VELKOMMEN TIL KENNETH JOENSEN SOM NY DIREKTØR I FISKERISTYRELSEN

Der skal lyde et varmt velkommen til Kenneth, der begynder i sit nye job den 1.januar2024

Kenneth er uddannet cand.jur. og kommer fra en stilling som fagdirektør i Skattestyrelsen,
hvor han har været leder af direktørområdet Selskab med ca. 950 medarbejdere.
Derudover har Kenneth tidligere bl.a. været juridisk direktør i Finans Danmark. Samtidig skal
der også rettes en stor tak til Nanna Møller, der efter knap seks år som direktør for
Fiskeristyrelsen er blevet direktør for Trafikstyrelsen.
Vi glæder os til at byde Kenneth velkommen.

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

Som medlem hos os har du flere fordele!
Fra dag ét er du helt kontingentfri det næste
halve år, hvilket bliver betalt af forbundet og
den lokalforening du vælger af de 15
lokalforeninger vi er i landet!
Ellers er der i lokalforeningerne et rimeligt
gennemsnitkontingent på 275,- kr. og
her i er medregnet ydelsen til forbundet:

Forbundet har ikke haft kontingentforhøjelse i 14 år!
I alt er vi ca.2000 medlemmer der sætter pris på
at forbundet betaler for 5 blade årligt og at du er
dødsulykkesforsikret under fiskeri, samt transport til og fra havnen ell. lign..
Hvis det tragiske skulle ske,- og du er druknet, vil dine pårørende få udbetalt 200.000,- kroner.
Eneste betingelse her, er at redningsvesten skal bæres.
Du er velkommen og yderlige oplysninger kan du hente
ved Medlemskontoret på tlf. 2180 3612

”Fiskesnak &  Nyheder”

En pilsner for en snese år siden
For 19 år siden havde FRITIDSFISKEREN én eller to sider med ”Fiskesnak & Nyheder”,- som jeg satte i bladet!
Én af de første blade jeg lavede,-efter at jeg havde overtaget efter Bent Wissing, satte jeg bl.a.
nedenstående i med de tre herlige gutter.
Jeg gjorde det, fordi at jeg synes det gav et godt udtryk om firitidsfiskeriet og det miljø det indebar,
ud over det som foregik på havet.
Men at sætte billedet i vores blad gik ikke helt stille af sig,- i det der kom en del protester fra en del
medlemmer, ”At det var ikke passende at bringe foto af fritidsfiskere der nød en pilsner”

Sådan var min debut, og jeg ændrede ikke et komma i den henseende. Jeg mente, at billedet fortalte
det udtryk, uden at skrive ret meget, og at det ”Talte for sig selv”
Bruno

Billedet er fra Helm Klit Havn, Fjand. -Marinus, – Sv. Åge “Spas-fisker” og “Ove Cigar”.
(Hvis nogen ved hvordan det går med de 3 gutter, må de meget gerne sende det til bladet.)

Foto: Sæby redningsstation

Selvom det er en sætning vi mindes at have hørt før – så er det ganske vist nu, for
det Estiske værft »Baltic Work Boats« har fået opgaven med at konstruere de
kommende redningsbåde til redningsstationerne langs den jyske vestkyst,
herunder Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Hvide Sande og Esbjerg.
Før byggeriet kan igangsættes, afventer man dog godkendelse fra Folketingets
Finansudvalg vedrørende et aktstykke
fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Stationsleder ved redningsstationen i
Thyborøn og formand for Foreningen af
Danske Redningsmænd, Jens Sloth, udtrykker dog alligevel sin optimisme overfor
avisen og glæder sig over udviklingen i den efterhånden gamle sag.

TJÆREPLADSER I NORDJYLLAND

Redigeret v. Bruno Müller

NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S har for Nordjyllands Amt gennemført en kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt.

Den hidtidige kortlægning af industrigrunde, lossepladser mv., som Nordjyllands Amt har foretaget, har kun omfattet et meget lille antal tjærepladser.
Nordjyllands Amt er nu blevet opmærksom på, at der i forbindelse med fiskeri, herunder specielt bundgarnsfiskeri, har været et stort antal pladser, hvorpå der har været tjæret fiskegarn, og som kan give problemer i forhold til nuværende/fremtidig arealanvendelse.

Tjæring af fiskegarn/tov med stenkulstjære er begyndt omkring 1900-1920 og ophørt de fleste steder i 1960’erne, hvor
fiskerne gik over til at anvende garn/tov af nylon.
Tjæringen blev foretaget med det formål at opnå en imprægnering af garn/tov lavet af naturmaterialer.
Efter tjæringen blev fiskegarnene som regel tørret ved at sprede dem ud på omkringliggende frie arealer (ofte græsmarker). Disse tørrepladser kunne dække relativt store arealer.
Flere steder blev garnene ved tørringen hængt op på en række pæle (stejler), og heraf stammer navnet ”stejlepladser”, som ofte benyttes
om tjærepladserne.
Nytjærede tov blev for det meste hængt til tørre på høje træbukke og krævede dermed ikke nær så store tørrearealer som garnene. Det var nødvendigt at tjære fiskegarnene mindst en gang om året. Tidspunktet for tjæringen afhang af garntypen.
De fleste bundgarn blev tjæret om foråret.
Ruser blev hovedsageligt tjæret i juni-juli.
Tovene var det derimod kun nødvendigt at tjære en gang for alle, nemlig når de var helt nye. Dette foregik hovedsagelig på vodbinderierne, og de er derfor også medtaget i kortlægningen.

Kortlægningen omfatter både lokalisering af pladsen, hvor selve tjæringen har fundet sted, samt af de områder, hvor fiskegarnene eller tovene efterfølgende har ligget eller hængt til tørre.
De to områder vil i det følgende blive betragtet som en samlet plads. I denne rapport gives først en generel beskrivelse af, hvorledes kortlægningen af tjærepladerne i Nordjyllands Amt er gennemført, og hvorledes oplysningerne for de kortlagte pladser er sammenfattet.
Herefter følger en beskrivelse af resultaterne i Frederikshavn Kommune, med en opgørelse for de kortlagte pladser.
Denne opgørelse omfatter en status over, hvor stort areal den enkelte plads dækker, hvor mange matrikler den berører Kortlægning af tjærepladser for Side 2 fiskegarn i Frederikshavn Kommune November 1999 NIRAS samt den nuværende anvendelse af disse matrikler.
Udover selve opgørelsen beskrives, hvorledes kortlægningen er forløbet i kommunen, og om den på nogle punkter evt. afviger fra den generelle kortlægning. Ligeledes anføres det, hvis der er nogle specielle forhold i forbindelse med tjærepladserne, der gør sig gældende for kommunen.
I bilaget findes sammenfatningsskemaer samt tilhørende
kort med afgrænsning for hver af de kortlagte pladser i kommunen. Baggrundsmaterialet for kortlægningen er ikke medtaget i denne rapport.