Samarbejde om Skarven

Samarbejde om Skarven

Miljøstyrelsen og Skarvarbejdsgruppen
  -reviderer tidligere skarvforvaltningsplan
-redigering : Bruno Müller
I Skarvarbejdsgruppen har forbundet vores repræsentant

I 2020 arbejdede Miljøstyrelsen og Miljøstyrelsens skarvarbejdsgruppe med en ny revision af planen fra 2016. I relation til arbejdet med denne revision og udarbejdelsen af den nye skarvforvaltningsplan opstod der et behov for at få sammenstillet viden om bl.a. Skarvens biologi og bestandsudvikling samt erfaringer med forvaltning af dens ynglekolonier i Danmark

 

Indledning I forbindelse med fremgangen i bestanden af skarv i Danmark i 1980erne spredte arten sig til flere og flere egne af landet samtidig med, at omfanget af konflikter steg. I 1992 udarbejdede Miljøministeriet derfor en plan for, hvordan konflikter forårsaget af skarv skulle håndteres. Skarvforvaltningsplanen og supplerende retningslinjer fra 1995 fastsatte betingelser for dispensation til regulering af skarv i særlige tilfælde. Senere, i 2002, blev der udarbejdet en helt ny skarvforvaltningsplan. Denne gennemgik en revision i 2009 og igen i 2015, idet en ny plan kom til at gælde fra 2016 (Sørensen & Bregnballe 2016). Den hidtidige forvaltning har taget udgangspunkt i en lokal forvaltning i de områder, hvor der er opstået konflikter. Det er hovedsageligt regulering af individer uden for yngletiden, samt forvaltning af ynglekolonier i form af regulering af voksne fugle, oliering af æg samt fjernelse af æg og reder, der har været anvendt som reguleringsværktøjer. I 2020 arbejdede Miljøstyrelsen og Miljøstyrelsens skarvarbejdsgruppe med en ny revision af planen fra 2016. I relation til arbejdet med denne revision og udarbejdelsen af den nye skarvforvaltningsplan opstod der et behov for at få sammenstillet viden om bl.a. følgende emner: a) Skarvens biologi og optræden i Danmark. b) Udviklingen i kolonierne samt i antallet af ynglende skarver i de enkelte regioner, på landsplan og i nabolandene. c) Omfanget af den hidtidige indsats rettet mod at forvalte skarvernes ynglekolonier. d) De hidtidige erfaringer med effekterne af forvaltende tiltag i kolonierne og i de områder, hvor skarverne søger føde. e) Skarvens rolle i økosystemet og dens mulige påvirkning af andre ynglefugle. Miljøstyrelsen har derfor bedt DCE redegøre for disse forhold, der er nærmere beskrevet i dette notat.

Læs det omfattende materiale på linket:

 

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2021_41.pdf
Kilde: Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

370total visits,1visits today

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *