FISKERIKONTROLLEN I SÆBY

FISKERIKONTROLLEN I SÆBY

-af Søren Visti Jensen

I aftes havde de mange lystfiskere på Sæby Sydmole besøg af fiskerikontrollen. To mand stærk – efter sigende helt fra Hirtshals – kontrollerede efter lovens forskrifter og på en sober og høflig måde hver enkelt lystfisker, om de nu også havde medbragt gyldigt fiskekort. Jeg ved ikke om der blev delt bøder ud, men i givet fald var det i småtingsafdelingen. Lov er lov og med sådan skal man land bygge, men det harmer mig ikke så lidt, at man i den grad bruger mandetimer på at skyde gråspurve med kanoner.

De indre danske farvandes fiskebestande har for de flestes vedkommende nået et kritisk lavmål – og det er ikke på grund af hverken skarver, sæler eller folk med fiskestænger. Systematisk er diverse fiskebestande blevet overfisket af store trawlere der – udover at fange alt hvad der måtte røre sig også – ødelægger bundforholdene og efterlader havbunden gold og uden føde for en naturlig fiskebestand. Rødspætter og torsk er stort set forsvundet fra Kattegat, og andre bestande er kun en skygge af tidligere tiders mangfoldighed. Så kære kontrollerende myndigheder: På sammen måde som politiet spilder deres kræfter på idiotisk grænsekontrol, så spilder fiskerikontrollen deres kræfter på de små, mens de store går fri. Symbolpolitik af værste skuffe – føj. Og i modsætning til de indre danske farvande fik jeg hermed luft. Fortsat god sommer! Knæk og bræk!

1651total visits,3visits today

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *