Verdens ældste ål er død!
Redigering & foto: Bruno Müller

”Man må sno sig sagde ålen, så det kan forlænge livet”

Verdens ældste ål der blev 155 år gammel “ blev fundet død i Brantevik i Sverige, da ejerne af brønden, den levede i, tændte lys for at vise den til besøgende.

En dreng smed ålen i brønden i 1859.

Dengang var det normen, at man kom en ål i brønden for at holde vandet fri for insekter.

Der er flere gåder omkring ålens færden!
Der dukker stadig overraskende oplysninger op om den ”Mystiske ål”

Vi ved nogenlunde deres vandringer og hvorfor de gør det, samt hvor store de kan blive!
Eksempelvis blev der i 1997 fanget en ål på 124 cm og 3,8 kg i en mose ved Tølløse på Sjælland,- som vakte opsigt!h erhjemme……
En normal voksen ål kan blive 60–80 centimeter lang, men under særlige forhold kan den blive helt op til 150 centimeter.
Men aldersmæssigt dukker der oplysninger op der er utroligt overraskende!
Nogen påstår at den ældste kendte ål var ”Putte”!
Putte som levede i 88 år, ankom som glasål til en svensk familie der havde fanget den i 1863 og hvor efter den havde
en tilværelse  i et ”selskabsakvarium”,- men i 1938 blev den afleveret til Helsingborg Museum.
Her endte den sine dage i 1951!
Det var kendt i Sverige at man havde ål gående i deres drikkevandsbrønde!
Den kunne opholde sig i en brønd i utroligt mange år,- og hvor den gjorde gavn ved at den udryddede snegle orme o.s.v.
.Også her er der folk der mener at en sådan krabat kunne blive ca. 100 år.                                                                                                                                           Også på den anden side af jordkloden,- nemlig i  New Zealand er der fundet ål helt op til 100 år!                                                                                              Der har man ligeledes haft ål gående i et akvarium,- hvor de er blevet op til  88 år gamle.
Her i landet er vi mere behersket med at berette om ålens alder,- men alligevel har vi kendskab til ål der bliver op til 25 år gamle.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    Noget kan der være om at ålen kan have en lang levealder.
Det er lidt af en sensation med en nulevende ål på hele 152 år.

Alder: Når ålen i brønden engang er død, er det meningen, at den eksakte alder skal kortlægges. Det gøres ved at kigge nærmere på ørestene

Måske verdens største sensation! I en lille svensk by der hedder Brantevik skal vi måske finde den største sensation med hensyn
til en ål og dens levealder!
Også denne,- måske verdens ældste,- har levet i en drikkevandsbrønd og kan dokumenteres at den mindst er 152 år gammel,- i det at den ankom i 1859 og  hvor den lille ”Gubbe” Samuel smed den ned i den 5 meter dybe brønd!.

Gennem tiderne har man fundet ud af dens nøjagtige alder gøres ved at kigge nærmere på ørestene.

”Ålefangst på Grønland”

Verdens nordligste ål! PÅ GRØNLAND ER DER ÅL I SØERNE!
(Genoptryk fra ”FRITIDSFISKEREN” i 2012)

Hvis det er lovligt! Er der muligvis ål at fange på Grønland!
Forskerne har sat ruser ud flere steder i nærheden af Nuuk, men der
var kun fangst i denne lille sø ved Færingehavn. derfor mener man at
der er ål i mange andre småsøer i Grønland,- og sandsynligheden er stor.
Der er indtil nu kun fundet amerikanske ål i Grønland og man mangler
resultaterne af de genetiske undersøgelser af ålene fanget i de sidste par år.
Alene i ovennævnte Færingehavn blev der fanget 18 ål i en lille sø.
Bruno Müller

Rønnerhavnen-Frederikshavn
Rønnerposten nr. 5.23 er udkommet

Så er årets sidste blad kommet i
bladkasserne på havnen.

Værs´go at tage et blad og samtidig
ønskes alle medlemmer, ansatte og
gæster på havnen en rigtig god jul.

Venlig hilsen –
Bruno Müller,
redaktør.

Forskere har knækket kode til muddersmag i opdrætsfisk
Forskere fra Københavns Universitet kan nu fastslå præcis,
hvornår den dårlige smag opstår i opdrætsfisk !

En fisk skal smage godt – og absolut ikke af mudder. Desværre så er der
mange opdrætsfisk, som har den trælse bismag. Branchen har kendt til problemet i 20 år, og nu kan
forskere fra Københavns Universitet præcis fastslå, hvornår den dårlige smag opstår – og dermed
kan man muligvis forhindre, at den overhovedet opstår. Hovedårsagen til muddersmagen er stoffet
geosmin, som dannes af mikroorganismer i det vand, fiskene lever i. Det er ufarligt for mennesker,
men smager som bekendt ikke så lækkert.
Så lidt skal der til før muddersmagen kommer
Geosmin bliver dannet af forskellige bakterier og alger i det vand, fiskene opdrættes i.
Fiskene optager stoffet gennem gællerne, og stoffet ophobes i fisken. Når stoffet er til stede i bestemte
mængder, danner det den mudderagtige bismag i fiskekødet.
– Vores studie viser, at stoffet danner smag i fiskene, selvom det kun findes i vandet i ekstremt lave
koncentrationer. Vi finder koncentrationer i fisk, som er 100 gange højere end i vandet. Fordi man har
manglet metoder til at måle så lave koncentrationer, har man i lang tid ikke kunnet gøre ret meget ved det.
Men nu har vi målemetoderne til det, siger Niels O. G. Jørgensen, lektor emeritus ved Institut for
Plante- og Miljøvidenskab og medforfatter på studiet.

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER          

35 mio. til grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur

Regeringen har landet en aftale om forskningsreserveren, hvor der er afsat penge til forskning i og dokumentation af effekterne af fiskeri mm.

Et bredt flertal af Folketingets partier har nu indgået en aftale om
Forskningsreserven for 2024. Og her er også lidt midler, som skal gøre os klogere på fiskeri.  Der er i alt fundet 35 millioner kroner til ”Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur”. Programmet dækker over forskning i og dokumentation af effekterne af fiskeri- og akvakulturproduktion på natur, miljø og klima og af virkemidler til at sikre grøn omstilling.

– Den forskningsrelaterede indsats skal understøtte det forsknings- og udviklingsarbejde, som er nødvendigt for at lukke videnskløften om fiskeri og akvakulturs natur-, miljø- og klimapåvirkning med en mere bæredygtig produktion, lyder det i aftalen.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som udmønter midlerne.

Næsten alle Folketingets partier er med i aftalen. Helt konkret er der indgået to aftaler om fordelingen af forskningsreserven for 2024, hvor Nye Borgerlige og Liberal Alliance står uden for den mindste af dem. Aftalen drejer sig om i alt 4,2 milliarder kroner til forskning og innovation.

SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD
Åben linket og læs alt om Vigeregler
LINK:https://soesport.dk/sejlskolen/vigeregler?fbclid=IwAR3_TsOA538ddu1iPyDdmGsXgrYpOemCvCjPVkkTsissk-T6LdfjhSx1kuA
Vigereglerne regulerer færdslen på vandet og forebygger, at skibe støder sammen. Der er en del forskellige vigeregler, og det er vigtigt, at du kender dem alle.
Åben linket og læs om Lov og ret på vandet
Søens elementære færdselsregler gælder for alle. Også for mindre lystfartøjer – lige fra en udhulet træstamme til store private motorbåde.
LINK: https://soesport.dk/publikationer
GPS, AIS og RADAR  Forstå hvad GPS, AIS og RADAR er for nogle størrelser og om hvordan de kan være nyttige hos den moderne lystsejler.
Vejr og bølger Du skal kende vejrudsigten, inden du tager ud på vandet. Vejret kan skifte hurtigt og uventet og blive farligt for små både.
Sikkerhed for windsurfere
Windsurfing er er fuld af fart og er en fed måde at komme på vandet, men uden de rette sikkerhedsforanstaltninger kan det blive farligt.
Havets hovedveje Trafiksepareringer og trafikruter skal respekteres af mindre skibe.
Valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri
Få et overblik over hvad du skal være opmærksom på v. køb af joller til fritidssejlads og fritidsfiskeri.
Brand og eksplosion
Brand ombord er noget af det farligste man kan komme ud for til søs. Gør dig grundige overvejelser omkring brandsikkerheden i din båd.
Kulde og beklædning
I den kolde tid er det ekstra farligt at blive våd. Vi skal derfor sørge for at have den rette påklædning på når vi sejler, samt have overvejet hvad vi gør hvis uheldet skulle være ude og nogen falder…
Mand over bord – “MOB”
Det er vigtigt, at alle fritidssejlere har forberedt sig på den situation, at de selv, eller en de sejler med, falder i vandet.
Brug af mobiltelefoner på vandet
Forstå hvordan du kan bruge din mobiltelefon på havet og hvad du skal være særligt opmærksom på når du bruger den.
Hurtigfærger og bølger
Flere færgeruter betjenes i dag af hurtigtgående færger, og mange betjenes af såvel hurtigfærger som konventionelle færger.
Redningsveste
Valg af korrekt redningsvest kan være svært. Det er forskelligt fra aktivitet til aktivitet hvilken type redningsvest der egner sig. Det vigtigste er at man ikke nøjes med at have den med.
Alkohol og sejlads
Alkohol og sejlads er en dårlig cocktail. Sørg for at sætte dig ind i reglerne inden du tager på vandet, og overvej grundigt konsekvenserne af at sejle med alkohol i blodet.

Sikkerhed ved kano- og kajaksejlads
Sejlads i kajak og kano har mange fællestræk. Det er nødvendigt at sætte sig ind i både sikkerhed og teknik før man kaster sig ud i det. Så passer vi bedre på hinanden.
VHF-radio og DSC

En VHF-radio med DSC kan være din bedste livline til land når i skal have hjælp på vandet. Radioen er svær at bruge til noget, hvis man ikke forstår hvordan den virker. Start med at læse om den.

Sikkerhed for fritidsdykkere

At dykke og opleve verden under havoverfladen er i sig selv en stor oplevelse, men det er ikke uden risiko at bevæge sig under vandet. Som dykker kan man altid komme ud for noget uforudset

Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening
BØDEKURSUS

starter den 16-11-2023 kl. 19 på Genner skole i sløjdlokalet.

Undervisning fra 19.00 til 21.00 – torsdage16-11-23 til 07-03-2024

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

”Ændring af vilkår for fiskeri i Østersøen”

Straksregulering nr. 46 – 2023 om ændring af vilkår for fiskeri i Østersøen (ICES underområde 25–32)
Det sker med virkning fra mandag den 6. november 2023 og gælder følgende vilkår for fiskeri i ICES-underområde 25-32 i Østersøen.

1. Fiskeri i ICES-underområde 25-32

Et direkte fiskeri efter torsk er forbudt i ICES-underområde 25-32.

Uanset redskabstype er det alene tilladt at udøve fiskeri, hvor torsk indgår som bifangst i henhold til følgende vilkår:

·         Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på mindre end 105 mm helmaske og ved
fiskeri med faststående redskaber med en maskestørrelse på mindre end 110 mm. helmaske, må fartøjer
maksimalt have en bifangst af torsk på 10 pct. pr. landing.

Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten
af torsk i en enkelt landing overskrider 20 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart
efter den seneste landing.

Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse licensliste nr. 99, 1000, 1200, 1201 og 1202
med tilsvarende fradrag af årsmængder.

Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med
overskridelse af de anførte bifangstgrænser ikke.

·         Ved fiskeri med slæbende redskaber med en maskestørrelse på minimum 105 mm helmaske (Bacoma), ved
fiskeri med 115 mm helmaske (T90), eller ved fiskeri med 120 mm helmaske (T90) og ved fiskeri med faststående
redskaber med en maskestørrelse på minimum 110 mm helmaske samt ved fiskeri med liner og kroge, må fartøjer
maksimalt have en bifangst af torsk på 30 pct. pr. landing.
Bifangstgrænsen på 30 pct. pr. landing kan overskrides, såfremt den samlede bifangst af torsk i levende vægt er
på 50 kg. eller derunder.

Hvis denne bifangstgrænse overskrides på 2 på hinanden følgende landinger, eller 3 gange i alt, eller hvis bifangsten af torsk
i en enkelt landing overskrider 40 pct., må fartøjet ikke udøve nogen form for fiskeri i 15 dage umiddelbart efter den seneste landing.

Såfremt vilkåret ikke overholdes, medfører det inddragelse af fartøjets tilladelse licensliste nr. 1000, 1200, 1201 og 1202 med
tilsvarende fradrag af årsmængder.

Efter enhver periode på minimum 15 dage, hvor fartøjet ikke har udøvet fiskeri, medregnes tidligere fangstrejser med overskridelse
af de anførte bifangstgrænser ikke.

·         Fartøjer indplaceret som Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og Øvrige Fartøjer (ØF) vil ved overtrædelse af ovennævnte vilkår
om ikke at udøve fiskeri i 15 dage få inddraget fartøjets fiskeritilladelse i en periode på 30 dage.

·         Enhver fangstrejse i ICES-underområde 25 – 32 skal påbegyndes med tom last.
Dog må et fartøj, der ankommer til en havn beliggende i det område (østlige Østersø), hvor fartøjet har fisket, undlade at
lande fangsten, hvis fartøjet fortsætter sit fiskeri i samme område med de samme redskaber, eller med henblik på landing
efterfølgende sejler til en anden havn beliggende i samme område. Der skal ved ankomst til havn ske forudanmeldelse om
ankomst, hvor mængden af den ombordværende fangst fordelt på arter skal oplyses.

2. Fiskeri i ICES-underområde 25 og 26

I lukkeperioden fra 1. maj til 31. august er alt fiskeri forbudt.

Undtaget fra forbuddet er:

·         Fartøjer med en længde overalt på under 12 meter som fisker med garn, indfiltringsnet, eller toggergarn med
bundforankrede liner, langliner inden for fire sømil målt fra basislinjerne, flydende langliner, håndliner og pilkeudstyr eller
lignende passive redskaber i områder, hvor vanddybden er under 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort
udgivet af de kompetente nationale myndigheder.

·         Fartøjer, der fisker i ICES-underområde 25 efter pelagiske bestande til direkte konsum og anvender redskaber meden
maskestørrelse på højst 45 mm. i områder hvor vanddybden er under 50 meter i henhold til de koordinater på det officielle
søkort udgivet af de kompetente myndigheder.

·         Når der fiskes i henhold til undtagelserne, skal alle fartøjer uanset længde føre logbog, og fartøjsføreren skal inden afsejling
fra havn afgive en melding herom til Fiskeristyrelsen. Meldingen afgives via Fiskeristyrelsens hjemmeside www.fiskeristyrelsen.dk.
For fartøjer der anvender E-log, skal denne melding afgives via E-log”.

3. Fiskeri med langliner i ICES-underområde 22 – 31

Fiskeri med langliner uden for 4 sømil målt fra basislinjerne i ICES-underområde 22 – 31 er forbudt.

Denne meddelelse er udstedt i medfør af reglerne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 1193 af 26. september 2023
om regulering af fiskeriet § 17 samt Rådets Forordning (EU) 2022/2090 af 27. oktober 2022.

Meddelelsen træder i kraft den 6. november 2023 og er gældende til og med 31. december 2023 med mindre andet meddeles.

DANSK FRITIDSFISKERFORBUND ORIENTERER

Miljøministeriet: Den nye rapport viser, at der sidst i oktober kun kunne spores iltsvind i de indre danske farvande i ’Dybet’ i Mariager Fjord og i de dybeste dele af det sydlige Lillebælt.

”De underliggende problemer er præcis de samme som for to måneder siden, hvor vi så det værste iltsvind i 20 år.
Vi kan ikke bruge stormfloden som en sovepude.
Udledningen af kvælstof til vores havmiljø er alt for højt, og det kvæler livet i vore fjorde og nære kystområder.
Vi er i gang med et langt sejt træk at få forbedret vores havmiljø,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Stormfloden har iltet vandet
Stormfloden er hovedårsagen til, at iltsvindet er faldet fra markant i slutningen af oktober.
Bølgerne, som det voldsomme vejr skabte, har været med til at ilte havet.
Samtidig hæmmes iltsvindet af efterårets koldere vejr og lavere vandtemperaturer.
Den primære årsag til iltsvind er tilførslen af store mængder næringsstoffer som kvælstof og fosfor til vandmiljøet.
”Vi er i gang med at hjælpe naturen på vej i havet og i fjordene. Det er en bunden opgave, at vi reducerer udledningerne fra særligt
landbruget, og ikke mindst reducerer udledningen fra de marker, som ligger tæt på vores mest sårbare fjorde,” siger Magnus Heunicke.

Et bredt politisk flertal blev i 2021 enige om en landbrugsaftale, som skal reducere landbrugets udledning af kvælstof.
Aftalen indeholder en miljøgaranti, der betyder, at hvis de kollektive virkemidler, som fx skal tage landbrugsjord ud af drift og etablere
nye vådområder, ikke giver tilstrækkeligt med resultat, så er der en politisk aftale om at skrue op for reguleringen.
Vandområdeplanen fra i sommer implementerer en række af de aftalte kvælstofindsatser, som nedbringer udledningen af kvælstof
med 10.400 tons om året.

FAKTA OM ILTSVIND!
• Rapporteringsperioden indledtes med meget dårlige iltforhold i store områder. Der var adskillige områder med iltfrit bundvand,
udslip af giftigt svovlbrinte og observationer af døende fisk og bunddyr.

• Stormende kuling fra vest i starten af oktober og efterfølgende stormende kuling fra øst bremsede iltsvindets udvikling og bevirkede en markant forbedring af iltforholdene i de indre danske farvande.

• Ved periodens slutning sidst i oktober var der kun iltsvind tilbage i de indre danske farvande i ’Dybet’ i Mariager Fjord og i de dybeste
dele af det sydlige Lillebælt. Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde sidst i oktober knap 400 km2,
hvoraf ca. en fjerdedel var påvirket af kraftigt iltsvind. Arealet i oktober i år var af ca. samme størrelse som i oktober sidste år.

• Udbredt iltsvind forudsætter en forudgående stor tilførsel af næringsstoffer, men iltsvindets udvikling i løbet af året reguleres
væsentligst af bundvandstemperaturen og vindforholdene. Det resterende iltsvind i det sydlige Lillebælt vil formodentlig forsvinde helt eller næsten helt i løbet af den kommende måned som følge af blæst og faldende temperaturer. Vind og stormvejr i oktober forbedrede betingelserne for livet i havet, som langsomt vil kunne genetableres indtil næste iltsvindssæson.
Vandområdeplan 3 indeholder bl.a.:

• Indsatser der nedbringer udledningen af kvælstof med 10.400 tons årligt. Det kommer vandmiljøet langs kysterne og i fjordene til gavn.

• Genslyngning af omkring 450 km vandløb – og samlet set lokale projekter, der vil sikre naturen bedre vilkår i 5.500 km vandløb.

• Restaurering af 41 søer, som får genetableret et sundt vandmiljø, med klart vand og en naturlig fiskebestand.

Yderligere oplysninger:
Presserådgiver i Miljøministeriet, Sarah Scheer Pedersen, tlf.: 20 91 59 01, sscpe@mim.dk

Åben dette link og læs om Seniorforsker i DTU Aqua Jane Behrens forskning:

https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/2023/10/torskens-nedtur-i-den-oestlige-oestersoe?utm_source=newsletter&utm_media=mail&utm_campaign=Nyhedsbrev%20-%20den%202.%20november%202023