Europa-Parlamentet! Der skal tages højde for rekreativt fiskeri!

Kære § 7-udvalg

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande KOM (2017) 645, indeholder i lighed med sidste år forslag til restriktioner for fiskeri efter havbars. Kommissionen anfører, at der fortsat kan konstateres en faldende tendens i bestanden. Det anføres, at der har været et betydeligt fald i landingerne, men at der fortsat er et behov for at foranstaltningerne videreføres og styrkes, herunder også foranstaltninger i forhold til det rekreative fiskeri.

Konkret foreslås der således et generelt forbud mod at fiske efter havbars i en række områder (herunder i hele den sydlige del af Nordsøen syd for Hanstholm (område 4b og 4c).

Der foreslås dog er en undtagelse for EU-fiskerfartøjer, der fisker med kroge og liner i januar 2018 og i perioden 1. april – 31. december 2018. Undtagelsen omfatter fartøjer, som har registreret fangster af havbars i en given periode. Disse fartøjer kan fange op til 4 tons havbars.

I det rekreative fiskeri i blandt andet Nordsøen syd for Hanstholm er der foreslået et forbud mod at fiske efter havbars fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018. I resten af året skal alle fangster af havbars genudsættes.

I forbindelse med behandlingen af forslaget i rådsregi vil Fødevareministeriet gerne høre § 7-udvalget om, hvorvidt den foreslåede bestemmelse giver anledning til bemærkninger, idet det forudsættes, at bestemmelsen vil skulle gælde alt rekreativt fiskeri.

Vi vil også gerne have jeres eventuelle bemærkninger til forslaget til forordning om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen.

Kommissionens forslag om en flerårig plan for de demersale bestande i Nordsøen blev fremlagt i 2016. Forslaget indeholdt oprindeligt ikke bestemmelser om rekreativt fiskeri.

Europa-Parlamentet afgav sin holdning  til Kommissionens forslag den 14. september 2017. EP foreslår i forhold til rekreativt fiskeri, at der skal tages højde for rekreativt fiskeri ved fastsættelse af fiskerimuligheder, og at der skal kunne vedtages tekniske foranstaltninger for det rekreative fiskeri.

Formandskabet har fremlagt udkast til kompromisforslag, hvor der i forhold til rekreativt fiskeri foreslås, at:

  • Visse tekniske foranstaltninger kan vedtages for det rekreative fiskeri gennem en delegeret retsakt på grundlag af en fælles henstilling fra regionale fora som BALTFISH for Østersøen og Scheveningen for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. I disse regionale fora deltager medlemsstaterne i de pågældende farvandsområder. De tekniske regler vedrører bl.a. bestemmelser om specifikationer af fiskeredskaber og anvendelse af redskaberne, forbud mod eller begrænsning af fiskeri i bestemte områder samt bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.
  • Tilføjelse af, at fastsættelse af fiskerimuligheder skal tage højde for rekreativt fiskeri, hvis videnskabelig rådgivning indikerer, at rekreativt fiskeri har en betydelig påvirkning af fiskeridødeligheden.

Vi er desværre af hensyn til processen med forslagene nødt til at fastsætte en meget kort frist for afgivelse af bemærkninger til forslaget.

Fristen er således i morgen tirsdag den 28. november kl. 12:00 til Kim Rægaard: kimrae@lfst.dk

Vedhæftet finder I de to høringsnotater vedr. hele forslaget til fiskerimuligheder og Nordsøplanen. Afsnittet om havbars findes på side 10 i høringsnotatet om fiskerimuligheder. Afsnittet om det rekreative fiskeri i Nordsøplanen findes på s. 5 og 6 i høringsnotatet om herom.

Venlig hilsen
Kim Rægaard
Fuldmægtig | EU & Fiskeriregulering
+45 50 85 22 05 | kimrae@lfst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lfst.dk | www.lfst.dk

Høringsnotat om fiskerimuligheder for Nordsøen mv 2018 Høringnotat om forvaltningsplan for demersale arter i Nordsøen – revider…

Høringnotat om forvaltningsplan for demersale arter i Nordsøen – revider…

 

713total visits,1visits today

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *