FORSLUGNE SKARVER ÆDER FORTSAT

FORSLUGNE SKARV ÆDER FORTSAT FISKERNES FISK..

Svenskerne slås som danske fiskere, fortsat med store skarvflokke, der hærger i fjorde og åer, efter fisk og yngel.

Det er nu blevet for meget for svenskerne, der allerede sidste år gennemførte en regulering og nedskydning af skarv i mindre målestok. Det foregik i Stockholms skærgård efter tilladelse fra de svenske Miljømyndigheder.

Men ikke alle er tilfredse med afgørelsen fra den svenske Miljøstyrelsen. Stockholm Ornitologisk Forening (SOF) appellerede Miljøstyrelsens beslutning og opfordrede til at jagten stoppes. De mener ikke at der foreligger nogen klar dokumentation for, at skarven er så stor en trussel for områdets fiskebestande, at man skal tillade nedskydning af skarven. Derudover fremføre svenske SOF, at sidste års tilladelelser, blev givet til rigtig mange jægere, der således fik adgang til områder, hvor blandt andet havørnen yngler og en større trafik i disse områder, kunne skræmme ørnene væk fra rederne og dermed gøre ubodelig skade på arten her. Klagen fra SOF har nu været igennem den svenske ankestyrelse.

Henvendelsen fra SOF til den svenske ankestyrelse er gået ornitolog-foreningen imod, da man fra de svenske myndigheders side, allerede har taget særlige og beskyttende forbehold i brug, så adgang til områder med havørne ikke får nedskydningstilladelsen. I stedet tillader de svenske myndigheder igen aflivning af skarv i Furusundsleden ved Stockholm. Hvor der er givet tilladelse til at helt nøjagtigt 195 fugle må skydes og set i lyset af at der i Stockholms Skærgård alene findes omkring 30.000 til 33.000 skarv, syntes tallet med 195 nedskydninger, ikke rigtigt at batte noget overhovedet.

Men det væsentlige er her, at der er givet tilladelse og at svenskerne nu er igang, med det som danske myndigheder måske også skulle tillade. Jagt på skarv, der nu har nået et antal ynglende fugle i Danmark, at det går udover vores fiskebestande.

 

Sæler påvirker kystnære fiskeri!

SVENSK FORSKER: SÆLERNE PÅVIRKER KYSTNÆRE FISKEBESTANDE

Sara Königson er forsker på SLU, Sveriges Landbrugs-universitet og hun har siden år 2000 arbejdet med udvikling af sælsikre redskaber og har derigennem fulgt udviklingen af sælbestanden i Østersøen. En bestand der har bredt sig eksplosivt fra den nordlige Botniske Bugt, ned langs østkysten af Sverige og til hele Østersøen.

Biolog Hanne L. Winther fra FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri), har interviewet Sara Königson for at høre mere om de konflikter, der er opstået imellem fiskere, fisk og sæler, og en snak om hvordan man løser problemet.

»Der er kommet rigtig mange sæler. Når vi tror, at fiskeri påvirker fiskebestandene, og vi ved, at sælerne spiser lige så mange og ofte flere fisk end fiskeriet, så er der med stor sandsynlighed en påvirkning af fiskebestandene fra sælerne«, siger Sara Königson.

Sælerne bliver flere og fiskene bliver færre
Hun fortæller, at de første konflikter imellem fisk, fiskere og sæler oplevede man i Sverige i laksefiskeriet nordpå. Men nu har problemerne bredt sig, og fiskene bliver færre, som sælerne bliver flere.

»I Canada ser man jo, at sælerne er med til at holde fiskebestandene nede, selvom fiskeriet stopper. Hvorfor skulle det være anderledes her?« understreger SLU-forskeren Sara Königson.

For torsk i den østlige Østersø er den naturlige dødelighed for torsk meget stor. Det skyldes ifølge forskeren ikke kun sælerne, men sælerne betyder rigtig meget i den forbindelse. Bestanden af torsk er i store vanskeligheder, og her mener Sara Königson, at det måske slet ikke engang vil hjælpe at sætte en fiskerikvoten på nul, når sælerne tager så meget. Ifølge den svenske forsker bør man ikke lukke øjnene for sælernes påvirkning af bestanden, hvis man vil redde torsken.

»I Østersøen står vi jo overfor en katastrofe, hvor vi er ved at miste en hel bestand af fisk. Det er, som om man vil forvalte fiskeriet, men helt glemmer at tage sælerne med ind i ligningen- og det er en kæmpe fejl«, påpeger Sara Königson videre.

Ifølge Sara er der tre måder, hvorpå sælerne påvirker fisk og fiskerne: Det er skader på redskaber og fangst, påvirkning af fiskebestande og at nogle sæler bære på parasitter, der overføres til særligt torsken.

Ifølge Sara Königson findes der ikke kun én løsning på problemerne.
»Der er kommet så mange sæler nu, at det det ikke nytter kun at se på sæl-sikre redskaber. Man er nødt til også at se på, hvordan sælerne påvirker det samlede økosystem og fiskebestandene,« siger Sara Königson og fortsætter at sælerne i dag ikke er forvaltet på en måde, der sikre en økosystembaseret forvaltning. Forvaltningen tager udelukkende afsæt i, at der skal være så mange sæler, som økosystemet kan bære, uden at se på hvordan andre dele af økosystemet har det som følge af de mange sæler.

»HELCOM (red. organisation til beskyttelse af det maritime miljø i det Baltiske område) har ét mål om, at der skal være så mange sæler som muligt, uden at de tager hensyn til, at dette kan have en negativ effekt på det øvrige økosystem. Som f. eks. fisk eller fiskernes muligheder for at drive fiskeri. Det er, hvis du spørger mig, helt hen i skoven og slet ikke i tråd med en økosystembaseret forvaltning«, siger Sara Königson.

Sælerne har en markant indflydelse på de kystnære fiskebestande
I Habitatdirektivet – et miljødirektiv der blandt andet beskytter sæler – står der, at man skal tage hensyn til det øvrige økosystem og menneskelige aktiviteter, når man forvalter naturen. De hensyn, mener den svenske SLU forsker helt mangler i den forvaltningsstrategi, der er omkring sælerne i dag. Der er i dag rigtig mange beviser på, at sælerne har en øget og markant effekt på de kystnære fiskebestande, og det mener Sara Königson ikke man bør lukke øjnene for, når man forvalter.

I Norge er de begyndt at forvalte sælerne for at beskytte de kystnære fiskebestande. Det vil ifølge Sara Königson blive spændende at følge, hvad der sker i Norge. Hun håber på, at resultater fra Norge vil kunne bruges til at se, hvad reduktioner i sæl-bestanden kan betyde for fiskebestandenes størrelse

 

Sø-leoparden og USB-nøglen

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND 

USB-nøgle fundet i lort fra en sø-leopard

Billedresultat for usb nøgle

Mens plastikposer og andet affald efterhånden er blevet almindeligt inventar i maverne på havets dyr, gjorde et hold analytikere i New Zealand et noget anderledes fund, da de for nylig undersøgte en afføringsprøve fra en sæl.

Afføringen, der stammede fra en såkaldt søleopard på Oreti Beach i New Zealand, havde været nedfrosset i over et år, og da den blev testet, viste den sig at indeholde en usb-nøgle.

Til forskernes store overraskelse fungerede usb’en, og på den fandt de en række billeder og videoer af sæler – tilsyneladende fra et ferieophold i New Zealand.