På jagt i 1999 efter tidligere tjærepladser i Frederikshavn!
Man lavede kortlægning af det man havde kendskab til!,-og fandt de 17 første!

Redigering Bruno Müller
Nordjyllands Amt blev opmærksom på, at der i forbindelse med fiskeri før i tiden, herunder specielt bundgarnsfiskeri,
har været et stort antal pladser, hvorpå der har været tjæret fiskegarn, og som kunne skabe problemer i forhold til nuværende og fremtidig arealanvendelse,- især boligbyggeri!

Hvem ejede det,-og hvem styrede det?
De gamle tjærepladser rundt om i landet, var som regel som var ejet af fiskerne, og var som regel styret af byens Tjærelaug, som gav dem ret til at benytte tjæregryden i et vist antal dage som der var brug for.
Tjæreanlægget bestod af gryde, tjærelad og hejseværk og rundt om gryden var muret en kappe op, hvori der fandtes en indfyringsluge til det brænde, der blev brugt til at varme tjæren op med. Hertil en skorsten med renselem.
Tjæren blev varmet op i tjæregryden for at få den tyndtflydende, og ved hjælp af hejseværket blev garnene dyppet i tjæren og derefter hejst op på et tjærelad, så den overskydende tjære kunne
løbe ned i tjæregryden igen.
Herefter blev garnene lagt til tørre i græsset, eller på stativer rundt
omkring på tjæreanlægget.
Garntjæring foregik et par gange i løbet af en fiskesæson, som kunne vare en 9-10 måneder, alt efter vejrliget.
Det var hårdt arbejde, hvortil man havde arbejdstøj, støvler og lignende, som kun blev brugt ved tjæring

NORGE! Mand idømt fængsel for spøgelsesfiskeri

En mand har i Nord-Troms og Senja Byret tilstået at have ladet torskegarn stå urøgtet i havet i fire måneder. Da nettene blev trukket, fandt man et stort antal døde fisk og krabber samt 23 druknede marsvin.

– Spøgelsesfiskeri er et udbredt problem, og en stor trussel mod miljøet og dyrevelfærden. Undladelse af at ryge net medfører langvarige smerter og stress for de dyr, der fanges i nettet, og vil desuden føre til, at der bliver fanget et større antal dyr i nettet, end hvis det var røget dagligt, siger politiadvokat i Økokrim, Tone Strømsnes Olsen.

Manden, der arbejdede som skipper på en fiskerbåd, er nu blevet dømt for at have fisket på en måde, der ikke er dyrevelfærdsmæssigt hensigtsmæssig og for at efterlade dyr i en hjælpeløs tilstand. Han er også blevet dømt for brud på rygepligten.
Fiskeri med net er en lovlig metode, men når det ikke ryges, er der risiko for, at de dyr, der fanges i nettene, udsættes for unødig stress. – Marsvin er pattedyr, der drukner, når de fanges i net, hvilket er en langsom, meget stressende og smertefuld dødsproces.

Forskning viser, at fisk og krabber også er følende væsener, og at de oplever smerte og stress med store ligheder med det, vi ser hos pattedyr, siger Strømsnes Olsen.

Byretten mente, at den rigtige straf var fængsel i 60 dage. Efter at have fraregnet tilståelsen og sagsbehandlingstiden fandt landsretten, at skipperen skulle idømmes 30 dages fængsel. Han blev også dømt til at godtgøre Fiskeridirektoratets udgifter til at trække garnene op.
Formålet med dyreværnsloven er at fremme god dyrevelfærd og respekt for dyr. Det gælder også for dyr, der lever i havet. – Jeg mener, at dommen sender et vigtigt budskab om, at spøgelsesfiskeri er en alvorlig overtrædelse af dyreværnsloven, og at undladelse af at ryge net skal straffes med fængsel, siger Strømsnes Olsen.
Dommen er ikke endelig.

Flydende havvindmøller
Stort innovationspartnerskab udvikler fremtidens design til flydende havvindmølleparker

Projektet hedder “Integrated Designs for Future Floating Offshore Wind Farm Technology (INF4INiTY)”, og at blive tildelt projektet er en stor milepæl for NIRAS, idet der giver vores eksperter inden for Offshore Wind muligheden for at arbejde med nyskabende teknologier og sætte deres ingeniør- og miljøkompetencer i spil.

“Dette projekt er en vigtig sejr for NIRAS, som gør det muligt for os at arbejde med topmoderne teknologi inden for flydende havvind, samtidig med at vi deltager i etableringen af et benchmark-koncept for den fremtidige tilgang til håndtering af miljøkonsekvensvurderinger, tilladelser og samtykke for flydende havvindmølleparker. Vores teknologier,
serviceydelser og knowhow vil spille en nøglerolle i projektets succes, samtidig med at vi vil kunne udvide og udvikle os med ekspertise fra konsortiepartnerne i de kommende fire år,” siger Thor Ugelvig Petersen, forretningsdirektør for offshore vind.INF4INiTY.

Projektet handler om at udvikle integrerede design til fremtidige flydende havvindmølleparker og levere teknologiske innovationer, der inddrager naturen som en del af det flydende fundament for havvindmøllen.
NIRAS vandt kontrakten i et fælles partnerskab bestående af 13 partnere fra otte europæiske lande.

Revolutionerende teknologi inden for offshore vind
INF4INiTY leverer især to store teknologiske innovationer: et innovativt naturinklusivt design (NID) til tyngdeankre og
deres tilknyttede beskyttelsessystem mod erosion og desuden en innovativ primær kunstig revstruktur (ARS) kombineret
med den flydende struktur af en flydende havvindmølle.

Ansjosen – et muligt fiskerieventyr 

Varmere havtemperaturer i Østersøen kan være årsagen der får
middelhavsfisken til at flytte til Bornholm.
-af Line Dalgaard Jensen. DTU Aqua
Måske et nyt fiskeri? Måske ny føde til torsken
Mens torskene er blevet færre i Østersøen, så er nye arter kommet til. Havtemperaturen er steget med halvanden
procent over de sidste 30 år, og det betyder, at ansjosen nu er at finde nær klippeøen.
Sektionsleder Marie Storr-Paulsen fortæller, at nogle fiskere overvejer at drive kommercielt fiskeri på ansjos
Mens Jane Behrens, der forsker i torsk på DTU Aqua, påpeger, at det også kan være godt nyt for torsken,
da det er mulig føde?

NORGE: 1000 tons rødspætter
  I Norge vil man etablere et anlæg til rødspætteopdræt

Virksomheden Flyt Sea food AS ønsker at etablere et landbaseret anlæg til opdræt af rødspætter ved Torangsvåg i Austevoll kommune. De søger om en produktion på 1.000 tons slagteklare rødspætter.
Landbruget vil foregå på land ved Torangsneset, og selskabet ansøger om at etablere en ny erhvervsbygning i området. Bygningen er planlagt til at blive opført i 2024 på et sted, der allerede
er afsat til kommercielle aktiviteter, hedder det i selskabets ansøgning.                                                                                                                                                                                                                                                                                            De har en aftale med grundejeren om udviklingen.