Alle indlæg af path

Fiskeristyrelsen aflyser møde i april

Fiskeristyrelsen aflyser møde i april

 

På det seneste møde i kredsen omkring det rekreative fiskeri (30. oktober 2019) blev der varslet et nyt møde til afholdelse 29. april 2020.

Som følge af covid-19 har vi imidlertid besluttet at udskyde mødet – foreløbigt til august.

Vi vil snarest muligt vende tilbage med en mødedato i august. ”

Fiskerikontrollen i USA

Fiskerikontrol med skyder og håndjern !

En fritidsfisker i USA blev en nat taget i ulovligt fiskeri på østkysten,
hvor han bl.andet imellem fangsten havde en del fredet fisk.
En bevæbnet fiskerikontrol lagde fritidsfiskeren i håndjern og konfiskerede hans fartøj.
Med flere tidligere domme for ulovligt fiskeri, blev dommen denne
gang skærpet til 5000 dollars(knap 35.000 DK)  i bøde og et års fængsel.
Så går det mere ”fredeligt” for sig her hjemme.

To fritidsfiskere druknet

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

To fritidsfiskere druknet
Først i april i år var de to fritidsfiskere sejlet ud i en jolle lige over middag, antageligt for at røgte deres garn! Da de pårørende ikke havde hørt fra dem hen mod aftenen blev de urolige og meldte det til politiet!
Ved politiets ankomst kunne de konstatere at jollen var ikke ved bådebroen og den enes bil holdt også ved bådebroen. Efterfølgende blev der straks iværksat en eftersøgning.
Dagen efter blev de to fritidsfiskere fundet døde ved Holten Strand og ligeledes en hvid jolle!

Politiet oplyser at de to fritidsfiskere formentlig ikke havde haft redningsvest på!

Dialogmøde om fremtidens fiskeri i Østersøen

Dialogmøde om fremtidens fiskeri i Østersøen

01 Jesper Levring Andersen_Dialogmøde om fremtidens fiskeri i Østersøen

02 Marie Storr-Paulsen_Dialogmøde om fremtidens fiskeri

03 Svend-Erik Andersen_Fremtiden for fiskeriet i Østersøen

05 Caroline Vestergaard Mikkelsen_Dialogmøde om fiskeri i Østersøen og indre danske farvande – skarv

06 Ejgil Andersen_Dialogmøde om fiskeri i Østersøen og indre danske farvande – sæler

07 Jane Behrens_Dialogmøde fremtidens fiskeri i Østersøen

08 Anne-Mette Wandsøe_Lystfiskerietsbetydning for den langelandske turisme 2020

09 Marianne G Raakil og Magnus Anderson_Sveriges arbete med framtidens fiskeri

Pårørende får udbetalt forsikring ved drukneulykker

 

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND

FRITIDSFISKERE OG DRUKNEULYKKER

Inden længe er der forår i luften!
– og vi kan forvente mere aktivitet med fritidsfiskerne på havet!
Desværre perioden hvor der registreres flere drukneulykker

Hverdagen bliver ofte for de pårørende uoverskuelig og kaotisk efter at have mistet sin kære i forbindelse med f.eks. en drukneulykke.

Det er desværre en realitet, at fritidsfiskere gennem en årrække, altid har ligget blandt de øverste på listen af omkomne.

I Dansk Fritidsfiskerforbund var der i den periode, alt for mange der mente, at man ikke havde brug for at have redningsvesten på under fiskeriet!

Man var dengang og ligesom nu, omfattet af den ældgamle bekendtgørelse fra 1992,- med, at bare vesten var ombord med én til hver af dem som var der.

Stadig min holdning, selv om der er en del som er uenig, ”at hvad hjælper det når fritidsfiskeren ved et uheld er faldet ud ” – og at vesten så f.eks. ligger i jollen der driver.

Det skal nævnes at vi i Dansk Fritidsfiskerforbund også dengang ligesom nu, havde og har en Dødsulykkesforsikring for vore medlemmer på p.t. 200.000,- kr., -der blev udbetalt til de pårørende ved en drukneulykke. Den gang konstaterede vi, at disse hændelser var der for mange af.

Derfor er det tilfredsstillende, at fra 2017, hvor vi fik indført den nye regel i policen med forsikringsselskabet, hvor der står: ” Ligeledes for at der er dækning ved drukneulykker, – skal vesten bæres under sejlads hele året.”

I de nævnte tre år har vi i forbundet ikke haft en eneste drukneulykke!

 

Årsmøde 2020 er aflyst

Årsmøde 2020 er aflyst

På grund af situationen omkring Corona Virus,- meddeles det herved at Årsmødet lørdag den 14. marts 2020 er aflyst.
Efter hvordan det forløber sig med situationen, vil der blive indkaldt til nyt møde hurtigst muligt.

Med venlig hilsen og ønske om gensidig forståelse

Arne Rusbjerg
Landsformand

” Høringssvar vedr. sæler”

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND                              Den 6. 3. 2020

 Til Miljøstyrelsen

 

Vedr. J. nr.2019-4203

 

Dansk Fritidsfiskerforbund takker for tilsendte, og har følgende bemærkning til fremsendte høring om udkast forvaltningsplan for sæler.

Ved gennemlæsning af planen, finder vi det forkert at fritidsfiskeriet ikke er tilgodeset i forhold til ansøgning om tilladelse til regulering af sæler. Godt nok lever vi fritidsfiskere ikke af fiskeri, men vi er i nogle områder, især i Limfjorden udsat for omfattende skader på vores redskaber, samt ikke mindst tab af fangster. I modsætning til erhvervet skal vi ikke leve af vores fangst det erkender vi, og vi kan også acceptere et vist skades niveau på vores redskaber. Det rekreative fiskeri bidrager med 44 mil. Kr. direkte hvert år til forskning i vandpleje og udsætning af fisk, for ikke at tale om den følgeomsætning som godt fiskevand giver i andre erhverv. Denne omsætning kan blive truet af sælens fouragering i følsomme områder. Ca. 50% af fritidsfiskerne har jagttegn, og således interesse i evt. regulering af problem sæler. Ligeledes har en fritidsfisker måske mere end erhvervsfiskeren den fornødne tid i overskud til at foretage reguleringen, samtidig med at fritidsfiskerne er vant til at bevæge sig på vandet. Samtidig vil retten til at regulere problemsæler nedsætte fritidsfiskerens fiskeri indsats i forvejen tæt befiskede områder da skader på fangst og redskaber forventes mindre.

Vi ser ligeledes på vegne af nogle af vores lokalforeninger, som arbejder med fiskeopdræt til fiskeplejen et problem i at det rekreative fiskeri, kun kan opnå tilladelse til regulering i åer. Eksempelvis Nordvestjysk Fritidsfiskerforening (et eksempel) som driver 4 arbejdspladser på opdræt til fiskeplejen. Foreningen har store interesser i Kilen hvor de driver Helt opdræt til Nissum, Hjarbæk og Randers fjorde ( og som i forvejen er udpeget vildtreservat), og Venø bugt ved Struer, hvor der begge steder er store problemer med sælskader, når moderfisk indfanges. De er plaget så meget af sæler at det er svært for dem at indfange de moderfisk, som er en absolut nødvendighed for at opfylde kravene om passende krydsning af DNA i befrugtningsprocessen. Her handler det direkte om arbejdspladser i visse lokalområder, samt store frivillige indsatser, som må forventes at ophøre, hvis der ikke findes løsninger på problemerne.

Vi ser derfor gerne ind koopereret i bekendtgørelsen at der kan udstedes regulerings tilladelse til sæler, hvor der indsamles moderfisk i både fersk, salt og brakvand, selv om interessen er rekreativ.

Med venlig hilsen

Arne Rusbjerg

Landsformand

Dansk Fritidsfiskerforbund