Jagten på tjærepladser i Frederikshavn

På jagt i 1999 efter tidligere tjærepladser i Frederikshavn!
Man lavede kortlægning af det man havde kendskab til!,-og fandt de 17 første!

Redigering Bruno Müller
Nordjyllands Amt blev opmærksom på, at der i forbindelse med fiskeri før i tiden, herunder specielt bundgarnsfiskeri,
har været et stort antal pladser, hvorpå der har været tjæret fiskegarn, og som kunne skabe problemer i forhold til nuværende og fremtidig arealanvendelse,- især boligbyggeri!

Hvem ejede det,-og hvem styrede det?
De gamle tjærepladser rundt om i landet, var som regel som var ejet af fiskerne, og var som regel styret af byens Tjærelaug, som gav dem ret til at benytte tjæregryden i et vist antal dage som der var brug for.
Tjæreanlægget bestod af gryde, tjærelad og hejseværk og rundt om gryden var muret en kappe op, hvori der fandtes en indfyringsluge til det brænde, der blev brugt til at varme tjæren op med. Hertil en skorsten med renselem.
Tjæren blev varmet op i tjæregryden for at få den tyndtflydende, og ved hjælp af hejseværket blev garnene dyppet i tjæren og derefter hejst op på et tjærelad, så den overskydende tjære kunne
løbe ned i tjæregryden igen.
Herefter blev garnene lagt til tørre i græsset, eller på stativer rundt
omkring på tjæreanlægget.
Garntjæring foregik et par gange i løbet af en fiskesæson, som kunne vare en 9-10 måneder, alt efter vejrliget.
Det var hårdt arbejde, hvortil man havde arbejdstøj, støvler og lignende, som kun blev brugt ved tjæring

551total visits,7visits today

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *