flag eller radarreflektor og udformet således, at drivis og drivende redskaber kan drive over fiskemærket.
  • 9) »Fiskekugle«: Flydende kugleformet markering, som afmærker den forankrede ende af svajende redskab og tejne.
  • 10) »Mørke«. Tiden mellem solnedgang og solopgang.

Faststående fiskeredskaber

  • 3.Faststående fiskeredskaber skal på yderste hovedpæl (i en evt. garnrække) afmærkes med 2 sorte flag. Inderste pæl afmærkes med 1 sort flag. Hvor der i stedet for pæle anvendes anden fastgørelse, skal fiskemærker anvendes til afmærkning.

Stk. 2. Hvor den yderste hovedpæl eller fiskemærke står på vanddybder over 2 meter, skal yderligere afmærkes med 2 lysreflekser i henhold til »retninger for indgående« som fastsat af Farvandsvæsenet i »Afmærkning af danske farvande« (bilag 1).

Stk. 3. Lysrefleksmaterialet skal være af højreflekterende materiale og bestå af mindst 6 cm brede strimler. Lysrefleks skal være grønt hvor der »for indgående« skal holdes om styrbord og rødt hvor der »for indgående« skal holdes om bagbord. Afstanden mellem to lysreflekser skal være mindst 12 cm.

  • 4.Hvor hensynet til besejlingsforholdene kræver det, kan fiskerikontrollen påbyde anvendelse af lysafmærkning på yderste hovedpæl eller fiskemærke (hurtigblink med karakteristik 0,3s lys, 0,7s mørke).

Stk. 2. På redskaber, som »for indgående« skal holdes om styrbord, skal lanternen vise grønt lys (hurtig blink).

Stk. 3. På redskaber, som »for indgående« skal holdes om bagbord, skal lanternen vise rødt lys (hurtig blink).

Stk. 4. Lyset skal anbringes øverst på pælen eller fiskemærket og være synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 2 sømil.

  • 5.Ved indtagelsen af fiskepladser skal yderste hovedpæl afmærkes som anført i § 3, og såfremt det påbydes, lysafmærkes, jf. § 4. Såfremt nedramning ikke kan ske, foretages på dennes plads, afmærkning med fiskemærke med 2 sorte flag og 2 gule lysreflekser.

Stk. 2. Ved påbudte gennemsejlingsåbninger i en bundgarnsrække skal endvidere hovedpælen ved hver gennemsejlingsåbning være forsynet med 1 sort flag og 1 gul lysrefleks.

Stk. 3. For bundsgarnspæle, der midlertidigt ikke benyttes til fiskeri, skal yderste hovedpæl afmærkes som anført i § 3 og efter påbud lysafmærkes, jf. § 4.

Stk. 4. Er en garnrække under fjernelse, storm- eller isbeskadiget skal den til enhver tid yderste pæl, knækket som hel, afmærkes i henhold til § 3 og efter påbud lysafmærkes, jf. § 4.

  • 6.Knækkede bundgarnspæle i en række, bortset fra yderste hovedpæl, afmærkes med et fiskemærke, forsynet med 1 sort flag og 1 gult lysrefleks.
  • 7.Fiskemærker skal have en højde af mindst 1.2 m over vandoverfladen.

Stk. 2. Flag skal være firkantede. Den korteste kants længde skal være mindst 25 cm.

Stk. 3. Afstanden mellem 2 flag på samme fiskemærke/pæl skal være mindst 20 cm.

Stk. 4. Afstanden mellem flag og vandoverflade skal på fiskemærker være mindst 50 cm. På pæle skal afstanden mellem flag og vandoverfladen være mindst 1,5 m.

  • 8.Lysafmærkning må kun foretages efter indhentet tilladelse fra fiskerikontrollen. Fiskerikontrollen afgør efter forhandling med Farvandsvæsenet om et faststående fiskeredskab skal eller kan forsynes med den i § 4 nævnte lysafmærkning.

Flytbare fiskeredskaber

  • 9.Flytbare fiskeredskaber afmærkes således:

i den østlige sektor skal redskabets yderende afmærkes med et fiskemærke (vager) forsynet med 1 flag og 1 gult lysrefleks.

Stk. 2. I den vestlige sektor skal redskabets yderende afmærkes med et fiskemærke (vager) forsynet med 2 flag og 2 gule lysreflekser.

Stk. 3. Enkeltstående tejner, som ikke er udsat i lænke, kan, i stedet for fiskemærker, afmærkes med fiskekugle med en diameter på mindst 15 cm.

Stk. 4. Redskaber eller dele heraf, der er anbragt udenfor 3 sømilegrænsen, skal mellem enderne afmærkes med et fiskemærke (vager) for hver sømil, og indenfor 3 sømilegrænsen for hver 0,5 sømil. Fiskemærket skal være forsynet med 1 hvidt flag og 1 gult lysrefleks. Mellemvagerne skal dog ikke anvendes for »oversejlingsbare« redskaber i Østersøen.

Stk. 5. Et fiskemærke, som markerer overfladeredskab, skal uden for 3 sømilegrænsen, undtagen i Øresund, forsynes med radarreflektor.

  • 10.I mørke forsynes fiskemærker i nedenstående tilfælde med lys, jf. § 15 svarende til antal flag:
  • 1) yderenderne af redskaber, anbragt helt eller delvis uden for søterritoriet.
  • 2) ved afmærkning af overfladeredskaber i nærheden af etablerede sejlruter, og i øvrigt hvor skibstrafik normalt forekommer.

Stk. 2. Den indbyrdes afstand mellem 2 fiskemærker med lys på samme redskab må ikke overstige 2 sømil.

  • 11.Ved fiskeri i Øresund i perioden 1. september – 31. december skal udenfor 7 meters vanddybde i stedet for fiskemærker anvendes »fiskefri fiskemærker« (sletvagere) forsynet med gule lysreflekser, jf. § 9. Fiskefri fiskemærker skal desuden anvendes i farvande, hvor drivis forekommer.
  • 12.Svajende og drivende redskaber skal afmærkes i overensstemmelse med §§ 9 og 10.

Stk. 2. Hvis det på grund af strøm- og vindforholdene ikke er muligt ved udsætningen at afgøre, i hvilken retning redskabet kommer til at stå, må redskabet dog afmærkes med fiskemærker af samme slags. Sådanne fiskemærker skal være udformet som afmærkningen i den østlige sektor.

Stk. 3. Hvis den ene ende af redskabet er fæstnet til et fartøj, skal denne ikke afmærkes.

Stk. 4. Den forankrede ende på et svajende redskab må afmærkes med en fiskekugle, hvis redskabet er kortere end 200 meter og er udsat indenfor basislinien i Kattegat og Skagerrak. Fiskekuglen skal være vel synlig og have en diameter på mindst 30 cm og være forsynet med 1 gult lysrefleks.

  • 13.Fiskemærker skal uden for 3 sømilegrænsen have en højde af mindst 2 m over vandoverfladen og inden for denne grænse mindst 1,2 m over vandoverfladen, såfremt lys i henhold til § 10 ikke er påkrævet.

Stk. 2. Fiskemærkerne må ikke være røde eller grønne.

  • 14.Flag der afmærker enderne i samme redskab skal være ens og være firkantede og må ikke være hvide.

Stk. 2. For fiskemærker med en højde på mindst 2 meter skal flagets korteste kant være mindst 40 cm og for andre fiskemærker skal flagets korteste kant være mindst 25 cm.

Stk. 3. Afstanden mellem 2 flag på samme fiskemærke skal være mindst 20 cm.

Stk. 4. Afstanden mellem flag og vandoverflade skal for fiskemærker over 2 meter være mindst 80 cm og for andre fiskemærker mindst 50 cm.

  • 15.Lys på fiskemærker, skal have fyrkarakteren FL.Y 5 s, dvs. udsende 1 gult blink hvert femte sekund (0,3 s lys, 4,7 s mørke), og være synlige hele horisonten rundt i en afstand af mindst 2 sømil.

Stk. 2. På fiskemærker, hvis stagehøjde er 2 meter, skal det underste lys anbringes 1,5 meter over vandoverfladen. Hvor fiskemærker er forsynet med 2 lys, skal afstanden mellem de 2 lys være mindst 50 cm. Lysene skal blinke samtidigt.

  • 16.Radarreflektoren skal placeres så højt som muligt på fiskemærket, og give et ekko på radarskærmen i en afstand af mindst 2 sømil i alle retninger.

Stk. 2. En radarreflektor på fiskemærker, som afmærker »overfladeredskaber«, skal være kugleformet (sfærisk) og placeres øverst på fiskemærket.

  • 17.Lysreflekser på fiskemærker skal være af et højreflekterende materiale og bestå af mindst 6 cm brede gule strimler, reflekterende horisonten rundt og anbringes så højt som muligt på fiskemærket. Afstanden mellem to lysreflekser skal være mindst 12 cm.
  • 18.Liner, der anvendes mellem fiskemærker eller fiskekugler og redskaber/forankringer, skal være fremstillet af synkende materiale eller være nedtynget.
  • 19.Hvor hensynet til besejlingsforholdene tillader det, kan fiskerikontrollen efter forhandling med Farvandsvæsenet lokalt gøre undtagelse i brugen af lysafmærkning og radarreflektor.

Stk. 2. Såfremt et fiskeredskab i øvrigt ønskes afmærket, skal bestemmelserne i denne bekendtgørelse anvendes.

  • 20.Vagere, ankre og andet til fastgørelse af flytbare fiskeredskaber skal fjernes efter afsluttet fiskeri.
  • 21.Overtrædelse af bestemmelserne §§ 3-9 og §§ 11-20 i denne bekendtgørelse eller manglende efterkommelse af de påbud eller ordrer, fiskerikontrollen giver i medfør af denne bekendtgørelse, straffes med bøde.
  • 22.Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1994 og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 13 af 8. januar 1990.

Stk. 2. Som bilag til bekendtgørelsen er trykt »retninger for indgående« og skitse for fiskemærkestørrelser.

Fiskeriministeriet, den 22. april 1994

Bjørn Westh

Vil du sætte på m. overskriften:

Spørgsmål rejst!
Vagerne skal fjernes efter fiskeri!

 

Hilsen Bruno

Seks kilometer ulovlige garn!

               Seks kilometer ulovlige garn!

Det er i følge fiskerikontrollen »dybt« ulovligt. En udtalelse der sidst i marts faldt efter weekendens kontrolindsats i Langelandsbæltet, hvor fiskerikontrollen hev seks kilometer ulovlige garn ombord på »Havternen«.


Det skete på baggrund af et tip til Fiskerikontrollen, at seks kilometer ulovligt garn blev bjærget. Garn som i følge fiskerikontrollen havde en værdi af ca. 60.000 kroner, hvilket også i Fiskerikontrollens terminologi er en usædvanlig stor fangst.

Garnene var sat på 30 meters dybde og strakte sig ud i dybhavsruten i Langelandsbæltet, fem sømil syd for Spodsbjerg. Oveni de mange ulovlige garn, fandt Fiskerikontrollen også på positionen afmærkningsdunke uden ejeridentifikation og numre, hvilket også er ulovligt.

Målet med det ulovlige fiskeri har været torsk, som de senere år, og netop i dette område, mærkbart er reduceret, pga. anbefalinger fra biologerne og ICES. En betydelig kvotenedgang samt et decideret stop for fiskeri efter torsk i den Vestlige Østersø, gældende for hele februar og marts måned, har alligevel og måske været for fristende for nogle.

I skrivende stund har man ikke fundet de skyldige og man kan derfor kun gisne om hvem synderne har været.
Kilde: FiskerForum

Sælerne! Er der bedre regulering på vej?

Sælerne! Er der bedre regulering på vej?
                                        Ministeren svarer lokalformanden i Skive FF

Til Jørgen Skytte Jeppesen, Skive fritidsfiskerforening
Kære Jørgen Skytte Jeppesen.

Tak for din henvendelse af 27. februar 2018 om sæler i de indre danske farvande.

Jeg er stærkt optaget af at finde løsninger på den gode balance imellem sæler og fiskeri, og jeg har bedt Miljøstyrelsen se på, hvordan reglerne i vildtskadebekendtgørelsen kan ændres, så det i visse situationer bliver muligt at søge om reguleringstilladelse for foreninger, der organiserer lyst- eller fritidsfiskere, når en skade på pressede fiskebestande kan dokumenteres.

Jeg har ligeledes sat Miljøstyrelsen i gang med at få kortlagt omfanget af problemerne med sæler, der skader fiskeriet eller presser fiskebestandene.
Denne kortlægning vil indgå i en samlet løsningsmodel for forvaltning af sæler i Danmark og danne grundlag for hvilke situationer, der vil give adgang til en reguleringstilladelse.

I løsningsmodellen vil også indgå evt. muligheder for at afværge, at sælerne svømmer ind i åerne.

Jeg sætter pris på, at du og andre stiller jer til rådighed for at bidrage til løsningen af problemstillingen.

Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotholmsgade 12 • 1216 København K

Bly og fiskeredskaber

Bly og fiskeredskaber

DACONET v. Jess Rasmussen svarer vedrørende bly!
Bladet har fået denne redegørelse om brug af blyholdige produkter.

Hvide Sande den 12. marts 2018.

     – Jeg kan forstå der har været nogen tvivl vedr. brugen af blyholdige produkter, siger Jess Rasmussen.

Som producent må vi gerne sælge synkeliner til fiskeriet, som indeholder bly. Vi må dog ikke sælge andre former for bly, hverken til erhverv eller til fritidsbrug. Dvs. bly til ruserad og flagbøjer ikke må sælges af os (kun til udlandet ).

Som erhvervsfisker og fritidsfisker må man gerne bruge det bly man har, og bruge det til ruserne/flagbøjerne…..men det må, og kan ikke købes af os hos Daconet/Frydendahl.

Som alternativ bruger vi zink til ruser og flagbøjer.

Spørgsmål rejst! Vagerne skal fjernes efter fiskeri!

Spørgsmål rejst!
Vagerne skal fjernes efter fiskeri!

 

BEK nr 307 af 22/04/1994 Gældende

Offentliggørelsesdato: 03-05-1994
Miljø- og Fødevareministeriet

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om afmærkning af fiskeredskaber

I medfør af § 18, stk. 1, § 21, § 42, stk. 2 i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 29. september 1993 fastsættes følgende bestemmelser om afmærkning af fiskeredskaber:

  • 1.Bekendtgørelsen finder anvendelse for afmærkning af fiskeredskaber anbragt på dansk fiskeriterritorium.
  • 2.I denne bekendtgørelse anvendes følgende definitioner:
  • 1) Ved »3 sømilegrænsen« forstås en linie trukket 3 sømil fra lavvandslinien (kysten), i Nordsøen bestemt ved middel-springtidslavvande (MLWS) og inden for Skagen bestemt ved middelvandstand (MSL).
  • 2) »Østersøen« defineres som farvandsområdet afgrænset mod vest af rette linier mellem Hasenøre – Gniben Odde, og fra Gilbjerg Hoved til Kullen fyr.
  • 3) »Øresund« defineres som farvandsområdet, mod nord afgrænset af en linie Gilbjerg Hoved til Kullen fyr og mod syd af en linie fra Falsterbo Fyr til Stevns Fyr.
  • 4) »Den østlige sektor«: Forstået som halvdelen af kompascirklen fra nord gennem øst til og med syd.
  • 5) »Den vestlige sektor«: Forstået som halvdelen af kompascirklen fra syd gennem vest til og med nord.
  • 6) »Redskab«: Selve redskabet uden forankrings- og afmærkningsanordninger.
  • a) »Oversejlingsbart redskab«: Redskab der kan oversejles med den for området normalt forekommende besejlingsdybde.
  • b) »Overfladeredskab«: Redskab der ikke kan oversejles.
  • c) »Faststående redskab«: Et redskab forsynet med rad og fastgjort til pæle eller anden forankring. (Bundgarn eller bundgarnslignende redskaber, overvandsruser og undervandsruser).
  • d) »Redskabets længde«: Længden af det enkelte redskab eller hele længden af sammenkoblede redskaber.
  • e) »Flytbart redskab«: Alle redskaber, der ikke omfattes af pkt. c), eksempelvis nedgarn, kasteruser, krogliner, tejner, drivgarn og svajende garn.
  • f) »Drivende redskab«: Flytbart redskab, der ikke er forankret til bunden, eksempelvis, lakse-, silde- og makreldrivgarn.
  • g) »Svajende redskab«: Flytbart redskab, der kun er forankret i den ene ende.
  • 7) »Fiskemærke« (vager): En stang med eller uden flyder til markering af et redskabs position.
  • 8) »Fiskefrit fiskemærke« (sletvager): Fiskemærke med lysrefleks, men uden lys, flag eller radarreflektor og udformet således, at drivis og drivende redskaber kan drive over fiskemærket.
  • 9) »Fiskekugle«: Flydende kugleformet markering, som afmærker den forankrede ende af svajende redskab og tejne.
  • 10) »Mørke«. Tiden mellem solnedgang og solopgang.

Faststående fiskeredskaber

  • 3.Faststående fiskeredskaber skal på yderste hovedpæl (i en evt. garnrække) afmærkes med 2 sorte flag. Inderste pæl afmærkes med 1 sort flag. Hvor der i stedet for pæle anvendes anden fastgørelse, skal fiskemærker anvendes til afmærkning.

Stk. 2. Hvor den yderste hovedpæl eller fiskemærke står på vanddybder over 2 meter, skal yderligere afmærkes med 2 lysreflekser i henhold til »retninger for indgående« som fastsat af Farvandsvæsenet i »Afmærkning af danske farvande« (bilag 1).

Stk. 3. Lysrefleksmaterialet skal være af højreflekterende materiale og bestå af mindst 6 cm brede strimler. Lysrefleks skal være grønt hvor der »for indgående« skal holdes om styrbord og rødt hvor der »for indgående« skal holdes om bagbord. Afstanden mellem to lysreflekser skal være mindst 12 cm.

  • 4.Hvor hensynet til besejlingsforholdene kræver det, kan fiskerikontrollen påbyde anvendelse af lysafmærkning på yderste hovedpæl eller fiskemærke (hurtigblink med karakteristik 0,3s lys, 0,7s mørke).

Stk. 2. På redskaber, som »for indgående« skal holdes om styrbord, skal lanternen vise grønt lys (hurtig blink).

Stk. 3. På redskaber, som »for indgående« skal holdes om bagbord, skal lanternen vise rødt lys (hurtig blink).

Stk. 4. Lyset skal anbringes øverst på pælen eller fiskemærket og være synligt hele horisonten rundt i en afstand af mindst 2 sømil.

  • 5.Ved indtagelsen af fiskepladser skal yderste hovedpæl afmærkes som anført i § 3, og såfremt det påbydes, lysafmærkes, jf. § 4. Såfremt nedramning ikke kan ske, foretages på dennes plads, afmærkning med fiskemærke med 2 sorte flag og 2 gule lysreflekser.

Stk. 2. Ved påbudte gennemsejlingsåbninger i en bundgarnsrække skal endvidere hovedpælen ved hver gennemsejlingsåbning være forsynet med 1 sort flag og 1 gul lysrefleks.

Stk. 3. For bundsgarnspæle, der midlertidigt ikke benyttes til fiskeri, skal yderste hovedpæl afmærkes som anført i § 3 og efter påbud lysafmærkes, jf. § 4.

Stk. 4. Er en garnrække under fjernelse, storm- eller isbeskadiget skal den til enhver tid yderste pæl, knækket som hel, afmærkes i henhold til § 3 og efter påbud lysafmærkes, jf. § 4.

  • 6.Knækkede bundgarnspæle i en række, bortset fra yderste hovedpæl, afmærkes med et fiskemærke, forsynet med 1 sort flag og 1 gult lysrefleks.
  • 7.Fiskemærker skal have en højde af mindst 1.2 m over vandoverfladen.

Stk. 2. Flag skal være firkantede. Den korteste kants længde skal være mindst 25 cm.

Stk. 3. Afstanden mellem 2 flag på samme fiskemærke/pæl skal være mindst 20 cm.

Stk. 4. Afstanden mellem flag og vandoverflade skal på fiskemærker være mindst 50 cm. På pæle skal afstanden mellem flag og vandoverfladen være mindst 1,5 m.

  • 8.Lysafmærkning må kun foretages efter indhentet tilladelse fra fiskerikontrollen. Fiskerikontrollen afgør efter forhandling med Farvandsvæsenet om et faststående fiskeredskab skal eller kan forsynes med den i § 4 nævnte lysafmærkning.

Flytbare fiskeredskaber

  • 9.Flytbare fiskeredskaber afmærkes således:

i den østlige sektor skal redskabets yderende afmærkes med et fiskemærke (vager) forsynet med 1 flag og 1 gult lysrefleks.

Stk. 2. I den vestlige sektor skal redskabets yderende afmærkes med et fiskemærke (vager) forsynet med 2 flag og 2 gule lysreflekser.

Stk. 3. Enkeltstående tejner, som ikke er udsat i lænke, kan, i stedet for fiskemærker, afmærkes med fiskekugle med en diameter på mindst 15 cm.

Stk. 4. Redskaber eller dele heraf, der er anbragt udenfor 3 sømilegrænsen, skal mellem enderne afmærkes med et fiskemærke (vager) for hver sømil, og indenfor 3 sømilegrænsen for hver 0,5 sømil. Fiskemærket skal være forsynet med 1 hvidt flag og 1 gult lysrefleks. Mellemvagerne skal dog ikke anvendes for »oversejlingsbare« redskaber i Østersøen.

Stk. 5. Et fiskemærke, som markerer overfladeredskab, skal uden for 3 sømilegrænsen, undtagen i Øresund, forsynes med radarreflektor.

  • 10.I mørke forsynes fiskemærker i nedenstående tilfælde med lys, jf. § 15 svarende til antal flag:
  • 1) yderenderne af redskaber, anbragt helt eller delvis uden for søterritoriet.
  • 2) ved afmærkning af overfladeredskaber i nærheden af etablerede sejlruter, og i øvrigt hvor skibstrafik normalt forekommer.

Stk. 2. Den indbyrdes afstand mellem 2 fiskemærker med lys på samme redskab må ikke overstige 2 sømil.

  • 11.Ved fiskeri i Øresund i perioden 1. september – 31. december skal udenfor 7 meters vanddybde i stedet for fiskemærker anvendes »fiskefri fiskemærker« (sletvagere) forsynet med gule lysreflekser, jf. § 9. Fiskefri fiskemærker skal desuden anvendes i farvande, hvor drivis forekommer.
  • 12.Svajende og drivende redskaber skal afmærkes i overensstemmelse med §§ 9 og 10.

Stk. 2. Hvis det på grund af strøm- og vindforholdene ikke er muligt ved udsætningen at afgøre, i hvilken retning redskabet kommer til at stå, må redskabet dog afmærkes med fiskemærker af samme slags. Sådanne fiskemærker skal være udformet som afmærkningen i den østlige sektor.

Stk. 3. Hvis den ene ende af redskabet er fæstnet til et fartøj, skal denne ikke afmærkes.

Stk. 4. Den forankrede ende på et svajende redskab må afmærkes med en fiskekugle, hvis redskabet er kortere end 200 meter og er udsat indenfor basislinien i Kattegat og Skagerrak. Fiskekuglen skal være vel synlig og have en diameter på mindst 30 cm og være forsynet med 1 gult lysrefleks.

  • 13.Fiskemærker skal uden for 3 sømilegrænsen have en højde af mindst 2 m over vandoverfladen og inden for denne grænse mindst 1,2 m over vandoverfladen, såfremt lys i henhold til § 10 ikke er påkrævet.

Stk. 2. Fiskemærkerne må ikke være røde eller grønne.

  • 14.Flag der afmærker enderne i samme redskab skal være ens og være firkantede og må ikke være hvide.

Stk. 2. For fiskemærker med en højde på mindst 2 meter skal flagets korteste kant være mindst 40 cm og for andre fiskemærker skal flagets korteste kant være mindst 25 cm.

Stk. 3. Afstanden mellem 2 flag på samme fiskemærke skal være mindst 20 cm.

Stk. 4. Afstanden mellem flag og vandoverflade skal for fiskemærker over 2 meter være mindst 80 cm og for andre fiskemærker mindst 50 cm.

  • 15.Lys på fiskemærker, skal have fyrkarakteren FL.Y 5 s, dvs. udsende 1 gult blink hvert femte sekund (0,3 s lys, 4,7 s mørke), og være synlige hele horisonten rundt i en afstand af mindst 2 sømil.

Stk. 2. På fiskemærker, hvis stagehøjde er 2 meter, skal det underste lys anbringes 1,5 meter over vandoverfladen. Hvor fiskemærker er forsynet med 2 lys, skal afstanden mellem de 2 lys være mindst 50 cm. Lysene skal blinke samtidigt.

  • 16.Radarreflektoren skal placeres så højt som muligt på fiskemærket, og give et ekko på radarskærmen i en afstand af mindst 2 sømil i alle retninger.

Stk. 2. En radarreflektor på fiskemærker, som afmærker »overfladeredskaber«, skal være kugleformet (sfærisk) og placeres øverst på fiskemærket.

  • 17.Lysreflekser på fiskemærker skal være af et højreflekterende materiale og bestå af mindst 6 cm brede gule strimler, reflekterende horisonten rundt og anbringes så højt som muligt på fiskemærket. Afstanden mellem to lysreflekser skal være mindst 12 cm.
  • 18.Liner, der anvendes mellem fiskemærker eller fiskekugler og redskaber/forankringer, skal være fremstillet af synkende materiale eller være nedtynget.
  • 19.Hvor hensynet til besejlingsforholdene tillader det, kan fiskerikontrollen efter forhandling med Farvandsvæsenet lokalt gøre undtagelse i brugen af lysafmærkning og radarreflektor.

Stk. 2. Såfremt et fiskeredskab i øvrigt ønskes afmærket, skal bestemmelserne i denne bekendtgørelse anvendes.

  • 20.Vagere, ankre og andet til fastgørelse af flytbare fiskeredskaber skal fjernes efter afsluttet fiskeri.
  • 21.Overtrædelse af bestemmelserne §§ 3-9 og §§ 11-20 i denne bekendtgørelse eller manglende efterkommelse af de påbud eller ordrer, fiskerikontrollen giver i medfør af denne bekendtgørelse, straffes med bøde.
  • 22.Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1994 og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 13 af 8. januar 1990.

Stk. 2. Som bilag til bekendtgørelsen er trykt »retninger for indgående« og skitse for fiskemærkestørrelser.

Fiskeriministeriet, den 22. april 1994

Bjørn Westh