” 35 millioner til fiskeriet”

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER          

35 mio. til grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur

Regeringen har landet en aftale om forskningsreserveren, hvor der er afsat penge til forskning i og dokumentation af effekterne af fiskeri mm.

Et bredt flertal af Folketingets partier har nu indgået en aftale om
Forskningsreserven for 2024. Og her er også lidt midler, som skal gøre os klogere på fiskeri.  Der er i alt fundet 35 millioner kroner til ”Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur”. Programmet dækker over forskning i og dokumentation af effekterne af fiskeri- og akvakulturproduktion på natur, miljø og klima og af virkemidler til at sikre grøn omstilling.

– Den forskningsrelaterede indsats skal understøtte det forsknings- og udviklingsarbejde, som er nødvendigt for at lukke videnskløften om fiskeri og akvakulturs natur-, miljø- og klimapåvirkning med en mere bæredygtig produktion, lyder det i aftalen.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som udmønter midlerne.

Næsten alle Folketingets partier er med i aftalen. Helt konkret er der indgået to aftaler om fordelingen af forskningsreserven for 2024, hvor Nye Borgerlige og Liberal Alliance står uden for den mindste af dem. Aftalen drejer sig om i alt 4,2 milliarder kroner til forskning og innovation.

1548total visits,2visits today

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *